Find mere om:
Rundrejser jorden rundt | rejser.guide.dk

Rundrejser jorden rundt

Hvad enten du vil gå i inkaernes fodspor langs Sydamerikas vestkyst, eller du vil være den ultimative globetrotter og rejse jorden rundt, så findes der en rundrejse for dig. Jyllands-Posten giver dig her en guide til de vildeste rundrejser.

Jorden rundt

GetContent[10].jpg

Mange går med en drøm om at rejsen jorden rundt. Den drøm gør Kilroy Travel mulig. De har nemlig lavet en jordomrejse for den eventyrlystne. Turen starter med et fly fra København til Miami Beach. Derefter går turen til Sydamerika, hvor der både er mulighed for at tage på trekking til den famøse peruvianske inkaruin, Machu Picchu, guidet tur til saltørkenen Salar De Uyuni i Bolivia og på opdagelse i Chiles hovedstad, Santiago. Efter Sydamerika går turen til New Zealands hovedstad Auckland. Her er mulighed for at leje en autocamper og køre rundt i New Zealands spektakulære landskaber. Derefter går turen til Australien, hvor man kan lege surfer og nyde livet ved stranden. Næste stop lægger også op til at bruge meget tid i vandet. Første stop i Asien er nemlig Bali i Indonesien. På Bali kan du tage dykkercertifikat og gå på opdagelse under vand.

I Indonesien kommer du forbi hovedstaden Jarkarta. Den store by giver dig rig mulighed for at blive væk i alverdens markeder og den store menneskemasse. Turen sluttes af i Delhi i Indien. Her bliver du mødt med et festfyrværkeri for dine sanser. En jordomrejser med Kilroy Travel inkluderer flybilletter, hvilket også betyder, at du selv bestemmer, hvor lang tid du vil være de enkelte steder. Hvis denne specifikke tur ikke er, som du vil have den, kan du kontakte Kilroy og i fællesskab med deres rejsekonsulenter planlægge din jordomrejse.

Hjemmeside: www.travels.kilroy.dk

Pris: Fra 25.400 kr. per. person. (kun flybilletter og bookinggebyr er med i prisen)

”On a Highway To Hell”

B972102729Z.1_20151008192711_000+G06ODLED.2-0.jpg

Hvis du har lyst til at tage på en vaskeægte amerikansk roadtrip arrangerer Benns en 24 dage lang roadtrip rundt i Californien, Nevada og Arizona. Turen starter og slutter i Los Angeles. I Los Angeles tager du sammen med resten af gruppen ud og henter din helt egen autocamper. Derefter kører I bilerne til den første campingplads, som er placeret ved Malibu Beach. Efter et stop i danskerbyen Solvang, går turen til byen med den berømte røde bro. Udover at du i San Francisco skal se Golden Gate Bridge, skal du også opleve den største ”Chinatown” uden for Kina, samt besøge det sagnomspundne Alcatraz fængsel. Derefter går turen fra storbyliv i ”San Fran” til barsk natur i Yosemite Nationalpark. Her kan du, hvis du er heldig, se adrenalinhungrende mennesker klatre de stejle bjerge, ligesom du kan se vilde bjørne. Efter besøget i Yosemite Nationalpark sættes autocamperens kurs mod Sequoia Nationalpark for at se verdens største træ. ”General Sherman”, som træet kaldes, er med sine 82,5 meters højde og 30 meters omkreds et ganske imponerende syn. Næste destination på turen er i direkte kontrast til den stille natur i nationalparkerne. Las Vegas aka ”Sin City” byder på casino, shows og overdådighed. Efter besøget i ørkenstaten går turen tilbage til naturen. Her bruges de næste dage på at se Glendale, Monument Valley, Lake Powell og selvfølgelig Grand Canyon. Efter besøget går turen tilbage til Los Angeles, hvor flyet til Danmark venter.

Hjemmeside: www.benns.dk

Pris: 24.498 kr. per. person (minimum to personer)

I inkaernes fodspor

GetContent[11].png

Hvis du er interesseret i inkarigets historie, Andesbjergenes natur og den sydamerikanske kultur, er en rundrejse i Sydamerika måske noget for dig. På en 22 dages rundrejse fra Ecuadors hovedstad, Quito, til den chilenske hovedstad Santiago, får du alt det bedste fra den sydamerikanske vestkyst. I Quito er der både mulighed for at stå lige midt på ækvator og komme på udflugt til Skybjergene i Mindo. Efter et par dage i Ecuador går turen til Perus hovedstad Lima. Her står der byvandring på programmet, inden turen går til Cuzco. Byen er kendt for sin inkaarkitektur, som primært kan ses på byens torv. Derefter går turen med jernbane til et af verdens syv vidundere, nemlig Machu Picchu.

