Der fremvises flere talenter end blot rodeo til det årlige rodeo i Big Spring.
I bagende hede, knap 40 grader i skyggen, er de lokale cowboys i Big Spring i Texas ved at gøre klar til den årlige rodeo.
»Vi sender en bøn til Gud om køligere vejr,« siger en af arrangørerne. Det er torsdag og første dag for den tre dages lange rodeofestival. Big Spring’s årlige rodeo og cowboy-sammenkomst har været på programmet de sidste 80 år hver eneste juni og er stadig populært blandt de lokale. For os danskere er det en unik mulighed for at opleve en stor kulturkontrast i forhold til Danmark og få et glimt af, hvordan livet er i det vilde Texas.
Tilbage i Big Spring begynder folk at møde op til den første rodeoaften. Alle kender alle og hilser hjerteligt på hinanden. De fleste er mødt op i cowboystøvler og med ægte cowboyhat. Sådan klæder man sig her.
»Velkommen til den firsindstyvende årlige rodeo,« råber værten ind i mikrofonen, mens han rider ind i rodeomanegen i et flot læderoutfit.
»Gud har hørt vores bønner og givet os en køligere brise, så vi kan nyde vores første aften,« fortsætter han, og folk jubler og klapper.
»Nok har folk taget vores bønner og religion ud af skolerne, men de har ikke taget det ud af rodeoen,« råber han stolt.
»Lad os stolt bede sammen med vores pastor.« Det hujende publikum bliver straks stille og samler hænderne og sænker hovedet. Der er komplet stille, mens pastoren giver tak for vejr, land og mad.
Efter bønnen er det tid til ægte, amerikansk patriotisme. En flok piger kommer ridende ud i fuld galop på heste, iført cowboytøj i det amerikanske flags farver: Blå, rød og hvid. Den forreste rytter holde et stort amerikansk flag op i luften, og folk klapper begejstrede.
»Vi har et fantastisk land. Verdens bedste land. Universets bedste land,« lyder det i højtalerne. Her er det ingen skam at smøre tykt på, og patriotismen fortsætter:
»Lad os sammen rejse os op og høre den bedste sang, som nogensinde er skrevet.« Folk rejser sig, tager hatten af og lægger hånden på brystet og kigger op mod arrangøren. I højtalerne begynder den amerikanske nationalsang, og det er tydeligvis et stort øjeblik for alle de deltagende.
Rodeoen skydes i gang med de unge cowboys på tyre. Målet er at blive på tyrens ryg i otte sekunder. Nogle flyver af og bliver trampet på af de gale tyre, alt i mens folk klapper og hujer. Efter en runde med rodeo, begynder en runde med kalveindfangning fra arenaens anden ende.
En kalv bliver sluppet løs, og en cowboy rider hurtigt efter den, kaster sig fra sin hest ned på kalven, mens han griber fat om hornene, tvister dens hoved og svinger et reb rundt om benene. Den hurtigste cowboy får en tid på under fem sekunder. Begivenheden har tiltrukket cowboys fra hele USA, og nogle af navnene er publikum bekendte, og de får ekstra opmærksomhed fra publikum.
I pausen fra de forskellig cowboy-discipliner er det de helt unges børns tur. En lille ring med får bliver stillet op og en flok små drenge – ikke meget ældre end fire-fem år – står i en lang række iført hjelm og cowboystøvler. En voksen løfter den første dreng op på et får og åbner porten til ringen, og afsted går den vilde rodeo. Hurtigt bliver drengen kastet af, og ligeså hurtigt er en cowboy klar til at løfte drengen højt op i luften, mens folk klapper. Det ene får efter det andet bliver sluppet løs med et lille barn på ryggen.
»Det her er, hvad vi kalder ”red neck”-børnemishandling,« siger værten i mikrofonen og griner højlydt.
Ingen børn kommer til skade, og hvis man undrer sig over, hvorfor nogle mænd er gode til rodeo i Texas, så må forklaringen findes her.
Udkants-Texas er alt, hvad man kan drømme om, hvis man elsker det gamle USA. Det er som en tidsrejse tilbage til 1950’erne. Her er drive-in biografer i hele landet, hvor man kan se to film i streg for en halvtredser siddende i sin egen bil med bilradioen tunet ind på en bestemt kanal. De har gamle burger drive-ins, hvor man bestiller i bilen, og får maden serveret af en servitrice på rulleskøjter.
Det er en kulturrejse uden lige, hvor man skal lade fordomme blive hjemme og acceptere en anden kultur, hvor religion, fedme og racisme er hverdagskost. Med et åbent sind vil de fleste opdage, at folk i Texas er venlige, imødekommende og vil gå langt for at hjælpe en rejsende.
Rejsen dertil