Find mere om:
Kvitfjell vil være lettere | rejser.guide.dk

Kvitfjell vil være lettere

Kvitfjell har udbygget kraftigt, men har stadig nye planer og vil tiltrække flere danskere.

Her er usædvanligt fredeligt, og stilheden bliver kun afbrudt af en raslen, når endnu et tomt stolesæde forlader mellemstationen med kurs mod Kvitfjells solbeskinnede top knap 1.100 meter over havet. Det er anden mandag i marts og dagen derpå i Kvitfjell i Gudbrandsdalen 40-50 km nord for Lillehammer.

OL-helten Aksel Lund Svindal har tonset ned ad den olympiske styrtløbspiste to gange og noteret sig for en tredjeplads i styrtløbet om lørdagen og en andenplads i søndagens super G i sæsonens eneste alpine World Cup-løb i Norden, og der er blevet festet godt igennem i lejligheder, hytter og de to hoteller i den forgangne weekend.

»Vi har lige haft to meget travle uger, men i denne uge får I stort set pisterne for jer selv,« fortæller alpinstedets markedschef Eskil Solberg.

Normalt rummer Kvitfjell 3.000-4.000 skiløbere, uden at det føles overrendt, men i denne uge er der kun omkring 300 gæster i skiterrænet, hvor dygtige og talentfulde unge nordmænd fra Hovden Skigymnasium lægger beslag på den frygtindgydende sorte styrtløbspiste de første dage.

Den prøver vi et par dage senere, og når man tager den, som vi forsøgsvis gjorde et par gange ud i et stræk uden pause, føles det rigtig godt for de trætte ben at tage plads i stolehejsen bagefter.

Med et fald på 854 meter og de ekstreme hældningsgrader nogle steder på 64 pct., hvor pisten synes lodret, er den 3.500 meter lange piste en udfordring for de fleste skiløbere og formentlig den bedste af sin art i Norden.

Stor fremgang

De forholdsvis få gæster til at nyde de velpræparerede pister er ikke det normale for det norske skisportssted, der de seneste 10 år har haft den største procentuelle vækst i skihejsene i Norge med 185 pct.

Med 29 piste-kilometer, 11 skihejse, snowboard-park, skicross-bane og syv serveringssteder er området blevet kraftigt udbygget, siden det i begyndelsen af 1990'erne blev etableret som OL-styrtløbsbane til vinter-OL i Lillehammer i 1994.

Den stejle, sorte piste blev samtidig Kvitfjells særkende. Men et varemærke på godt og ondt fristes man til at sige, for stedet har derfor fået ry for kun at være for de allerbedste løbere og har blandt andet holdt mange danskere væk, der i stedet har foretrukket det skimæssigt noget lettere, men også større og mere turistede Hafjell 30 km længere mod syd.

En uge før vi besøgte Kvitfjell, omkom en 18-årig dansk skiløber på et af de stejle stykker, Wintherhogget, da han tilsyneladende mistede både kontrol og ski og rutsjede ind i en wire, der holder sikkerhedsnettet på den ene af pistens sider. Ifølge Eskil Solberg udgør nordmændene 75 pct. af områdets gæster, danskerne 15 pct., mens resten fordeler sig mellem østeuropæere, svenskere, tyskere m.fl.

»Folk tror stadig, at Kvitfjell kun er meget udfordende og vanskeligt skiløb, men vi har skam også masser af lette og middelsvære bakker. Derfor er vi også meget kede af ulykken med den danske skiløber,« siger den 36-årige Eskil Solberg og henviser til, at så alvorlige ulykker ikke er hverdagskost på Kvitfjell. Seneste dødsulykke før danskeren ligger således tilbage i 2000, hvor en nordmand blev dræbt under offpiste-løb.

Lettere nedkørsler

Eskil Solberg understreger, at man meget gerne vil have flere danske gæster, og at man har udbygget området mod vest med mere menneskelige nedkørsler. Samtidig har selskabet bag alpin-anlægget planer om en yderligere udvidelse på en tredje fjeldside, hvilket vil føje yderligere 12-15 nye kilometer til området og få det til at nærme sig de største i Norge.

Udbygningen har allerede gjort Kvitfjell langt mere attraktiv for skiløbere, der ikke har det store behov for endog meget sorte nedkørsler, som dominerer østsiden.

