Find mere om:
Guide: En togrejse til verdens ende | rejser.guide.dk

Guide: En togrejse til verdens ende

Explorers udsendte med tog til Land’s End - Englands vestligste punkt.

Good evening. Jeg tror, jeg er faret vild.«

Det var den gamle klassiske måde at komme til London på, med DFDS Seaways fra Esbjerg til Harwich og videre med bådtoget til London.

Men i dette tilfælde rakte det ikke, det skulle blive meget værre.

I gamle dage, om man så må sige, var bådtoget fra punkt A til B med mål på Liverpool Street Station. Denne gang blev det i stedet fra punkt A til B og C og D, og med hvad der siden var i vente, blev det en lang dag.

Fra Harwich anløb vi Manningtree og Witham, videre i 45 minutter med bus til Billericay og endelig derfra til London med endnu et tog. Det endelige mål var imidlertid Land’s End, Englands vestligste punkt ud til Atlanterhavet.

Og dermed indledtes, hvad jeg vil kalde et par alvorlige svipsere.

For at komme med toget til Penzance, den vestligste station en snes km fra Land’s End, skulle der skiftes fra Liverpool Street Station til Paddington. Det kan klares med et par skift i undergrundsbanen, men efter A-D rejsen fra Harwich syntes det uoverskueligt. Det blev i stedet en taxa til 35 pund (320 kr.)!

Mig og middelklassen

I sidste øjeblik inden 16.30-afgangen skulle billetten købes i en automat. I dagens anledning ville jeg mænge mig med de rige og købe en billet til 1. klasse. Den knap fandtes ikke i automaten. Alligevel satte jeg mig på 1. klasse og håbede, at kontrolløren ikke krævede, at jeg skulle flytte ned til middelklassen. Det skete ikke. Kontrolløren forlangte blot 20 pund ekstra (180 kr.). Han forklarede, at det var billigere i weekenden. Og meget dyrere på søgnedage. Han skulle få inderligt ret.

Og så gik det ellers derudad med First Great Western: Reading, Newbury, Pewsey, Westbury, Castle Cary, Taunton, Tiverton, Exeter, Totnes, Plymouth, Liskeard, Bodmin, Par, St. Austell, Truro, Redruth, Camborne, St. Erth og endelig Penzance med ankomst kl. 22.20.

Undervejs blev både Sunday Times og Mail on Sunday pløjet igennem, mens vi lagde store dele af Cornwall, måske den smukkeste del af England, bag os. Grønnere land sås sjældent.

Den mørke landevej

Klokken 22.22 stod jeg så mutters alene på station og skulle finde vej til Hotel Penzance. Der holdt en taxa ved stationen. Jeg forklarede chaufføren mit ærinde, hvorefter han sagde:

»Som du kan se, har jeg en kunde, men vent nogle minutter, så kommer jeg tilbage.«

Hermed indtraf endnu en svipser, for selvfølgelig kunne jeg i det næsten bælgravende mørke selv finde hotellet, ikke mindst takket være et ungt kærestepar, som forklarede, at man bare skulle gå op ad bakken til højre, og senere lidt til venstre, så var man der.

Belæsset med den tunge kuffert gik det så derudad. Kilometer efter kilometer blev tilbagelagt. Intet Hotel Penzance-skilt. Så kunne man godt komme lidt i tvivl. Og der var ikke et øje at se. Et par forsøg på at stoppe de få passerende biler førte ikke til noget.

Endelig dukkede et stort indkøbscenter op. Skiltene sagde, at det var åbent 24 timer i døgnet. Det var nu ret lukket. Udenfor sad et par nydelige damer og røg på deres cigaretter.

»God aften,« sagde jeg på mit bedste engelsk, »Jeg tror, jeg er faret vild.«

Da de hørte, hvor jeg skulle hen, kunne de kun give mig ret. De ringede efter en taxa, og den løste problemet, så jeg noget forsinket kunne gå i seng og glæde mig til næste dags besøg på målet, Land’s End.

Engelsk vejrlig

Trods alle fortrædelighederne blev det morgen igen. Land’s End skal nok ses i solskin, men vejret var rigtig engelsk, regn og dis, så jeg fra mit værelse med havudsigt dårligt kunne få et indtryk af Penzance. Og hvordan ville det så ikke se ud ved Englands Ende?

Busturen derud gjorde ikke én mildere stemt. Og helt galt blev det ved målet. Kunne man se de første 100 meter af Atlanterhavet? Næh. Men der var flere souvenirboder, et informationscenter, som dog ikke vidste, hvornår vejret lettede, og en café, der reddede lidt af dagen ved at servere te med scones og cornish clotted creme. Herude ligger også den sidste restaurant og det sidste hotel, hvis man skulle have planer om at slå sig ned for længere tid.

