Find mere om:
Mød et rensdyr | rejser.guide.dk

Mød et rensdyr

Idre tilhører den sydligste del af samernes område. Hvis man er på skiferie ved Idre Fjäll kan man besøge en samefamilie, hvor man fodrer rensdyr med lav og hører om samernes livsstil.

To grå rensdyrkalve kommer myldrende, så snart deres ejer, Helena Andersson, åbner for indhegningen i haven bag sit hus. De to små banditter skubber til hende som to ivrige hundehvalpe. De følger i hælene på hende, da hun slæber en stor sæk lav ned ad en lille bakke og hen til en plan plads i sneen. Det er ikke helt almindelige rensdyrkalve.

»De mistede deres mor, da de var helt små. Moren blev taget af en ulv. Jeg flaskede dem op med sutteflaske inde i køkkenet,« fortæller Helena Andersson.

Når et rensdyr har fået nok

»De vil helst følge med ind i huset, hvis de kunne komme til det, de kommer aldrig til at leve som vilde rener, de er blevet for vant til mennesker,« tilføjer hun.

Kalvene spiser lav af hænderne på børn og voksne, de legesyge dyr skubber til gæsterne med deres blødt behårede gevir og elsker at blive skubbet baglæns. En større hvid renkalv står længere væk, den er mere reserveret, men den kan lokkes nærmere med en udstrakt hånd med kruset lav.

Et særkende ved Idre er, at det ligger i det sydligste Sameland med Lapland i Nord, skovsamerne i midten og sydsamerne til og med Idre.

Snemagi i Sverige

Der har i årevis været en fejde mellem Idre Fjäll og de lokale samer, da skisportsstedet Idre Fjäll gerne vil udvide sine aktiviteter på det nærmeste fjeld, mens samerne vil bevare adskillelsen og fødeområder til deres rener. Det forhindrer dog ikke et samarbejde mellem de to. Idre Fjäll tilbyder ture i samernes fodspor. De korteste varer en eftermiddag. Hvis man er i Idre for andet end skiløb, er der også ture i fjeldet af flere dages ophold, hvor man lærer om og lever som samer. En af de populære ture for børnefamilier er ”Mød et rensdyr”. Den tager udgangspunkt i Renbiten, en café, gavebutik og delikatesse med rensdyrspecialiteter, der ligger i Grävelsjön et stykke uden for Idre.

Helena Andersson fortæller om rensdyrhold, slagtning af dyrene og kødet, som ikke indeholder noget mættet fedt, men i stedet Omega 3-fedtsyrer, og derfor er lige så sundt som fisk.

Rensdyrkødet kan man købe i butikken i fersk, røget og tørret form eller smage det på restaurant Vildtnässet i Idre.

Guide til skiferie for børnefamilien i Lindvallen

16-01-2016: Lindvallen i Sälen-fjeldene er hjemmebane for danske børnefamilier. Her gør begyndere hurtige fremskridt. Læs artikel

Guide til langrend og skiskydning i Sverige

02-01-2016: Ikke langt fra det svenske skiparadis Åre ligger et mystisk anlæg, som vi i Danmark ikke kender meget til. Her kombinerer udøverne fokus og fordybelse med udholdenhed og teknisk snilde i en af verdens hårdeste sportsgrene. Læs artikel

Guide til tre uberørte skidestinationer i Italien, Frankrig og Sverige

06-11-2015: Vi har besøgt tre europæiske skidestinationer, der endnu ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener. Læs artikel

Guide til skiferie i Idre Fjäll

14-02-2015: I svenske Idre Fjäll ejer lokalbefolkningen skianlægget frem for at være en del af en kæde. Det giver en hyggelig stemning på skistedet, der består af ét fjeld med sammenhængende pister og mange familietilbud. Læs artikel

Guide: Dalarnes upåagtede skisportsperle

04-01-2015: Vilde hop, oplyste langrendsløjper og familievenlige alpinpister – svenske Kläppen hører ikke til blandt de største skiområder, men mulighederne er mange i Dalernes smukke natur. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...