Find mere om:
Guide til vandring i Europas kløfter og slugter | rejser.guide.dk

Europæisk kløftvandring i svimlende højder

Snør vandrestøvlerne, og tag på trek gennem og langs fængslende kløfter i europæiske lande som Grækenland, Makedonien og Tyskland. Læs om de skjulte perler her.

Stejle bjergsider læner sig majestætisk ind over skummende floder, mens rovfugle scanner dybet for byttedyr mellem træer og buske. Hvis et sådant skue lyder tillokkende, så er det med at pakke vandrestøvlerne og opsøge en af de sprækker i jordskorpen, hvor vandet har skåret en fordybning gennem landskabet.

Sådan kommer du godt i gang med at vandre

Inden for Europas grænser er der masser af muligheder for at vandre gennem storslåede slugter og kløfter. Den britiske avis The Guardian har samlet 10 bud på en uforglemmelig oplevelse fra græske Vikos til Partnach i Tyskland.

Matka

B972077148Z.1_20150910174651_000+GT6NO960.2-0.png

Bliver man som besøgende i makedonske Skopje træt af byens kitschede anstrøg, kan turen passende gå til Matka-søen og selve kløften. 15 kilometer sydvest for byen stilles trangen til udendørs aktiviteter. Her er det muligt at sejle i kano, vandre, klatre, besøge huler og opdage forskellige sommerfugle- og fuglearter.

I kløften er der flere klostre tilbage fra Middelalderen. Bus nummer 60 afgår fra Skopje og når frem til Matka efter 40 minutters kørsel. Ved Matka-søen er der flere restauranter, hvor man kan fylde maven inden vandringen. Flere steder bliver vovemodet dog sat på prøve, når rækværket er væk og udsynet går direkte ned i kløftens dyb.

Er du ikke i vandrehumør, er en sejltur med indlagt afstikker til Vrelo-grotten med sine fine drypsten et fint alternativ.

Saklikent

B972077148Z.1_20150910174651_000+GEDNODTD.2-0.jpg

Kløften befinder sig rettelig i Asien, men ligger i Tyrkiets Mugla-provins, der er særdeles populær som rejsemål for europæiske turister. Saklikent-kløften er en vild oplevelse med en hvidskummende flod og tilsyneladende endeløse lodrette klippevægge. Advarslen ”kig ikke op” giver nærmest mening i disse omgivelser, skriver The Guardian om kløften i bunden af op til 3000 meter høje bjerge. Hvis du trænger til at være alene, kan ønsket dog næppe opfyldes. Kløften er en velbesøgt turistattraktion, da kun fire af de i alt 18 kilometer er tilgængelige til fods. Før vandringen er det muligt at leje særlige sko - og hjelme på grund af risikoen for løse sten - ligesom det er muligt at drøne ned ad den frådende flod i store baderinge. Ved indgangen til Saklikent er besøgende tvunget til at krydse en kraftfuld kilde ved at holde fast i et reb. Da vandet går til knæene på en voksen er det ikke tilrådeligt at lade børn krydse kilden.

Cares

B972077148Z.1_20150910174651_000+GEDNODP7.2-0.jpg

12 kilometer lang og 1000 meter dyb. Cares-kløften i Spanien er en klassisk en af slagsen og byder på en dramatisk, men sikker vandretur ad stier, der oprindeligt blev etableret som arbejdsvej for ansatte på det lokale vandværk.

Begynd den 15 kilometer lange vandring i landsbyen Cain i Picos de Europa-nationalparken, og nyd de svimlende udsigter over floder og bjergsider til Poncebos. Kløften starter nord for Cain og omfatter en tæt passage mellem massive bjergsider. Snart er vandreren højt til vejrs over den frådende flod. Det meste af ruten er jævn, men flere steder er der betragtelige stigninger.

Besøgende bør notere sig, at stierne kan være særdeles befærdede i weekender om sommeren, hvor det også kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads.

Gorges du Verdon

B972077148Z.1_20150910174651_000+GT6NO96Q.2-0.jpg

En times kørsel nord for Fréjus på Cote d’Azur ligger franske Gorges du Verdon og frister en delvis overset tilværelse. En stor del af kløften blev først rigtigt udforsket i 1905, da ingeniører fra det lokale elselskab hejsede sig ned i dybet. I dag er kløften og den kunstige sø Saint Croix centrum for udendørs aktiviteter. Den mest imponerende del strækker sig over 25 kilometer mellem landsbyerne Castellane og Moustiers-Sainte-Marie, hvor floden Verdon har skåret en ravine, som er en smal, stejl kløft, dannet af et vandløb. Besøgende kan vandre til Sentier de L’Imbut, der begynder ved landsbyen Aiguines på vejen D71. Strækningen er omkring otte kilometer lang og kræver fire til seks timers vandring.

