Munk for en dag

Den orangeklædte munk Phra Saneh Dhammavaro griner højlydt, idet den velkendte lyd af Windows’ toner klinger højt i højtaleren. Ja, munke bruger også computere. Og mobiltelefoner.

[Fakta-3]

»Så længe det er os, der bruger teknologien, og det ikke er omvendt, så er det okay,« forklarer han og smiler.

Foran ham sidder 30 spændte turister, som er kommet for at lære om den buddhistiske meditation. De næste par dage er de ikke længere turister, men meditationskursister klædt i hvidt fra top til tå.

I dag er der repræsenteret 25 forskellige nationaliteter fra hele verden, i aldersspringet fra 18-66 år. Alle uden erfaring inden for feltet buddhistisk meditation.

Vi befinder os i udkanten af Chiang Mai, centrum for Thailands buddhistiske spiritualitet. Hver et gadehjørne har et forgyldt tempel, som skiller sig ud fra resten af Thailands templer med sin særlige regionale arkitektur med specielle træudskæringer, farver og kalkmalerier. Her er der altid en munk inden for rækkevidde. En tur hen ad gaderne afslører, hvor dybt buddhismen er rodfæstet i det thailandske samfund. For dem, der ønsker at lære mere om denne kultur, er det muligt at deltage i meditationskurser drevet af buddhistiske munke, bl.a. gennem ”Monk Chat-programmet” drevet af munken Phra Saneh Dhammavaro.

Lyst til at hjælpe

Tilbage i centret fortæller Phra Saneh Dhammavaro om, hvordan Thailand er fyldt med fattige og hjemløse børn, som er flygtet fra Burma, og for hvem hver dag er en kamp for overlevelse. På projektoren bag ham skifter han mellem billeder, han selv har taget af disse børn.

»Det er vigtig, at vi hjælper hinanden. Hjælp alle dem du kan,« siger han og beklager, at meditationskurset ikke længere er gratis.

[Fakta-1]

Kurset startede i 2001 og kørte i mange år kun på donationer. Nu er der pålagt et mindre gebyr for mad og transport, som ved det fire dages kursus løber op i 160 kr. For disse penge får man til gengæld undervisning hele dagen, tre lækre måltider pr. dag tilberedt af lokale stammekvinder, som på den måde tjener lidt penge og får et sted at bo.

Centrets leder viser stor entusiasme, når han fortæller om projektets start, og hvordan han drives af sin lyst til at hjælpe andre. Kurserne varer typisk to dage, men i slutningen af hver måned tilbydes et fire-dages kursus. Som kursist bliver man fragtet fra Chiang Mai til meditationscentret uden for byen, hvor de nydelige værelser med badeværelse en suite stilles til rådighed for deltagerne.

Don’t believe

Dagene på centret foregår i stilhed. Komplet stilhed. Kursisterne må kun snakke sammen i formiddagstimerne mellem kl. 9 og 10, hvor der er diskussionstime med munkene. Her kan de stille spørgsmål til meditationen. Hvidt løstsiddende tøj er et krav, men dette kan købes af munkene for en flad halvtresser.

Kl. 5 om morgenen bliver man vækket af en stille ringende klokke. Det er tid til dagens første chanten og meditationssession. Der skiftes mellem siddende meditation med fokus på åndedræt og gående meditation med fokus er på kroppens langsomme bevægelser. Munkene fortæller ind imellem meditationerne om buddhismen. Men mesterens vigtigste budskab efter hver historie er »Don’t believe.«

Man skal ikke tro, før man har bevis eller gyldigt grundlag til at tro det. Selv ikke Buddhas egne ord skal man tro på. Man skal først erfare. Og centret søger heller ikke at konvertere folk til buddhismen, men siger, at meditationen sagtens kan gå hånd i hånd med andre religioner.

Smittende livsglæde

Munkene har selvironi og en særdeles behagelig humor. De inspirerer med deres varme fortællinger, rolige bevægelser og deres venlige smil. Mesteren fortæller bl.a. en historie om sine yndlingssandaler. Selv om en munk ikke bør eje noget af værdi, havde han købt disse fine kvalitetssandaler, som havde kostet ham næsten 40 kr. Han var så glad for dem og satte pris på dem hver dag, indtil han en morgen opdagede, at de i løbet af natten var blevet stjålet.

[Citat]

Først blev han ramt af skuffelse, dernæst af glæde:

»Selv om jeg ikke havde forventet, at denne dag var dagen, hvor jeg skulle donere mine sko, er jeg taknemmelig for, at en anden nu får glæden af at bære mine fine sandaler,« fortæller han og griner. Sådan en livsglæde og rummelighed kan ingen tage skade af at være i selskab med et par dage.

Gode råd fra de buddhistiske munke

• Når du peger finger af andre, peger du tre fingre ind mod dig selv (se selv hvordan din lillefinger, ringfinger og langemand vender ind mod dig selv).
• Når et menneske irriterer dig eller gør dig vred, kan du i stedet for at tage imod følelsen af vrede eller irritation, være taknemmelig over at blive sat på prøve med at håndtere disse følelser.
• Prøv ikke at ændre på andre end dig selv.
• Tag ikke ansvar for andre.
• Tilgiv altid dig selv. Vi laver alle fejl.
• Til hvert et problem findes der en årsag. Brug ikke unødigt tid på at spekulere over problemet. Spekuler i stedet over årsagen.