Find mere om:
Fem alternative safari-oplevelser | rejser.guide.dk

Fem alternative safari-oplevelser

Safari er mere end løver, giraffer og næsehorn. Her er fem anderledes safarirejser, hvor der er garanti for ferieoplevelser, der skiller sig ud fra mængden.

Normalt forbindes safari med de afrikanske sletter, hvor du med kikkert og kamera jager løver, elefanter og giraffer. Men der er andre dyr og oplevelser at hente på en safari. Gå f.eks i gorillaernes fodspor, bo som på Karen Blixens tid eller overnat i et telt. Du kan også kombinere en tur på golfbanen med de vilde dyreoplevelser eller flytte safari-oplevelsen ud af Afrika til koldere omgivelser.

Sov tæt  på dyrene

B97433977Z.1_20131121205818_000+GPK8M2MN.1-0.jpgTag på luksuriøs camping-safari i Sydafrika, hvor du sover i telt, godt pakket sammen i en sovepose. Du skal ikke selv sørge for opsætning af teltene, der sammen med madlavningen og opvasken klares af personalet. Som en del af oplevelsen kan du stå op i vildmarken sammen med dyrene, når de kommer til live efter nattens mulm og mørke. www.africatours.dk

Slå drives blandt vilde dyr

B97433977Z.1_20131121205818_000+GPK8M2KI.1-0.jpgFå finpudset dine golfslag i smukke omgivelser under kyndig vejledning af den professionelle golfspiller Mark McCann på spændende baner, der ligger klos op af Nyati Safari Lodge, hvor du er indlogeret. Når du ikke står med køllen i hånden, er det tid til forskellige safari-ture, hvor man kan opleve Afrikas store vilde dyr helt tæt på. www.nyati-safari.dk

Safari i sneen

B97433977Z.1_20131121205818_000+GPK8M2LV.1-0.jpgDe eksotiske safari-oplevelser behøver ikke komme fra Afrika. Hvad med at tage på en ottedages ekspedition med skonnerten Rembrandt van Rijn til Grønland? Her er en enestående chance for at opleve Grønlands kyster, sejle langs de store fjelde med sne på toppen og prøve komme helt ind mellem isbjergene i zodiac-gummibåde. Samtidigt er der rigtig gode chancer for at opleve dyrelivet på nært hold i form af grønlandshvaler og grønlandssæler. www.escapetravel.dk

Bo som i 1920'erne

B97433977Z.1_20131121205818_000+GPK8M2MQ.1-0.jpgBo på den historiske Kirkman’s Kamp, en af de mest autentiske lodges i Sabi Sand reservatet i Sydafrika. Det er en tur tilbage i tiden, da indlogeringen sker i en af de originale gårde eller gæstehytter fra 1920'erne. Her kan du nyde den tidlige sydafrikanske historie og bliv samtidigt betaget af de spektakulære omgivelser og det uspolerede dyreliv, der omgiver Kirkman's Kamp. www.fdm.dk

Gorillaer i disen

B97433977Z.1_20131121205818_000+GPK8M2MD.1-0.jpgTag på en gorilla-safari i Uganda, hvor du med gode sko vandrer gennem tykke ranker af slyngplanter og underskov for at finde de enorme dyr. Når de store gorillaer er fundet, kan du sidde og observere dem, mens de grynter og brokker sig til hinanden. På turen følger du også sporene af vores nærmeste slægtninge – chimpanserne i den tætte, bevoksede skov. www.afrika-safari.dk

Vild med vilde dyr

Guide til safarieventyr i Tanzania, Uganda, Botswana, Sydafrika og Etiopien

08-11-2015: Sami Widell fra Københavns Zoo giver sine fem bedste bud på afrikansk safarieventyr. Læs artikel

Guide til adventure i Afrika

26-11-2010: Hvis man virkelig tør kaste sig ud i vilde afrikanske oplevelser på egen hånd, er der masser af muligheder. F.eks. i Etiopien, Uganda eller Botswana. Læs artikel

Guide: Hop i havet - 10 drømmedestinationer

09-07-2013: Vil man opleve vilde delfiner og farverige koraller, skal man søge de rigtige steder hen. Læs artikel

Nyhed: Alternativ safari

20-10-2009: Sydafrika er mere end Cape Town og safari i Kruger Park. Explorer har bl.a. besøgt den nordlige del af landet, hvor Orange River altid har været livsnerven for Khoi- og Nama-folket. Læs artikel

Nyhed: BREVKASSEN

28-02-2009: Børnevenligt i Sisimiut

Vi er en familie med to børn på to og seks år, som til marts skal på et otte-dages vennebesøg i Sisimiut i Grønland.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...