Find mere om:
Guide til en billig rejse til Maldiverne | rejser.guide.dk

Rejs billigt til Maldiverne på egen hånd

Maldiverne er meget mere end små glansbillede-øer, hvor velhavende turister drikker paraplydrinks. Tag med, når familien Felk Øster besøger nogle af landets lokalt beboede øer. Det er både sjovere, farverigere og meget billigere.

»Det bliver en dyr ferie, skat.«

Forbistret kigger jeg på den fedtede skærm på hæveautomaten i Ibrahim Nasir lufthavnen i Maldiverne, der frejdigt tilkendegiver, at hvis den skal spytte så meget som en enkelt af sine forjættede maldiviske Rufiyah-pengesedler ud, har jeg værsgo at godkende et ekstragebyr på 50 kr. Naturligvis oveni det almindelige udlandsgebyr og kursgevinsten som min egen bank gafler.

»Fandeme pebret at hæve et par tusinde her,« mumler jeg og begynder at tvivle på, om det nu også var så smart at henlægge hele otte dage af vores sparsomme vinterferie her til Maldiverne. Et land, der ikke just er kendt som et mekka for omkostningsfikserede rygsækturister.

Jetlag-træt efter at have fløjet hele natten og gnaven over at mit næste pristjek i lufthavnens Burger King afslører priser så eksorbitante, at de ved sammenligning får deres københavnske modpart til at fremstå som et sted, hvor de forærer deres hakkebøffer væk, trasker jeg med Charlotte og vores to små rollinger i hælene ud af terminalen og mødes af et syret syn, der øjeblikkeligt kan lokke smilet frem på selv den sureste, gamle stodder: Solen skinner, palmerne svajer, og vandet i den lille bådehavn, der ligger pladask, som man træder ud af lufthavnen, er så turkist, at man ethvert andet sted end lige Maldiverne sikkert havde anlagt en strand lige der. I stedet ligger her nu en række lettere skramlede lufthavnsfærger blidt vuggende ræling mod ræling. Indenrigsvandfly suser tæt hen over hovederne på os og lander elegant i en landingslagune lige bag lufthavnen. Bag færgerne og det turkisblå vand troner naboøen - Maldivernes hovedø og hovedstad, Malés skyline - mod himlen som et andet Manhattan. På en mennesketom mole står en efterladt bagagevogn mellem to palmer og fuldender billedet af transit i paradis.

Malé - Maldivernes hovedø

For den - indrømmet - ikke særligt uhyrlige sum af 10 Rufiyah (4 kr.) pr. person køber vi os plads på en af de små færger, der i pendulfart og proppet med passagerer knokler frem og tilbage mellem lufthavnsøen Hulhule og hovedøen Malé. Ud over et par stewardesser er båden – i grel modsætning til lufthavnen, vi lige har forladt – som støvsuget for vesterlændinge. Da båden sætter os af, står ungerne pludselig inde på land i endnu en af verdens storbyer, læner nakken tilbage og glor op på de vældige højhuse. Ungerne har svært ved at forstå, at det her skulle være det tropeferieparadis, vi har fortalt dem om. En taxa tager os halvvejs rundt om hovedstadsøen til endnu en færgeterminal, hvorfra vi skal videre til dagens endelige destination – Malés naboø Vilingili. Se, nu skulle man måske tro, at en taxatur halvvejs rundt om en ø, der er fem-seks kilometer i omkreds, er noget, der er hurtigt overstået. Men så kender man ikke Malé. Myriader af små scootere kører slalom på de smalle veje langs talløse skyskrabere mellem biler i kø og horder af fodgængere. Malé er som en myretue på epo. Energiske lokale prøver på mest kreativ vis at fremskynde deres færd gennem trafikpropmylderet her på verdens femtetættest befolkede ø. Taxaturen ender med at tage 40 minutter. 40 minutter i trafikkaos på en lillebitte ø midt ude i det indiske ocean. En lillebitte ø med driftige markeder, messende moskeer – og en befolkningstæthed, der er større end Manhattans.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GO6PTCQT.2-0.jpg

Efter 15 timers rejse med bil, dreamliner, airbus, lokalfærge, taxa og endnu en lokalfærge stavrer vi med vores to glade unger og vores alt for meget habengut endelig de sidste par hundrede meter mod vores hotel på Vilingili.

Naboøen Vilingili

Vi har besluttet, at vores rundtur i Maldiverne – i modsætning til de 99 pct. andre turister her – skal gå til lokalt beboede øer. Så Vilingili er ligesom Malé ikke noget resortparadis. Men her er nu ikke så værst, her på Malés naboø. Kun ti minutter med færge fra Malé befinder vi os i en anden verden. Her er ingen biler. Ikke så mange mennesker. Fine strande (hvis man ser bort fra stranden på øens bagside, der som på så mange andre af verdens afsides atoller er fyldt med skrald). Flinke lokale. Og ét enkelt hotel, hvor vi kan bo.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GO6PTCQG.1-0.jpg

»De har alle sammen tøj på, far«.