Sørøverby

Med bus tilbage til Penzance, som er en gammel piratby med omkring 20.000 indbyggere. Den er i de gode måneder en velbesøgt ferieby med gode strande. Men den er også fyldt med historie. En tur ned ad Chapel Street fører blandt andet til Union Hotel, hvor Nelsons sejr ved Trafalgar blev bekendtgjort for det engelske folk for første gang, og her ligger også to virkelig gamle pubber, Turks Head og Admiral Benbow. Nelson dukker i øvrigt op senere i denne fortælling.

I byen findes også et par rimeligt velforsynede boghandler, og derfor gik jagten ind efter den amerikanske skuespiller Frank Langellas netop udgivne erindringer, der skulle være fyldt med god sladder. Mail on Sunday havde dagen inden givet den topkarakter. Jo, de kunne godt finde den i deres systemer, men de havde den ikke på lager.

»Hvis du alligevel skal tilbage til London, så prøv hos Hatchards nær Piccadilly,« foreslog en af boghandlerne. Frank Langella var fremragende i filmen Frost/Nixon, hvor han spillede en på det tidspunkt svært fordrukken Nixon. Den bog skulle nok være værd at gå efter.

Nu vidste jeg efterhånden, hvor hotellet lå, og på vej tilbage så jeg et lille skilt med Penzance Hotel, halvvejs gemt af bevoksning og i modsatte side af den gade, der nær havde ledt mig i uføre.

Dagen sluttede med en splendid middag i Hotel Penzances ualmindeligt gode restaurant, fisk og fem slags lokale oste.

Ny bommert

Og dagen derpå begyndte den lange rejse mod Paddington.

Man kan blive afhængig af luksus, og derfor skulle det naturligvis igen ske på 1. klasse. Stationen solgte tillægsbillet, men nu kostede den ikke 20 pund, derimod 67,50 (617 kr.), så den samlede pris for returbillet London-Penzance løb op i 351,50 pund, svarende til 3.263,78 kr. ifølge seneste omregningskurs.

Men det blev så også til mere end 1.000 km togtur, bådtoget regnet med.

Kl. 10 mod Paddington med ankomst 5 timer og 24 minutter senere. Herefter indtraf endnu en af bommerterne. Arrangørerne havde planlagt et bestemt hotel, der i øvrigt ligger nær stationen.

»Goddag, jeg vil gerne have mit værelse,« sagde jeg - naturligvis på engelsk.

Pigen i receptionen rodede rundt i stakkevis af bestillinger, men der var intet med mit navn.

»I har nok ikke orden i tingene,« sagde jeg lidt sarkastisk.

»Har du ikke en bekræftelse på bestillingen,« spurgte hun.

Jeg fandt langt om længe dokumentet frem. Her stod, at jeg skulle bo på Hotel Columbia og ikke her på hotel Phoenix!

»Undskyld, miss.«

Efter indkvartering på Columbia gik det så med undergrundsbanen ind til Piccadilly og Hatchards, hvor de havde Frank Langellas bog.

Den gamle ost

Næste dag, inden afrejsen ved 14-tiden med bådtoget til Harwich, var der to punkter på programmet, et besøg på National Portrait Gallery nær ved Trafalgar Square, hvor statuen af Nelson – der er han igen – står.

Og så, som et tilbagevendende indslag på talrige London-rejser, et besøg på pubben Ye Olde Cheshire Cheese i Fleet Street, den gamle bladgade, som alle aviserne efterhånden er flyttet fra til mere moderne omgivelser.

Formålet med galleri-besøget var i første række at se, om de ikke havde været i gemmerne og fundet Peter Edwards fremragende portræt fra 1991 af den gamle Manchester United-stjerne Bobby Charlton frem igen.

Men han var stadig gemt væk i depoterne.

»Vi får så mange nye ting, at vi ikke har plads til alle i udstillingerne,« forklarede en guide.

Jeg spurgte bagefter en mand, hvordan man finder Fleet Street.

»Tag den bus derovre og kør fire stop,« sagde han.

Jeg stod af efter fjerde stop og spurgte en anden mand, hvor Fleet Street ligger.

»Du står på den,« sagde han.

Og lige der i nummer 145 lå Ye Olde Cheshire Cheese, som blev genopbygget i 1667 efter storbranden i London. Der har været pub her siden 1538, ja faktisk tidligere, da der blev udskænket på stedet siden 1300-tallet, men da som guest house.

I de gode gamle Fleet Street-dage skyllede engelske kolleger litervis af øl ned her. Hvis de ikke valgte vandingshullet El Vino, som ligger på den anden side af gaden.

Det russiske par

Her i Ye Olde Cheshire Cheese står menuen for undertegnede fast på skotsk roastbeef, peberrodssovs, kartofler og Yorkshire-pudding, denne dag serveret indeklemt ved siden af den koks-fyrede pejs, indeklemt, fordi der var masser af forudbestillinger, så jeg måtte dele bordet med et russisk ægtepar, der her ved middagstid havde delt en hel flaske rødvin.