Det specielle ved Machu Picchu er, at det er den sidste velbevarede inkaby. Grunden til, at den stadig eksisterer, er dens placering midt i Andebjergenes jungel. Da conquistadorene kom til Sydamerika og destruerede inkariget, var Machu Picchu den eneste by, de ikke ødelagde, fordi de simpelthen ikke fandt den. Først i 1911 fandt forskeren Hiran Bingham byen ved en tilfældighed. Derefter går turen til Puno, der ligger ved Titicacasøen. Her besøger du lokale, der bor på flydende siv-øer. Turen fortsætter over Bolivias hovedstad La Paz til den store saltørken Salar de Uyuni. Turen afsluttes i Chile med en rundtur i hovedstaden Santiago. Både hoteller, måltider, entréer og flere prøvesmagninger er inkludret i prisen. Der er plads til syv-otte personer på rejsen. Der er en rejseleder med på turen.

Hjemmeside: www.temarejser.dk

Pris: 51.498 kr. per. person (minimum to personer)

Dyrenes Madagaskar

B972102729Z.1_20151008192711_000+G06ODLE6.2-0.png

Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean. Det er verdens fjerdestørste ø. Madagaskar er specielt kendt for sit dyreliv. 80 procent af alle dyr, der lever på Madagaskar, findes ikke andre steder på jorden. Her kan du blandt andet se unikke arter af lemurer, padder og fugle. Det eksotiske dyreliv var også grunden til, at DreamWorks Animation valgte at lave den populære animationsfilm ”Madagascar”. På turen vil du helt sikkert støde ind i nogle af de kendte dyrearter, der er med i filmen. Madagaskar er en tidligere fransk koloni, men fik sin selvstændighed i 1960. Madagaskar er et af de 100 mest fattige lande i verden. Langt størstedelen af den madagaskiske befolkning arbejder med landbrug. Over halvdelen af befolkningen tror på deres eget naturfolks religion, hvilket vil sige, at de har deres egen form for religion. Du kommer til at opleve både natur og kultur på rejsen. En af oplevelserne er Kirindy Nationalpark. Området er kendt for sine tjørneskove og endemiske dyr, heriblandt springrotten, som er over 30 cm lang. Rejsen varer 18 dage. På de 18 dage oplever du et hav af Nationalparker, roadtrip til øens afkroge samt en tur ind til hovedstaden, Antananarivo. Antananarivo betyder ”de tusinde krigeres by”, fordi byens oprindelse kom af, at Kong Andrianjaka i 1625 byggede et fort på stedet og lod det bevogte af tusinde soldater. Turen er en grupperejse med maksimum 14 deltagere. På turen er de fleste måltider og hoteller inkluderet.

Hjemmeside: www.cpt.dk

Pris: Fra 39.990 kr. per. person. (minimum to personer)

 

 

Nyhed: 10 steder du skal se - før de forsvinder

16-04-2009: Nogle af naturens og menneskets største vidundere er i overhængende fare for at bukke under for forurening, klimaændringer og masseturisme. Her er ti steder, du bør se, før de uddør, smelter eller smuldrer. Læs artikel

Guide: 5 eksotiske flodture

06-11-2009: Mange steder i verden er der mulighed for uforglemmelige oplevelser ad vandvejen. Her en vifte af forslag til nye rejseeventyr. Læs artikel

Guide: På madeventyr: Rejs efter sund og lækker mad

06-04-2016: Hvis du vil nyde sund og lækker mad på rejsen, får du her feriedestinationerne, der nærer både krop og sjæl. Læs artikel

Nyhed: Sådan fejres nytåret verden rundt

21-12-2009: En gigantisk fest på Copacabana eller fyrværkeri ved Themsen? Se her hvordan man fejrer nytår i 12 lande. Læs artikel

Nyhed: Glimt fra kontrasternes land

20-10-2009: Til maskebal på klosteret, til salmesang hos sikherne og til rituel aftenlukning af en landegrænse. Det var blot nogle af indslagene på Explorers rundrejse i det nordlige Indien. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...