Find mere om:
Guide til rundrejser | rejser.guide.dk

Guide til rundrejser

Drømmer man om en ferie, hvor det handler om mere end at ligge ved den samme pool på det samme hotel i den samme by, er her fem gode bud på en rundrejse, der udforsker et eller flere landes forskellighed.

Georgien og Armenien

Georgien og Armenien ligger, hvor Europa møder Asien og med deres smukke bjerge, grønne dale, vinmarker, ældgamle kirker og masser af historie, er der gode oplevelser at hente, hvis man vælger at rejse rundt i de gamle, kristne lande.

På rejsen kombineres historien med store naturoplevelser, som de mange klostre, der ligger billedskønt i landskaberne. Rejsen byder også på hovedstæder med moderne storbyliv, hvor man kan udforske Jerevans cafékultur og butikker og spise godt i Tbilisis store udvalg af restauranter. Og selvfølgelig smages der på landenes specialiteter som vin og brandy.

Pris: 12 dage fra 13.998 kr.

Læs mere: www.albatros-travel.dk

Awesome Australien

B97481566Z.1_20131223215828_000+GAL9D55T.1-0.jpg

Kom tæt på Australiens fantastiske natur og oplev Sydneys pulserende charme. Rejsen starter i den store by og fortsætter ud i kontinentets storslåede natur. Kom bl.a. på krokodille-spotting og en tur til Great Barrier Reef.

Rundrejsen inkluderer overnatninger på gode hoteller, camping, safari og ikke mindst ophold på Wildman Wilderness Lodge ved Kakadu – derudover er der mange spændende udflugter inkluderet. Alt foregår i mindre grupper.

Pris: 22 dage fra 42.830 kr. pr. person.

Læs mere: www.nyhavn.dk

Fra Rocky Mountains til Alaska

Der er heldigvis stadig steder på jorden, hvor naturen er lige så uberørt, som da pels-jægere og guldgravere drog ud for at finde lykken. Oplev den uspolerede natur i nationalparkerne Banff og Jasper i Rocky Mountains og tag på krydstogt til Alaska. Kom tæt på dyrene med bjørnesafari, whale watching og få overblik fra en vandflyver.

Pris: 18 dage fra 26.995 kr. pr. person.

Læs mere: www.risskov.com

Tanzanias horisonter

Tag med på en eventyrlig rundrejse i en af verdens bedste safarilande. Tanzania har en uforlignelig naturrigdom, samt kontinentets største koncentration af pattedyr. Oplev landets rige kultur med de stolte og farverige masaier og kystens muslimske swahili-arabere. Der er også rigelig tid til at gøre holdt og slappe af ved Zanzibars idylliske palmestrande med det lune, turkisfarvede Indiske Ocean.

Pris: 10 dage fra kr. 24.300 kr. pr. person.

Læs mere: www.team-benns.com

Cykelferie på Bali

B97481566Z.1_20131223215828_000+GAL9D55D.1-0.jpg

Her er en rundrejse, der er langt fra ligge- og barstolene på stranden. Til gengæld kommer man helt tæt på historien, duftene, kulturlandskaberne og livet bag kulisserne i den indonesiske provins Bali. Sæt dig i cykelsadlen og træd gennem områdets arkitektur og naturrigdomme. På den næsten to uger lange rejse rundt på øen skal der riverraftes på floden Ayung, vandres i tropisk regnskov, ses delfiner og besøges Balis modertempel ved vulkanen Gunung Agung. Desuden går turen også til de paradisiske Gili-øer, hvor der bruges nogle dage på at spejde efter fugle og skildpadder.

Pris: 13 dage fra 17.998 kr. pr. person.

Læs mere: www.temarejser.dk

LÆS MERE OM rundrejser PÅ GUIDE.DK

Guide: Unesco-vidundere, du skal se, før de forsvinder

22-12-2014: Krig, klimaforandringer og turisters trampen truer nogle af verdens kulturelle eller naturskabte vidundere. Det betyder, at stederne er ved at miste deres autencitet og det, der gjorde dem særprægede og bevaringsværdige. Her er otte unikke Unesco-sites, der er i fare for at forsvinde i fremtiden. Læs artikel

Guide: Vinsmagning i Vestaustralien

17-04-2016: Med udgangspunkt i det anerkendte vestaustralske vinområde Margaret River, besøger Jyllands-Posten fem forskellige vingårde, der hver især har noget helt unikt at byde på. Det bliver også til en afstikker til sydkysten for at besøge en særligt idyllisk vingård, som ligger i området med det velkendte navn Denmark. Læs artikel

Guide til Alaska og Anchorages natur og historie

25-12-2015: USA’s største stat ligger højt mod nordvest. Et område af næsten kontinental størrelse, som byder på vild, utæmmet natur og uendelig ødemark. Nordamerikas højeste bjerg, sultne bjørne, en parade af gletsjere, men også en storby, som vinder ved nærmere bekendtskab. Læs artikel

Guide: Rundrejser jorden rundt

09-10-2015: Hvad enten du vil gå i inkaernes fodspor langs Sydamerikas vestkyst, eller du vil være den ultimative globetrotter og rejse jorden rundt, så findes der en rundrejse for dig. Jyllands-Posten giver dig her en guide til de vildeste rundrejser. Læs artikel

Guide til Australien og aboriginernes historie

17-05-2015: Dybt inde i Australiens ørken ligger ikoniske Ayers Rock og The Olgas i et af de mest hellige områder for det oprindelige folk. Et område, som mange aboriginere også den dag i dag er særlig knyttet til. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...