Eventyreren Alfred Martel sammenlignede floden med Styx – der fører til ”underverdenen”.

Terrænet er visse steder vanskeligt.

Partnach

B972077148Z.1_20150910174651_000+GT6NO96U.2-0.jpg

En fornøjelig og let tilgængelig mini-kløft i de bayerske alper. Kløften er kun 70 meter lang, og klippevæggene beskedne med en højde på 80-90 meter. Enestående vandrestier gør kløften tilgængelig året rundt. Og især i vinterhalvåret, når isen danner flotte formationer og kæmpe istapper, viser kløften sig fra sin mest spektakulære side. Entrebilletten koster fire euro for voksne. Om aftenen er kløften oplyst – og særlig magisk – om vinteren. Indgangen ligger 20 minutters vandring fra Garmish Partenkirchens OL-anlæg fra 1936. Vandrestien er let at vandre ad, men kan blive særdeles trang på en travl dag. Efter besøget i kløften kan man vandre op til en biergarten og café. En sporvogn med vintage-vogne fragter dig tilbage medmindre, du går ned ad bjerget. En gennemsnitsudflugt tager fire til fem timer.

Gola su Gorropu

B972077148Z.1_20150910174651_000+GT6NO97E.2-0.jpg

Sardiniens prangende sandstrande får mange turister til at overse øens indre attraktioner. Men det er heller ikke, fordi der bliver gjort et stort nummer ud af at lokke besøgende væk fra kysterne. Skiltning og adgang til Gola su Gorropu-kløften er beskeden. Men så er eventyret til gengæld også mere eksklusivt, hvis man vover sig ind i den isolerede og dramatiske kløft i Supramonte-bjergene. Med bil fra de østlige byer Dorgali og Cala Gonone er det let at nå parkeringspladsen. Men herfra kræver det stadig 90 minutters vandring at nå frem til kløften. Her er der flere steder blot fem meter fra den ene til den anden side, men 400 meter fra top til bund. Kalkstenen har fået flotte kurver efter at være blevet eroderet af Flumineddu-floden, og flere steder findes der naturlige bassiner, som det er muligt at svømme i. Terrænet er relativt vanskeligt og kræver visse steder klatreudstyr. Firmaer som Ghivine i Dorgali tilbyder guidede ture.

Vintgar

B972077148Z.1_20150910174651_000+GT6NO970.2-0.jpg

Bled i Slovenien har en næsten alpin charme over sig i form af den stille indsø mellem bjergene med Maria-kirken på sin egen ø som et gejstligt vagttårn.

En anden stor attraktion, Vintgar-kløften, ligger fire kilometer mod nord og er blot 1,6 kilometer lang. Landsbyen Podhom er et glimrende udgangspunkt for vandringer til de forskellige udsigtssteder.

Langs kløften er der solidt anlagte stier, der fører de besøgende ad træbroer over den heftige Radovna-flod. Turen langs kløften ender på en bro med udsyn ud over det imponerende Sum-vandfald. Herefter fører stien væk fra floden og op til Skt. Katharina-kirken, hvor der igen er et spektakulært udsyn.

En rask vandring fra Bled til kløften og tilbage strækker sig over 10 kilometer. Sum-vandfaldet tager sig bedst ud, hvis man vandrer ad den lille sti bag ved snack-butikken i bunden af kløften.

Samariá

B972077148Z.1_20150910174651_000+GT6NO976.2-0.jpg

Kreta er Europas mekka for kløftvandring. Sydvest-kysten er arret med dybe sprækker i de majestætiske hvide bjerge på næsten 2000 meter. Under 2. Verdenskrig skjulte allierede soldater og modstandsfolk sig i kløfterne, hvoraf Samariá er den mest berømte. Organiserede vandringer i Samariá kan arrangeres hos ethvert større turistcenter på øen, men den afsides beliggenhed betyder, at der er en del transport forbundet med at nå frem, bl.a. en bustur til kløftens begyndelse nær Omalos og til slut en færgesejlads fra Agia Roumeli til de nærmeste havne nær vejnettet, hvor bussen venter. Den 16 kilometer lange vandretur går dog for at være berusende.

Cares

12 kilometer lang og 1000 meter dyb. Cares-kløften i Spanien er en klassisk en af slagsen og byder på en dramatisk, men sikker vandretur ad stier, der oprindeligt blev etableret som arbejdsvej for ansatte på det lokale vandværk.