Med skovl og spand har vi sat kursen mod Vilingilis strand. Det er lørdag, fridag for de fleste i Maldiverne, og tilfældigvis har en lokal skole i dag arrangeret udflugt for børn og forældre her til stranden. Langskæggede fædre med taqiyaher, runde muslimske bedehatte, på hovederne, løse skjorter med lange ærmer og lange bukser boltrer sig i bølgerne med deres ligeledes fuldt påklædte børn. Kvinderne bader i deres lange heldækkende gevandter. Mange bærer niqabs - det muslimske, typisk sorte heldragtsslør, der dækker alt undtagen øjnene. Andre nøjes med en kropsdækkende lang kjole og et hijab - tørklæde bundet om håret. Badebolde flyver gennem luften. Børnene er ellevilde. De har badevinger på, selv om vandet aldrig synes at blive dybt. Kvindernes sorte stof er dyngvådt og slæber klæbende hen ad stranden, når de grinende går op ad vandet. Lokal badeidyl. Vandoverfladen skinner turkist og viser fuldstændig glasklart vej ned til det indbydende fine, varme sand. I baggrunden knejser Malés surrealistiske skyline.

Mudrede dæk og galant gourmet

B972166755Z.1_20151217133133_000+GQ9PTCS6.2-0.jpg

På lokalt beboede øer i Maldiverne er det – for såvel lokale som turister – forbudt at fremvise sig selv i bikini eller små badebukser. Vi skal, får vi at vide, som minimum trække i et par badeshorts og en t-shirt for ikke at forbryde os mod landets love. Det er lige før det er en fordel, i hvert fald når man har børn, og solen banker ned fra en skyfri himmel hele dagen. Nysgerrigt betragter de lokale vores små lyshårede børn. Vi er de eneste vesterlændinge på stranden. Vi skal de kommende dage besøge nogle af verdens smukkeste strande. Målt i folkelighed og lokal imødekommenhed kan ingen af de andre strande måle sig med denne.

Maafushi – de individuelle rejsendes ø

Den gamle frønnede træbåd, der skal føre os til den næste lokale ø, der lyder navnet Maafushi, afgår planmæssigt præcis på slaget 15. Roligt pløjer den gamle skude sig gennem smult vand. Overfarten tager to timer. Der er godt fyldt op på de slidte grønne træbænke med tildækkede damer, smilende skjorteklædte maldivermænd samt andre turister, der har hørt om Maafushis lyksaligheder.

Færgebilletten koster kun 10 kr. Og det begynder at gå op for mig, at Maldiverne på egen hånd faktisk kan være en uhyre billig destination. Til sammenligning koster en turisttransfer med speedbåd til Maafushi eller til en resortø i samme afstand fra Malé i listepris omtrent 100 gange så meget. Og skal man med vandflyver til de resorts, der ligger længere væk fra hovedøen, er prisen for en passager typisk 2.000 kr. per vej.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GNKQ22AE.2-0.jpg

Med i den beskedne billetpris indgår udsigt til nogle af verdens dyreste luksusresorts, som vi sejler lige forbi. Det dyreste af dem alle hedder Naladhu. En perlerække af Water Villas – bungalower, der står på pæle ude i havet – snor sig over revet foran billedskønne strande. Den dyreste overnatning derinde får man i en Ocean Villa. Den koster op mod 50.000 kr. per nat. Men så får man også privat strand, privat svømmepøl, egen butler og 600 kvadratmeter at boltre sig på. Vi vinker fra båden ind mod ørkensheikerne, der brænder oliepenge af, da vores tikroners båd på vej mod vores 45 dollars guesthouse fredsommeligt tøffer forbi.

Maafushi er siden 2009, hvor Maldiverne åbnede op for rejser til de lokale, beboede øer, blevet individuelle rejsendes foretrukne ø. Prisniveauet på øen er et fuldstændigt andet end på de dyre resortøer og ligger næsten lige så lavt som i nabolandet Sri Lanka.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GO6PTCP4.2-0.jpg

Det hotel, jeg har booket på Maafushi, viser sig selvfølgelig at være fuldt booket. Kun 45 dollars per nat for et værelse på en dejlig ø i Maldiverne lød næsten også for godt til at være sandt. Vi er der i februar måned 2015. Det er højsæson og næsten alt er optaget. Jeg har ellers en bekræftelse.

