Find mere om:
Guide: Helgoland – en klippe i havet | rejser.guide.dk

Guide: Helgoland – en klippe i havet

Trods sin beskedne størrelse har Helgoland meget at byde turisterne på.

Endelig dukker den frem i horisonten, denne lille røde klippeø på kun én kvadratkilometer, som hæver sig 61 meter over havet 70 km fra det nordtyske fastland: Helgoland.

Er øen, som nogle hævder, resterne af det sagnomspundne Atlantis, som er sunket i havet? Fantasien arbejder.

Efter knap halvanden times sejlads fra Cuxhafen sætter vi foden på gammelt dansk land sammen med en strøm af turister, som lokket af told- og momsfrie varer har valgt en endagstur til Helgoland. Vi går langs farvestrålende hummerskure, som nu rummer små gallerier, butikker og restauranter, og i et af dem kan man endog blive viet.

Bilfri

Kufferterne må vi selv trække, for øen er bilfri bortset fra nogle få elbiler til tjenestebrug. Og kun folk med særlig tilladelse må cykle, f.eks. læger og politi.

Det har fået opfindsomheden til at blomstre, og da vor dansktalende guide Klaus Köhn, som har modtaget os med et dannebrogsflag, vender tilbage efter et lille forsvindingsnummer, er det på et specialbygget løbehjul. Og han er ikke den eneste med det transportmiddel, erfarer vi senere. En del ligger henslængt foran skolen med 94 elever og otte lærere. Når børnene er fyldt 15 år, må de på kostskole på fastlandet, hvis de vil videre i skolesystemet. Det betyder, at mange aldrig vender tilbage.

Hjem til Helgoland

Sådan var det ikke, da englænderne under Anden Verdenskrig havde bombet Helgoland sønder og sammen efter at have evakueret samtlige øens dengang 3.000 indbyggere og i 1947 ligefrem forsøgte at udslette øen ved en mægtig eksplosion.

Det lykkedes som bekendt ikke. Næsten alle evakuerede ville hjem igen, selv om der intet var tilbage af deres hjem. Først i 1952, da Tyskland igen formelt havde fået Helgoland overdraget, kom der gang i oprydning og genopbygning. Der var ikke mange penge at gøre med, og det er da heller ikke arkitekturen, man falder i svime over.

Men byen genopstod og har nu ca. 1.600 indbyggere, hvoraf godt 100 er udlændinge – dog ingen danskere, fortæller Klaus Köhn, som er et omvandrende leksikon. Han er født på øen i 1937, har mange jern i ilden og dermed en stor berøringsflade. Han kender alt og alle.

Elevatortransport

Byrundturen begynder i Unterland på den brede strøggade, der er 105 meter lang og meget sigende hedder Lung Way. En flot indkøbsgade, der lige så godt kunne have ligget på fastlandet. Vi styrer mod elevatoren, der på få sekunder løfter os 35 meter op til Oberland, hvor vi nyder udsigten over bydelen, vi lige har forladt, og videre ud til den lille badeø Düne samt til et krydstogtskib, som ligger for anker. Farvandet er ikke dybt nok til, at så store skibe kan gå helt ind, så gæster sejles i land med mindre både. Det giver beskæftigelse, og det er der brug for.

Heroppe begynder Klippenrandweg, en flisebelagt sti, der tager os på en tre km lang rundtur på det øverste plateau. Heroppe er der velpassede kolonihaver med køkkensager, og hvad der ellers hører sig til. Plankeværker og hække skærmer mod vinden.

Vi når ud til græssende får på arealer, som de engelske bomber har lavet kratere i, og trodser den stride blæst og voldsomme regn for at runde Helgolands nordvestspids med Lange Anna, en fritstående klippeformation, der siden 1865 har været Helgolands vartegn. Nu kommer den mest betagende del af vandringen med svimlende kig ned ad lodrette klippesider med larmende og stærkt lugtende fuglekolonier. Regnen gør det vanskeligt at fotografere, men den stopper lige så pludseligt, som den begyndte, hvilket er helt normalt, påstår Klaus Köhn.

Efter 150 trin – så vidt jeg nåede at tælle – op i fyrtårnet belønnes vi med frit udsyn horisonten rundt i strålende sol. Radartårnet på toppen overvåger skibsfarten i Tyske Bugt. Truende skyer trækker op i horisonten, og vi trækker ned gennem byen, hvor de fleste butikker nu har lukket, efter at endagsturisterne har forladt Helgoland.

Hummeropdræt

Vi skal heldigvis overnatte, så vi næste dags formiddag kan se Marinbiologisk Station med saltvandsakvariet. Det er Helgolands største arbejdsplads med 80 ansatte. Hver morgen sejler både ud for at undersøge og tage prøver af livet i havet, bl.a. for at finde ud af, hvad der har forårsaget det store svind i hummerbestanden.

Hummer og Helgoland hører sammen, og tidligere var hummerfiskeriet en vigtig indtægtskilde. Nu er det et bijob for fire-fem fiskere.

Det skal der rettes op på. Derfor har Delstaten Slesvig-Holsten bevilget penge til indsamling af kønsmodne hummere, hvis afkom nurses i bassiner, indtil de er klar til at blive sat ud.