Begynd den 15 kilometer lange vandring i landsbyen Cain i Picos de Europa-nationalparken, og nyd de svimlende udsigter over floder og bjergsider til Poncebos. Kløften starter nord for Cain og omfatter en tæt passage mellem massive bjergsider. Snart er vandreren højt til vejrs over den frådende flod. Det meste af ruten er jævn, men flere steder er der betragtelige stigninger.

Besøgende bør notere sig, at stierne kan være særdeles befærdede i weekender om sommeren, hvor det også kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads.

Matka

Bliver man som besøgende i makedonske Skopje træt af byens kitschede anstrøg, kan turen passende gå til Matka-søen og selve kløften. 15 kilometer sydvest for byen stilles trangen til udendørs aktiviteter. Her er det muligt at sejle i kano, vandre, klatre, besøge huler og opdage forskellige sommerfugle- og fuglearter.

I kløften er der flere klostre tilbage fra Middelalderen. Bus nummer 60 afgår fra Skopje og når frem til Matka efter 40 minutters kørsel. Ved Matka-søen er der flere restauranter, hvor man kan fylde maven inden vandringen. Flere steder bliver vovemodet dog sat på prøve, når rækværket er væk og udsynet går direkte ned i kløftens dyb.

Er du ikke i vandrehumør, er en sejltur med indlagt afstikker til Vrelo-grotten med sine fine drypsten et fint alternativ.

Cava d’Ispica

Den 13 kilometer lange kløft kan næppe siges at være Siciliens svar på Crand Canyon i USA. Men den er æstetisk tilfredsstillende og ligger mellem de idylliske sydøstlige byer Modica, der er kendt for sin chokolade, og Ispica. Kløften er let tilgængelig og stille. Rovfugle svæver konstant over klipperne i jagten på firben, slanger og små pattedyr. Hvad der gør kløften unik er tegnene på beboelse helt tilbage fra urtiden i form af grotter, grave, gamle trapper og kirker. Start i Ispica ad vejen SP47, der snor sig om byens østlige del, og hold øje med skilte til Cava d’Ispica. Betal et par euro i kiosken for at få adgang til den indhegnede vandresektion eller parker længere nede på bakken og gå så langt, du har lyst til i bunden af kløften.

Billede: Cava_Ispica.jpg Foto: Leandro Distefano

Saklikent

Kløften befinder sig rettelig i Asien, men ligger i Tyrkiets Mugla-provins, der er særdeles populær som rejsemål for europæiske turister. Saklikent-kløften er en vild oplevelse med en hvidskummende flod og tilsyneladende endeløse lodrette klippevægge. Advarslen ”kig ikke op” giver nærmest mening i disse omgivelser, skriver The Guardian om kløften i bunden af op til 3000 meter høje bjerge. Hvis du trænger til at være alene, kan ønsket dog næppe opfyldes. Kløften er en velbesøgt turistattraktion, da kun fire af de i alt 18 kilometer er tilgængelige til fods. Før vandringen er det muligt at leje særlige sko - og hjelme på grund af risikoen for løse sten - ligesom det er muligt at drøne ned ad den frådende flod i store baderinge. Ved indgangen til Saklikent er besøgende tvunget til at krydse en kraftfuld kilde ved at holde fast i et reb. Da vandet går til knæene på en voksen er det ikke tilrådeligt at lade børn krydse kilden.

Guide: 10 smukke europæiske kløfter til vandreren

07-09-2015: Kløftvandring: Svimlende højder og brusende floder. Læs artikel

Guide: Vandfald og vilde dyr: 10 nye nationalparker verden over

04-08-2015: Fra en vindblæst halvø med vilde heste i Canada til barske bjergegne med sneleoparder i Afghanistan. Læs om en række af verdens nyeste nationalparker her. Læs artikel

Guide til vandretur på Kungsleden i det nordsvenske Lapland

22-10-2014: Helt oppe i det nordsvenske Lapland ligger Kungsleden – en ca. 450 kilometer lang vandresti, som går gennem Sveriges højeste bjerge. Hvert år opfordrer Fjällräven til at snøre vandrestøvlerne, når de inviterer flere end 2.000 deltagere med på 110 ikoniske og udfordrende kilometer af ruten. JP Explorer var med hele vejen. Læs artikel

Guide til vandretur i Island

23-06-2012: Det er en storladen oplevelse at se den islandske natur tæt på. Læs artikel

Nyhed: På vandring i den hvide verden

27-09-2010: I det sydlige Argentina kan man komme helt tæt på en af verdens største gletsjere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...