Find mere om:
Klar til pisterne: Disse fem smarte apps.. | rejser.guide.dk

Klar til pisterne: Disse fem smarte apps giver dig et godt overblik

Når du rejser på skiferie, får du brug for at danne dig et overblik over vejret og pisterne. Se hvilke apps, skieksperterne selv bruger.

Med mobilen med på skituren behøver du ikke længere at fumle med krøllede pistekort eller lære vejrudsigten udenad fra morgenstunden.

Bor du på hotel eller gasthof med wifi, kan du downloade en række smarte apps, der gør din oplevelse på pisterne endnu bedre.

»Apps til skiløb er smarte at bruge, fordi du hurtigt og nemt kan få et overblik over, hvordan forholdene er på bjerget, inden du tager derop. Hvordan er vejret? Er der eventuelt lifter, der er lukkede eller lignende,« siger indehaver af webbutikken Blacksnow.dk, Martin Schøber.

Han er blandt den halve million danskere, der hvert år drager på skiferie fortrinsvis i Alperne, Norge og Sverige.

Martin Schøber, der står på ski omkring 150 dage om året, understreger, at man bør være opmærksom på sit dataforbrug og eventuelt slå roaming fra, inden man kører eller flyver ud af Danmark.

»To ud af de tre apps, jeg anbefaler, er mest til brug hjemmefra, hvor man forhåbentligt bor på et gasthof eller hotel med wi-fi, så der vil det ikke være noget problem med forbrug. Med pistekort-appen er risikoen til stede for at opbruge sin data, men jeg tror ikke, det er den mest datakrævende app,« siger han.

Skiferie: Det skal du have med på pisten

Anders Olesen, der er intern uddanner på Den Danske Skiskole, er også en flittig bruger af særlige skiapps. Især er det vigtigt at få overblik over vejret, siger han.

»En god vejr-app er et rigtig fint redskab, ligesom der findes en hel del gode apps med pistekort, så man kan få et overblik over det område, man skal stå på ski i. Kan man lide at køre off piste, skal man også have fat i en sikkerheds-app, der kan oplyse om lavinefare,« siger han.

Eksperternes fem bud på gode skiapps

Bergfex Wetter:

En pålidelig og let overskuelig vejrapp, som dækker alle skiområder, hvis ikke i verden, så i hvert fald i Europa. Du kan hurtigt se, om du kan se frem til sol, tåge eller sne. God at bruge om morgenen til at finde ud af, hvor meget tøj man skal have med sig på bjerget.

Skireport.com App:

Appen giver dig adgang til al den information omkring skiområder, som du har brug for til skiferien. Ud over vejrudsigter kan du tjekke webcams og få praktiske informationer om liftstatus mv. Verdens mest downloadede ski-app.

Ski Trailmaps App:

Har elektroniske pistekort til 1.000 skiområder i hele verden, så hvis du er på skiferie i et populært skiområde, behøver du ikke bekymre dig om at skulle finde det store kort frem. Bare tag et kig på telefonen.

Ski Tracks - GPS Track recorder:

Præcis gpd-app, der registrerer hele din dag på ski. Se dine hastigheder, hvilke højder, du har været i, hældningsgrader på pisterne og distancer. Appen er økonomisk i forhold til strømforbrug.

Laviner: Pas på, sneen vælter ned i skiområderne

Snopro - eller lokal lavine-app:

Hvis du skal køre off piste, bør en lavine-app være en del af din udrustning. Med Snopro har du adgang til alle lokale lavinemeldinger i Alperne. En overskuelig farveskala fortæller, om der er høj, mellem eller lav lavinefare. Peg app'en i en retning og få overblik over lavinefare inden for en kilometers radius. Det koster dog 16 kr. at bruge app'en i en dag, 39 kr. for en uge og 99 kr. for en sæson.

Ritzau Fokus

Guide: Nordiske vintervogne klarer kulden bedst

17-01-2016: Flere og flere producenter skruer deres campingvogne sammen, så de kan klare en tur i frostvejr, uden man får kolde fødder. De rigtige vintervogne er stadig i en dyrere klasse. Læs artikel

Nyhed: Skifolket har gode pister i sigte

09-02-2011: Masser af sne og kulde venter i den kommende uge skigale danskere både i nord og syd. Læs artikel

Nyhed: På vej på skiferie? Pas på elgene

08-02-2010: Skal du køre mod en skandinavisk skidestination i år, skal du passe på de 800 kilo store elge. Læs artikel

Nyhed: Vi rykker sammen på skiferien

06-12-2009: Den økonomiske krise har gjort forbrugerne mere sparsommelige. Tendensen går mod flere familier under samme tag og grupperejser. Læs artikel

Nyhed: Det vælter ned med sne i nord

06-11-2009: Mens det fugtige efterårsvejr fejer hen over Danmark, er frosten og sneen allerede nået til Norge og Sverige, så skiene kan spændes på. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...