Find mere om:
Guide til spændende togrejser | rejser.guide.dk

Det kører på skinner

Hop på toget og oplev fire fantastiske ture på tværs af lande og kontinenter.

Nogle gange er det ganske behageligt at lade andre gøre arbejdet undervejs på rejsen. Derfor får du fire af verdens bedste togrejser, hvor du blot skal læne dig tilbage og oplev landskaberne drive forbi din togkupé.

The Ghan, Australien

En tur Down Under er på mange rejsendes ønskeliste, og det er forståeligt. Det store røde land på den modsatte side af kloden byder på natur- og kulturoplevelser, som du ikke finder dem andre steder i verden. Det kan dog være en udfordring at få det hele med, når du først er landet. En måde at få Australiens outback ind under huden er ved at hoppe på toget. Ombord på The Ghan kan du rejse de 2.979 kilometer fra Darwin til Adelaide eller omvendt, stoppe midt i det autentiske og historiske aboriginal-landskab ved Alice Springs og få det okkerfarvede australske hjerte at se, når du veltilpas i togets komfort bevæger dig lige midt igennem det.

www.greatsouthernrail.com.au

Venice Simplon Orient Express

Turen med Orient Ekspressen bliver kaldt Europas mest romantiske togrejse. Og den gør sit for at leve op til sit rygte. Du kan spise middag i autentiske togkupéer fra 1920'er, drikke champagne i barvognen og spise morgenmad på sengen. Undervejs på turen stopper toget i klassiske europæiske storbyer som London, Paris, Venedig, Firenze og Rom.

www.orient-express.com

Pionerrejsen

Siden 1949 har The California Zephyr transporteret turister tværs over USA – fra Chicago i øst til San Fransisco i vest. Rejsen er godt 4.000 kilometer, tager tre dage og tager dig gennem syv stater, hvor du blandt andet kommer til at opleve bjergsøer og gigantiske fyrreskove, suse fordi kløfter og klipper ved Colorado River og passere lige tværs igennem bjergkæden Sierra Nevada.

www.amtrak.com

Den kendte

De fleste kender Den Transsibiriske Jernbane. Færre ved nok, at når passagerne står af på endestationen, har toget flyttet sig, hvad der svarer til en femtedel af jordens omkreds. Faktisk består Den Transsibiriske Jernbane af flere forskellige ruter. Den rute, der tiltrækker flest turister, er Den Transmongolske Jernbane. Denne tur byder rejsende på de mest farverige skift af udsigt undervejs – både i natur, by og kultur. Oplev storbyens puls i Moskva, stille natur og rigt dyreliv i Gobi-ørkenen i Mongoliet, verdens største ferskvandssø Bajkalsøen og østens mystik i Bejing.

www.trainsrussia.com

Guide: Her er nogle af verdens koldeste steder

13-12-2010: Synes du, at det er koldt i Danmark? Så skal du nok ikke besøge disse steder. Læs artikel

Guide: 5 eksotiske flodture

06-11-2009: Mange steder i verden er der mulighed for uforglemmelige oplevelser ad vandvejen. Her en vifte af forslag til nye rejseeventyr. Læs artikel

Guide: Rundrejser jorden rundt

09-10-2015: Hvad enten du vil gå i inkaernes fodspor langs Sydamerikas vestkyst, eller du vil være den ultimative globetrotter og rejse jorden rundt, så findes der en rundrejse for dig. Jyllands-Posten giver dig her en guide til de vildeste rundrejser. Læs artikel

Guide: Her er de 10 mærkeligste maratonløb på planeten

28-03-2015: Går du sukkerkold ved tanken om 42,5 kilometer på storbyens asfalt, så læs med her. Kloden byder på de særeste maratonløb i arktiske landskaber og diktaturstater. Eller med æsler, vinsmagning og Disney-figurer undervejs på ruten. Læs artikel

Guide: Her får du det vildeste adrenalinsus

21-07-2014: Der er mange muligheder, hvis man ønsker at blive høj på adrenalin. Her du kan se, hvor i verden du kan få nogle af de vildeste adrenalin-oplevelser. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...