Højdeskræk forklædt med juleguirlander

»Det skyldes en fejl hos Booking.com,« siger den flinke hotelboss, som hedder Mustafa, med et smil. I stedet får vi et værelse på deres nyåbnede søsterhotel, der hedder Maafushi Veli. Prisen er den samme, og værelset er dobbelt så stort, som det vi har booket, helt nybygget og det ligger tættere på turiststranden. Der er gratis mineralvand i køleskabet, og Mustafa byder på aftensmad på hans strandrestaurant for at kompensere for fejlen. Velkommen til Maldiverne.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GQ9PTCT3.1-0.jpg

På Maafushi er badetøj selvfølgelig også bandlyst. Heldigvis har nogle driftige lokale konstrueret et snedigt læhegn, der afskærmer omkring hundrede meter paradisstrand nær øens sydspids. Her er bikinier og minimalistiske speedos tilladt. Sandbunden er perlehvid og stenfri. Vandtemperaturen er varmere end i Lalandia, og vanddybden er selv hundrede meter ude fra kysten under halvanden meter. Farverige fisk i stimevis svømmer rundt på de fine koraller nær stranden, som selv helt små børn let kan snorkle på. Det føles som om, vi er havnet midt i en turistbrochure. Men heldigvis uden vi er tvunget til at bo på et dyrt resort og spise på den samme restaurant hver aften.

»Jeg så over 100 fisk i dag, far«, siger min datter lykkelig om aftenen, inden hun lægger sig til at sove.

Adaaran Club Rannalhi

Nu er det ikke, fordi Maldiverne uden for Malé ligefrem vælter sig i turistattraktioner. Ser man bort fra sol, fisk, sand og strand er der ikke meget at lave. Så vi beslutter os for at tage på dagstur til et resort og lade det udgøre det for en turistattraktion. Det er super let at arrangere for der er masser af agenter på Maafushi, der sælger udflugter til de forskellige turistresortøer i nærheden. Efter lidt internetbilledsøgning ender valget på Adaaran Club Rannalhi, som på billederne ligner paradis på jord. For første gang på turen stryger taxameteret på himmelflugt. For 70 dollars per voksen plus 30 dollars for transport får man syv timer med frokostbuffet og fri alkohol. Børn er halv pris og gratis transport, og samlet lander regningen for hele familien på knap 2.000 kr. for en dagsudflugt. 2.000 kr. for at besøge en lille ø, hvor der ikke ligger andet end ét hotel og én restaurant.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GO6PTCS0.1-0.jpg

På sejlturen dertil får vi selskab af en flok usædvanligt opstemte japanske turister. De er iført tætsiddende solbeskyttelsesheldragter, snorkelbaderinge, store solbriller med similisten og festlige sommerhatte. Stilen for dagen er lagt.

Jule-skiføret i Alperne ligner »slush ice«

Indsejlingen til Rannalhi er ren ”tænk, hvis du vandt i Lotto”. Strandene er latterligt hvide og brede. Alligevel er det baren, jeg sætter kurs mod, så snart vi har lagt til. Det er snart en uge siden, jeg sidst har fået en pilsner, for alkohol er bandlyst på Maldiverne på nær på resort-øerne. Damen i baren spørger som det naturligste i verden, om jeg vil have ”hard liquor”. Klokken er knap ti om formiddagen. Jeg nøjes med en fadøl. Charlotte og ungerne går i gang med snorkling og sandslotte, mens jeg efter at have indtaget en velskænket går på opdagelse. Så meget opdagelse, man nu kan gå på en ø, som det tager under tyve minutter at gå hele vejen rundt om. Palmerne knejser. Smukt svungne pælebroer snor sig over revet mellem stedets "Water Villas". »Kêmon achhen?« spørger jeg en flink rengøringsmand, efter han har fortalt, at han er fra Bangladesh. Straks efter har han låst op og vist mig interiøret i en af øens dyreste pælevillaer. »Bhalo, bhalo,« svarer han på mit spørgsmål, om hvordan det går. »Godt, godt,« på hans eget sprog. Smilende viser han mig rundt. Kæmpe panoramavinduer giver udsyn over det indiske ocean, mens en glasplade i gulvet gør det muligt at se direkte ned til revet og fiskene, der svømmer under hytten. Bedre chance for at moone ned til en fisk, får man næppe.

Overdådig buffet og gensynsglæde

Frokostbuffeten serveres i et smagfuldt indrettet lokale på størrelse med Københavns Hovedbanegård. Russere, kinesere og japanere flokkes fortravlet om de skinnende sølvfade i den overdådige buffet. Der er bjerge af mad. Tyve forskellige kager, fem kødretter og salatbarer galore. Kulinarisk er det ikke meget mere interessant end buffeten på en DSB-færge.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GQ9PTCS9.1-0.jpg

»Vi har været her en uge og kun mødt to andre, der taler engelsk«, siger en korpulent englænder, jeg møder oppe ved buffeten. Jeg har kun været her i tre timer og savner allerede at sidde med sand mellem tæerne ude på Maafushis strand med min beskedne tallerken med en grillet fisk, lidt frugt og lidt spaghetti, mens ungerne boltrer sig i hængekøjerne, der er spændt ud mellem de omkringstående palmer. Resortet har ikke nogen swimmingpool, så eftermiddagen står på mere snorkling og mere strand.

