Find mere om:
Guide til Freeride-skiing på Chamonix | rejser.guide.dk

Frygtindgydende Chamonix

Freeride-skiing er ikke til at spøge med. Lavinefaren er altid til stede, og tilfældighed og hurtig tænkning spiller en stor rolle i, om man overlever eller bliver begravet i sneblokke. Derfor er sikkerhed førsteprioritet på offpistområdet i franske Chamonix.

Det tager cirka 20 minutter at kravle til en af toppene i Chamonix ved grænselandet mellem Frankrig og Schweiz.

Dem, der har gået med deres ski på flad vej i skistøvler, ved, at det er en omstændig beskæftigelse.

Med skiene på nakken begiver vi os op ad bjergsidens face for at besigtige bjergene og samtidig få en forsmag på, hvad man går igennem, når man står på ski i offpistområder. Vi møvede os op med halvt sildeben halvt trav. Det eneste, vi kunne gribe fat i, var løs sne og klippeblokke. Folk pustede og et blik bagud viste, at vi alle kæmpede med den tunge puddersne. Vi kunne hele tiden se toppen, men i stedet for at virke befriende, var “den-er-jo-lige-der”-følelsen et hårdt spark direkte i konditionen.

B972094977Z.1_20150930192623_000+GSPO1HHF.2-0.jpg

GetContentCA81Z2B9.jpg

Inden vi tog afsted, fik vi en rygsæk med skovl, gps-transmitter og lavinestang på ryggen. Et teleskoprør, der let kan være i en rygsæk. Sikkerheden skulle være i top, og de forbehold, der kunne tages, blev taget. På sådan en tur, er der nemlig en reel fare for at blive begravet i en lavine.

»Mange er af den overbevisning, at det ikke sker for dem selv, men pludselig står man midt i det. Her handler det om ikke at gå i panik og huske på de sikkerhedsforanstaltninger, man kan tage,« siger vores italienske guide, Davide Capozzi, som har været professionel freerider i mange år.

Træn op til skituren på din løbetur: Så let er det

Gps'en giver konstant signal om, hvor man er. Skulle uheldet i stedet ske for en anden, kan man ændre sin gps, så den i stedet søger efter signaler. 20 meter, 10 meter, 5 meter. Når man så er 1 meter fra, tager man sin lavinestang og begynder at hugge i sneen. Støder man på noget, en ski eller en menneskekrop, lader man stangen sidde og tager sin skovl og begynder at grave på livet løs.

Sikkerhed er altid relevant

Skyerne danner en ekstra overflade. Som en sø i dalen mellem Chamonix’´ piste og Mont Blancs frygtindgydende klippevægge. Under overfladen kan man intet se i den tætte tåge. Der er minusgrader og snestorm. Stikker man hovedet op i den klare, friske luft, skinner solen. Det er to signifikant forskellige verdener. Begge barske på hver deres måde. Men man skal ikke tage fejl af den gode udsigt.

»Der dør i gennemsnit en om ugen i det her område. Det er ikke en stor nyhed mere, og ikke noget, der som sådan bliver sørget over. Det er mest af alt en reminder om, at vi skal huske at tage vores forholdsregler,” fortæller Davide Capozzi, der netop har modtaget et opkald om, at en slovener er blevet fanget i en lavine og har mistet livet på stedet på Mont Blanc.

Der findes to forskellige former for laviner. Den ene består af løs sne, der skrider og via sneboldeffekten, vokser sig større for hver meter. Som en tsunami af sne og is, tager den alt med på sin vej. Den kan man overleve.

Den anden slags overlever man ikke. Den består af isklumper. Store blokke, som flytter sig med over 100 km/t og kvaser alt. Kommer der løs sne på, som bliver sat i bevægelse, begynder lavinen at rulle. Uden at stoppe.

Danmark har nogle af verdens bedste skiløbere

GetContentCASB4A3Y.jpg

B972094977Z.1_20150930192623_000+GSPO1HH3.2-0.jpg

Netop i disse dage, fordi der både er tø- og frostvejr, er der ekstra stor lavinefare.

»Udover det normale skigrej, har vi også en rygsæk med en airbag i. Når den puster sig op, flyder man automatisk ovenpå. Det er samme princip, som hvis du har en stor sten i bunden af en spand med sand, og den bliver rystet. Så kommer den op til overfladen i løbet af kort tid. Det er for dumt ikke at have den på. Og så skal man aldrig stå offpist alene,” fortæller Capozzi.

Da vi når til toppen, skal vi lige have pusten. Den har vi tabt ovenpå klatreturen og over udsigten. Vi kan se over på Mont Blanc og helt ned til skyernes top.

Davide Capozzi, vores guide, lægger ud. Elegant og ubesværet bevæger han sig på sit snowboard ned ad bjerget. Følger hver en bugtning og tilpasser sin hastighed efter, hvor sten og is er placeret.

Planer om 1,2 km skibakke i Dubai

Vi andre følger efter - I hvert fald så godt vi kan. Ikke i nær så sikker stil, men ned det kommer vi. Davide Capozzi har kørt der tusinde gange før, alligevel tager han altid de samme forholdsregler.

»Bare fordi jeg kender ruten, betyder det ikke, belægningen er den samme. Det er små ting; 20 centimeter mere sne, temperaturen, om der har kørt nogle der for nyligt. Man er nødt til at tage højde for alle ting, der kan have indflydelse. Jeg kører aldrig hurtigere, end jeg kan kontrollere det. For mig handler det ikke om, at komme først ned, men om at komme sikkert ned,« fortæller den lille italiener. Han er ikke mere end 160 høj, men er alligevel en af de største skiløbere i freeriding. Han ved, hvad han laver.

Nyhed: Danskerne er klodsede på ski

13-02-2010: Danskerne har flere skiskader end vore nordiske naboer. 900 flysæder er allerede booket til turen hjem. Læs artikel

Guide: Børnevenlig legeplads i Alperne

31-12-2014: Midt i et af verdens største skiområder, Solens Porte, ligger Avoriaz. En satellitby bygget det rigtige sted på bjerget, hvor bløde bakker byder børn velkommen, mens de dygtigste finder udfordring lidt længere væk. Særligt på den berygtede Schweiziske Mur. Læs artikel

Guide til skiferiekonceptet UCPA

22-11-2014: Skiferiekonceptet UCPA, der er en form for højskole tilsat små franske særheder, tilbyder avanceret skiundervisning og all inclusive i de franske alper. Er du til gourmetmad og luksushotel, så glem alt om det. Er du derimod til masser af skiløb, velkvalificeret undervisning og masser af socialt samvær, så er UCPA med garanti noget for dig. Læs artikel

Nyhed: Skifolket har gode pister i sigte

09-02-2011: Masser af sne og kulde venter i den kommende uge skigale danskere både i nord og syd. Læs artikel

Guide: Her er de billigste liftkort

27-01-2011: Slovenien er billigst, mens det er dyrest at blive transporteret op på pisterne i Schweiz. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...