Find mere om:
Her er verdens bedste måltider | rejser.guide.dk

Her er verdens bedste måltider

På disse 10 destinationer får man de bedste og mest ikoniske nationalretter.

Det kan godt være, at man hurtigt kan sætte en lækker pastaret på bordet eller få et godt måltid mad på den lokale tapasrestaurant, men mad smager som oftest bedst der, hvor den oprindeligt stammer fra. Både stemningen og smagen gør nemlig madoplevelsen total.

Lonely Planet og BBC har lavet en liste over de 10 destinationer i verden, hvor man kan smage de bedste nationalretter.

1. Pasta i Napoli, Italien

Der er nu intet som at spise en portion pasta med et godt glas rødvin til, når man sidder på en hyggelig restaurant i Italien. Særligt Napoli har formået at gøre sig kendt for sin pastaproduktion. Og da man blandede pastaen med en tomatsauce, fik byen endda sin egen pastaret. Det er nemlig en pasta napolitana, som i dag ses på de fleste menukort på italienske restauranter.

2. Döner kebab i Istanbul, Tyrkiet

De fleste har efterhånden spist en kebabrulle i Danmark, men det kan nu ikke helt sammenlignes med den traditionelle döner kebab, som man får på restauranterne i Tyrkiet. Denne ret serveres nemlig på en tallerken med fårekød og ris, skriver Lonely Planet og BBC. Man kan også få retten med kød, dressing og salat i en pita-rulle, som man kan gå rundt med i byen. Og som vi kender den her i Danmark.

3. Tapas i Barcelona, Spanien

Patatas bravas (kartofler i stærk tomatsauce), calamaras fritos (friturestegt blæksprutte) og chorizo-pølser er bare nogle af de lækre tapasretter, man kan få serveret i Spanien. I Barcelona kan man få nogle af de bedste tapasretter på restauranterne på La Rambla. Find et bord og nyd de små retter med fingrene eller en tandstikker.

4. Hotdog i New York, USA

I den levende storby kan man stort set få lige præcis den type mad, man har lyst til. Alligevel mener Lonely Planet, at man skal spise en hotdog, når man er på besøg i New York. Der skal gerne være ketchup, sennep, løg og måske lidt chilisauce på. Har man fået blod på tanden efter en enkelt hotdog, kan man besøg Nathan’s på Coney Island, som afholder en hotdog-spisekonkurrence hvert år den 4. juli. Rekorden er 53,5 styks på 12 minutter.

5. Feijoada i Rio de Janeiro, Brasilien

Rio de Janeiro byder ikke kun på Copacabana, karneval og masser af sol. Bliver man sulten, kan man nemlig nyde den brasilianske nationalret feijoada. Det er en stærk, mørk gryderet med sorte bønner og masser af kød. Man skal dog være opmærksom på, hvor man indtager retten. Flere steder bliver retten masseproduceret i enorme gryder, og der bliver ofte hældt mindre lækre ting som svineflæsk, ører, tunge og grisehale i.

6. Gumbo i New Orleans, USA

Gumbo er en speciel ret, som er særlig populær at spise i vintermånederne. Den består af en tyk suppe, som f.eks. kan indeholde fisk, skaldyr, kylling eller røget kød. Den fyldige suppe serveres på en tallerken med ris. Der findes mange varianter af den populære ret, som Lonely Planet anbefaler, at man nyder i New Orleans, mens man hører jazz i baggrunden.

7. Couscous i Casablanca, Marokko

Der er nærmest ingen vej udenom, når man rejser til Marokko. Er man endda i Casablanca, er man nødt til at tage til Boulevard de la Corniche for at udvælge en restaurant. Her skal man nemlig bestille en kop te og en omgang marokkansk couscous. Den bliver forberedt i en særlig gryde, og den er krydret med en sauce af grøntsager, kød eller begge dele, skriver Lonely Planet og BBC.

8. Karry i Mumbai, Indien

Man kan efterhånden få retter med karry overalt i verden, men det mørkegule krydderi stammer oprindeligt fra Indien. Derfor er man nødt til at rejse til Mumbai for at smage den lækre, gule krydderiblanding og mærke stemningen i byen, mens man nyder en karryret. En typisk ret med karry består f.eks. af skaldyr, kokosnød og masala (krydderimiks).

9. Dampede dumplings i Shanghai, Kina

Man er simpelthen nødt til at smage dumplings i Shanghai. De små dejpakker med fyld kaldes xi?olóngba? på kinesisk og er en typisk dim-sum-ret. I Shanghai serveres retten med en lille overraskelse – der er nemlig en varm bouillonsuppe indeni.

10. Nasi Goreng i Penang, Malaysia

Egentlig betyder Nasi Goreng blot ”stegte ris”, og retten består da også typisk af stegte ris med kylling eller skaldyr med grøntsager, æg og en sød soja-sauce. Retten spises overalt i Malaysia, men den er også populær i bl.a. Indonesien og Singapore.

Lonely Planet anbefaler, at man finder et sted i Penang, hvor retten skulle være særligt god.

LÆS OGSÅ: Her serveres de bedste fish & chips

Guide: Her må der både ryges og rejses

06-11-2009: Eller også må der kun rejses. Spies har udarbejdet en oversigt over rygereglerne på de mest populære feriemål. Læs artikel

Guide: 10 oversete ruiner på verdenskortet

09-04-2015: Er Parthenon, Pompei og pyramiderne blevet for ordinære? Så træd væk fra turiststrømmens alfarvej og opdag de ”ukendte” perler i lande som Kroatien, Tyrkiet og Jordan. Læs artikel

Nyhed: Sådan fejres nytåret verden rundt

21-12-2009: En gigantisk fest på Copacabana eller fyrværkeri ved Themsen? Se her hvordan man fejrer nytår i 12 lande. Læs artikel

Guide: Se Hemingways Paris og Virginia Woolfs London

18-07-2016: I stedet for at rejse ind i bøgernes verden i din sommerferie kan du også rejse ud i verden og se, hvor de store romaner udspiller sig. Læs artikel

Guide: Her får du både sommersol og perfekte pister

07-10-2014: Der findes flere områder i verden, der både kan byde på lækre skipister og varm solferie. Kombinationen gør stederne oplagte, hvis man går med tanken om at købe et sommerhus, men ikke kan bestemme sig for, om man er mest til skiløb eller solferie. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...