Ikke mindst den kvindelige del var i et så overdådigt humør, at hendes ægtefælle nærmest måtte bære hende ud.

Men det er med garanti ikke den eneste brandert, Ye Olde Cheshire Cheese gennem århundreder har måttet lægge lokaler til.

Bådtoget tilbage til Harwich, nu kun med et enkelt skift i Manningtree, for at gå om bord på ”Dana Sirena”, et kombineret passager- og fragtskib med en femstjernet restaurant.

Der var lidt søgang fra Esbjerg til Harwich, ikke meget, men nok til at en nyansat kok måtte lægge sig. Nu var der næsten havblik. Og sådan kom man hjem i god behold.

Den tyrkiske orientekspres 

England

Rejsen dertil

Der er to måder at komme til England, med fly eller skib.

  • Båd: I gamle dage sejlede DFDS Seaways mellem Esbjerg og Harwich hver dag, fordi der var to færger. Konkurrencen fra lavpris-flyselskaber var imidlertid hård, og derfor er trafikken nu skåret ned til afgang hver anden dag med den kombinerede passager-og fragtfærge ”Dana Sirena”.Rederiet arrangerer blandt andet fodboldrejser, teaterrejser og rejser til landsbyer i East Anglia. Ofte er to overnatninger i land inkluderet i prisen. Eksempelvis koster en rejse med kahyt to nætter og to overnatninger i London med morgenmad inkluderet 1.698 kr. Hertil kommer så forplejning ombord, men det er jo en frivillig sag.
  • Bil: Rederiet gør også en del ud af bilferier. Således tilbydes for 4.338 kr. pr. person skibsrejse i kahyt med havudsigt og transport af bil, fire nætter i dobbeltværelse med morgenmad på hotel i Cornwall og middag på hotellet på ankomstdagen.

Morgenavisen Jyllands-Postens rejse til England var arrangeret i samarbejde med visitbritain.dk og DFDS Seaways.

Fem råd til rejsen

  • Fæstning: St. Michael’s Mount nær Penzance hører til blandt de mest besøgte seværdigheder i Cornwall. Den ligger på en stejl granitø, hvor der troner et fæstningsværk.
  • Marked: Farmers Marked i Penzance med bunkevis af friske varer er åben hver fredag fra kl. 9 til 15, hvis besøget alligevel falder på en fredag. Her sælges alt, hvad hjertet begærer af friske varer: kød, nyslået honning og masser af grøntsager.
  • Transport: Hvis målet er London, er det hensigtsmæssigt at købe et Oyster Card, som kan benyttes i både undergrundsbaner og busser. Man kan selv vælge, hvor meget der skal sættes ind på kortet.
  • Drikkepenge: I Storbritannien er der ofte lagt 10 pct. på regningen, når den skal betales. Men nogle steder forventer personalet at få yderligere 10-15 pct. Det er så ikke nødvendigt at betale dobbelt. På visse spisesteder, for eksempel Ye Olde Cheshire Cheese i London, gøres der på skiltning opmærksom på, at drikkepenge ikke er inkluderet.
  • Indkøb: London er et Mekka for de turister, der gerne vil bruge penge. Alle internationale varemærker er repræsenteret her. Et godt tip: Gå i dronningens købmandsbutik, Fortnum & Mason, 181 Piccadilly. En lækker butik, der blev grundlagt i 1707. Her køber Jyllands-Postens udsendte altid Stilton-ost i en smuk krukke. Prisen er lidt pebret. Omkring 200 kr. for en af de mindste krukker. Men det er pengene værd.

Guide: På rundtur i idylliske Sydengland

17-10-2014: Det sydøstlige England byder på alt fra ophøjet ro i Canterbury til løssluppent liv i Brighton – og imellem disse to yderpunkter tillige idyllisk landsbyliv og storslået natur, blot en times kørsel fra London. En oplagt rundrejse i bil. Læs artikel

Guide: Her er storbyernes skjulte perler

04-09-2009: Der er intet galt med at tage på storbyferie. Læs artikel

Nyhed: Guide til byferie i Porto

17-08-2008: Stemningsfulde Porto er en skøn blanding af moderne storby, maleriske kvarterer og storslåede udsigter over Douro-floden. Læs artikel

Guide: Se Hemingways Paris og Virginia Woolfs London

18-07-2016: I stedet for at rejse ind i bøgernes verden i din sommerferie kan du også rejse ud i verden og se, hvor de store romaner udspiller sig. Læs artikel

Guide: Besøg Leicester - eksotisk og ærkeengelsk

13-05-2016: I dag har alle hørt om Leicester, fordi byens fodboldhold sensationelt er blevet engelsk mester. Men byen har mere at byde på end bare bold. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...