Vestsiden består først og fremmest af noget mindre udfordrende røde og blå pister - og kombinationen med en fantastisk natur, gode muligheder for offpiste samt en tilpas blanding af sort, rødt og blåt skiløb giver Kvitfjell gode muligheder for at fortsætte sin fremgang.

Flot - og dyrt - hotel

På samme måde fortsætter udbygningen af lejligheder og hytter - vi bor selv i en fin lejlighed i Base Camp, hvor man kan løbe direkte ind på pisten og ned til mellemstationen, hvor de to hoteller Kvitfjell Hotel og Gudbrandsgard Hotel dominerer.

Skicenteret ved mellemstationen er bygget op omkring det eksklusive Gudbrandsgard Hotel, der med sin massive trækonstruktion, store lænestole og elge på væggen ligner et hotel, der har ligget her i 100 år.

Men selv om byggestil og konstruktion både fremstår og forestiller et højfjeldshotel anno 1898, er hotellet opført i 1998 for langt over 100 mio. kr. Hoteldirektør Ane Johnsen kalder det for et af Norges ”allerflotteste hoteller”.

Hotellet og dets 79 værelser og suiter er ikke alene holdt i gammel stil, men også bygget energirigtigt og grønt op. Det koster også derefter: 1.600 kr. pr. person, hvis man er på helpension i højsæsonen. Ud over et eksklusivt køkken og en stor vinkælder byder hotellet på en stor wellness-afdeling med massører og hudterapeuter.

»Det er fashionabelt, men vi vil også gerne lokke flere almindelige mennesker hertil,« siger Ane Johnsen.

Det skal bl.a. ske via samarbejde med tur-operatører, så man kan tilbyde pakke-ture til lavere priser.

Det mindre eksklusive og mere familieegnede Kvitfjell Hotel ved siden af byder på ferielejligheder og værelser, og Kvitfjells førende og nærmest eneste afterskiing-sted, bjælkehytten Koia, finder man også tæt ved mellemstationen.

På vestsiden af fjeldet tilbyder en anden og meget hyggelig bjælkehytte, Tyri-Hans, mad og drikke - selv vælger vi en clubsandwich på en halv snes centimeter i højden, som vi nyder sammen med solskinnet og stilheden, der bliver brudt, da endnu et tomt stolesæde ved hejsen et halvt hundrede meter fra os rasler forbi.

LÆS OGSÅ: Hafjelle har hele pakken

Tre råd til rejsen

  • Skiløb: Styrtløbspisten fra OL i Lillehammer i 1994, Olympiabakken, er med et fald på 845 meter og et par meget stejle passager et must for enhver øvet alpin-løber.
  • Afterski: Et lille stykke fra mellemstationen ligger den gamle bjælkehytte, Koia, der er Kvitfjells mest hotte afski-sted. Især i weekenderne er der kamp om pladserne og den gode stemning.
  • Wellness: Gudbrandsgard Hotel tilbyder en eksklusiv wellness-afdeling med svømmebassin, boblebad, badstuer og diverse massager foruden en trim-afdeling, hvis man ikke har fået brugt alle sine kræfter.

Guide til skiferie i Gaustablikk

11-01-2014: Når skiliftene lukker, og mørket falder over norske Gaustablikk, tænder Stein sin ti tons tunge pistemaskine og kører af sted for at præparere pisterne til næste dag. Explorer tilbragte en aften i førerhuset. Læs artikel

Guide: Luksusliv på fjeldet

21-12-2013: Nye restauranter på de store skisportssteder i Norge byder på sund og varieret mad lavet fra bunden. Skiløberne strømmer til, så der ofte er kø ved indgangen. Læs artikel

Guide: Skiløb i komfort-zonen

05-02-2012: Effektivitet, bekvemmelighed og luksus er grundpillerne for Mountain Resort i Trysil. Læs artikel

Guide: Tradition møder luksus i Geilo

04-02-2012: Norges mest kendte skisportshotel er blevet opgraderet for et trecifret millionbeløb. Læs artikel

Guide til luksusskiferie i Trysil

25-02-2011: Med Radisson Blu Resort har Trysil fået et godt tilbud til luksussøgende skiturister. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...