Efter syv timer på øen, to fadøl og en jævn frokost er vi godt tilfredse med at skulle sejle hjem til mangfoldige Maafushi.

Tre seværdigheder i Malé

Fiskemarkedet

B972166755Z.1_20151217133133_000+GNKQ22AM.1-0.jpg

Har du lyst til at se en friskfanget kæmpetun blive fileteret på rekordtid er dette stedet. Turister er velkomne, men pladsen er trang, det er en blodig affære og ja: der lugter af fisk.

Den gamle fredagsmoské

B972166755Z.1_20151217133133_000+GNKQ22AG.2-0.jpg

Maldivernes ældste moské fra 1656 er en hyggelig lille moske bygget af koralsten. Officielt skal du have tilladelse for at komme indenfor men med respektabel påklædning og eventuelt en erkendtlighed til vagten kommer man typisk ind.

Sultanens Park

Lille park i det centrale Malé der huser Nationalmuseet. Er du der i aftenskumringen kan du se hundredvis af flagermus cirkle over parken. Lige ved siden af parken ligger den store fredagsmoske. Her er plads til 5.000 bedende muslimer i den primære bedehal. Med respektabel påklædning og adfærd får man typisk lov at kigge ind. Adgang er dog forbudt for ikke-muslimer når der er bøn.

Tre råd rejsen

Alkohol er ikke tilladt på lokalt beboede øer i Maldiverne. Undlad at forsøge at smugle alkohol ind i landet. Al bagage gennemlyses ved ankomst, og har du alkohol med, sættes det i karantæne i lufthavnen indtil udrejse.

Hvis du vil rejse rundt på egen hånd i Maldiverne, kan det hjemmefra virke uoverskueligt at planlægge, hvilke af de mange øer man skal besøge. Det anbefales med udgangspunkt i provinsfærgesejlplanen at lægge sig fast på en rute hjemmefra og vælge et par øer inden for overkommelig afstand fra Malé. Der går billige offentlige færger til alle større, beboede øer. Typisk dog kun en færge om ugen til de øer, der ligger langt fra Malé. Til øer nær Malé er der typisk færger dagligt eller hver anden dag - fredag dog undtaget.

Hvis du skal flyve hjem fra Malé om morgenen, anbefales en overnatning i Malé inden afrejse. Der går lokale færger mellem Malé og lufthavnsøen Hulhule døgnet rundt. Offentlig transport i Maldiverne er velorganiseret og afviger sjældent fra sejlplanen.

På egen hånd i Maldiverne giver også mulighed for at tage en ny dagstur til et nyt resort hver dag fra en af de lokale øer. En resortudflugt koster inklusiv transport typisk 100-200 dollars per person, og der ligger mange resorts nær både Malé og Maafushi. Dagsture er typisk billigere end at overnatte på resortet, og man får mulighed for at besøge et nyt resort hver dag.

Rejsen dertil

Qatar Airways, Emirates med flere flyver til Maldiverne. Kampagnepriser starter fra 4.000 kr. tur-retur.

Det er oplagt at kombinere Maldiverne med Sri Lanka. En flybillet ud til Maldiverne og hjem fra Sri Lanka koster fra 3.750 kr. En enkeltbillet fra Maldiverne til Sri Lanka koster fra kun 600 kr. Det er således muligt at inkludere Sri Lanka for kun få hundrede kroner ekstra.

B972166755Z.1_20151217133133_000+GNKQ22BJ.1-0.png.jpg

Guide: Her kan du spise med verdens vildeste udsigt

17-04-2014: Nogle steder er værd at rejse efter for andet end menuen. Her er 10 restauranter med nogle af verdens mest spektakulære udsigter. Læs artikel

Guide: Det andet Maldiverne

16-09-2013: Maldiverne i Det Indiske Ocean er andet end sol og afslapning. Besøg også de lokale øer – og oplev en anden side af det populære paradis. Læs artikel

Guide: 10 destinationer til bryllupsrejsen

08-07-2013: Her får nygifte både romantik, luksus, spænding og afslapning. Læs artikel

Guide: Jeg ku’ lev’ af sushi! På Soneva Fushi!

30-03-2013: Kom med Anders Lund Madsen på udflugt til Jordens fladeste land, hvor selv virkeligheden ikke kan komme ind uden at kende nogen. Læs artikel

Guide til Maldivernes hovedsted Male

17-08-2008: Maldivernes hovedstad Male er resten af landets store modsætning. Her er trafik og højhuse, men ingen palmer eller sandstrande. Alligevel er Male afgjort et besøg værd. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...