Akvariet tiltrækker omkring 20.000 besøgende årligt, men vil gerne have flere. Udbygningsplaner med laboratorium med sigte på bl.a. skoleklasser, der kan få en aktiv oplevelse, ventes realiseret om et par år.

Søsyge sæler

Der er kun få minutters gang til klitfærgen, som på den korte sejlads til Düne når at vippe os grundigt. Dünes beskedne 0,7 kvadratkilometer har fine sandstrande, som badegæster må dele med en stor sælkoloni og måger, som yngler i bagvedliggende klitter.

Det bliver ikke nogen lang strandpromenade, for blæsten er isnende kold og truer med at rive paraplyerne fra os, så vi bliver våde igen. Alligevel nyder vi den og kommer helt tæt på sælerne, som ligger på stranden for at få balancesystemet i lave igen. Det lyder som en skrøne, men de bliver faktisk søsyge efter fem-syv dages fiskeri på havet. Et godt råd: Hold afstand. De har skarpe tænder.

Akkompagneret af mågers skrig, når vi kommer for tæt på deres reder i klitten, fortsætter vi gennem buskadset midt på øen, runder campingpladsen og kommer i tørvejr på restauranten, der venter med en varmende havtornegrogg efterfulgt af Helgoländer Kniepersuppe (suppe af taskekrabbekløer) med cognac og flødetopping.

I mellemtiden er det blevet tørvejr. Det lokker dog ikke nogen ud i de farvestrålende strandkurve, som venter på badegæsterne. Vi nøjes med at kigge, inden vi vandrer videre til lufthavnen, går ombord i et ottepersoners fly og letter, efter at piloten har forvisset sig om, at der hverken er sæler eller måger på startbanen. En halv time senere er vi i Bremerhafen.

Fem råd til rejsen

Historie: Helgoland – det hellige land – nævnes første gang omkring år 700. Øen hørte i mange år under hertugdømmet Slesvig, men blev sammen med de øvrige gottorpske dele af Slesvig i 1714 erobret af Danmark. I 1807 blev øen britisk, i 1890 igen tysk i bytte for Zanzibar og blev et stærkt støttepunkt for den tyske flåde. Efter Versaillekontrakten i 1919 blev Helgoland demilitariseret, men i 1935 vendte de tyske styrker tilbage. Efter 1945 var øen besat af briterne, som tvangsevakuerede befolkningen, bombede øen og skød til måls efter den. I 1952 blev Helgoland igen tysk og er nu genopbygget.

Nu: Helgoland med ca. 1.600 indbyggere er én kvadratkilometer stor, 61 meter høj rød sandstensklippe beklædt med græs og med to bysamfund på midten. Der er store niveauforskelle, og transporten fra Unterland 35 meter op til Oberland foregår med elevator eller ad trappe med 185 trin. Hovederhvervet er turisme, og øen råder over 2.500 gæstesenge. Der kommer årligt 310.000 turister, hvoraf 240.000 er dagsrejsende på jagt efter toldfrie varer og returnerer efter tre-fire timers ophold. Specielt optisk udstyr er der penge at spare på, ligesom der kan være noget at hente på parfumeri, chokolade, vin og spiritus. Almindelige dagligvarer er væsentligt dyrere end på fastlandet.

Klima: Øen har mange solskinstimer og en luft næsten uden pollen, så klimaet er godt for allergikere og folk med luftvejssygdomme. Takket være en gren af Golfstrømmen kommer temperaturen sjældent under 2 grader.

Düne: Naboøen Düne var landfast med Helgoland, indtil en stormflod i 1720 rev forbindelsen over. Den er 0,7 km², har fine sandstrande, som man må dele med ca. 150 sæler, har restaurant, campingplads og flyveplads.

Kultur: På trods af sin ringe størrelse har Helgoland en indendørs svømmehal, et museum og akvarium samt kulturelle arrangementer hele året og tilmed et maraton – fire gange øen rundt.

www.museum-helgoland.de

www.helgoland.de

www.nordseetourismus.de

Domkirken på diget

Helgoland

Rejsen dertil:

Explorer var inviteret af Tysk Turist Information.

Guide: Harzen er rig på verdensarv

14-09-2014: Her er velbevarede middelalderbyer, 1.000 års minedrift, og senest er et enestående vandkraftsystem kommet på Unescos liste. Læs artikel

Guide: En cykeltur langs Mosel er en oplevelser for alle sanser

07-06-2014: Langs Tysklands smukkeste flod er der optimale cykelmuligheder. Ruterne er varierede, landskabet levende og muligheden for livsnydelse er hele tiden inden for rækkevidde. Læs artikel

Guide: Outdoor-liv i Harzens hekseland

01-03-2014: Blot 400 kilometer syd for den dansk-tyske grænse ligger Harzen – et regulært bjerglandskab med vandfald, klipper og store skovstrækninger, der lægger op til outdoor-ferie. De seneste år har især vandrere, klatrere og cyklister indtaget området. Harzen har hele pakken, og feriegæsten får aktiviteter, historie og seværdigheder. Læs artikel

Nyhed: Te i Hitlers Ørnerede er populært

06-09-2011: Turisterne strømmer til café i Hitlers Ørnerede, hvor han slappede af under krigen. Læs artikel

Guide: Romantik ved Tauberfloden

19-05-2011: Middelalderbyen Rothenburg i Bayern bliver ofte overset af campister - men er et stop værd. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...