Find mere om:
Guide til et besøg i Nordkorea og Pyongyang | rejser.guide.dk

Guide til et besøg i Nordkorea og Pyongyang

Tag med på et arrangeret besøg i Nordkorea, hvor man som turist får en lille flig af hverdagslivet at se.

Eleverne sidder snorlige i det lille klasselokale i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. Drengene er placeret i den ene side langs væggen, pigerne langs vinduerne i den anden, hvor de kan se ud på den grå nedslidte legeplads, hvor et par drenge spiller fodbold med en sten. I klasselokalet er alle klædt i mørkeblå tilknappede skoleuniformer, og præcist foran hjertet ved deres venstre bryst sidder et lille rødt badge med billeder af »Den Store Leder« og »Den Kære Leder«. Da jeg sammen med gruppen af turister træder ind i lokalet, bliver der helt stille. Elevernes øjne bliver store, og enkelte kigger nervøst over på læreren for at sikre sig, at alt er, som det skal være.

»Tak, fordi vi måtte komme og forstyrre jeres engelskundervisning. Vi har fået lov til at snakke lidt med jer i dag,« siger lederen af turistgruppen, som har arrangeret turen til Nordkorea.

Turisterne fordeler sig i klasselokalet og begynder simple samtaler med skoleleverne. Forrest i lokalet holder lærerinden nøje øje, mens turistgruppens obligatoriske turguider går rundt i lokalet og lytter med.

Der findes andet end koreansk folkemusik

»Hvilken slags musik kan I lide?« spørger jeg to teenagedrenge.

Der går et par sekunder, før den ene dreng tøvende kniber øjnene lidt sammen og på engelsk svarer:

»Koreansk musik.« Jeg spørger dem, om de vil høre noget musik som mange unge drenge, hvor jeg kommer fra, lytter til. Det vil de gerne. Jeg finder rapperen Asap Fergs koncert fra Roskilde Festival frem på min iPhone. Det første halve minut er drengene skeptiske. Deres små pander rynker sig sammen, men samtidig bevæger deres ansigter sig tættere og tættere over mod telefonen på bordet, så de kan få det hele med. Eleverne ved de omkringliggende borde kommer lidt efter lidt til, og pludselig kommer deres nysgerrige spørgsmål susende.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4DV.2-0.jpg

»Er han sort?« spørger en.

»Synger han?« spørger en anden, mens han følger rytmen med overkroppen.

Jeg forklarer, at det er en form for musik, som kaldes hiphop. Drengene smager på det nye ord.

»Hiphop, hiphop,« gentager flere af dem, mens de smågriner af det skøre musik og det nye ord. »Kan I lide det?« spørger jeg, og alle nikker og smiler overbevisende. Men om det er af ren høflighed, eller fordi de rent faktisk synes om det, ved jeg ikke. Jeg spørger, om de kender andet musik end koreansk folkemusik – for eksempel Rihanna eller Michael Jackson. Men nej, det gør de ikke. Den lille koncert bliver afbrudt af Mr. Pak, den ene af vores nordkoreanske guider, som skal sikre sig, at vi turister ikke laver for mange løjer.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4FO.1-0.jpg

»Skal vi gå?« spørger han. Hurtigt finder jeg dog ud af, at Mr. Paks spørgsmål ikke er et spørgsmål, men nærmere en ordre til at følge med gruppen med det samme.

Vilde dage på hundeslæde i arktisk Unesco-natur

Drengene siger høfligt mange tak for samtalen, inden jeg bliver gelejdet ud af klasselokalet.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4DR.1-0.jpg

Drengene er alle vokset op i Nordkoreas hovedstad Pyongyang, som anses for at være byen, hvor de bedrestillede nordkoreanere bor.

Nordkorea er verdens mest selvvalgte isolerede land, og derfor er det vanskeligt at finde præcise oplysninger om landet. Det nordkoreanske samfund anses for at være ludfattigt og har af flere omgange været ramt af store hungersnødkatastrofer. Derfor er størstedelen af befolkningen meget underernæret og underudviklet. Drengene i klasselokalet var efter eget udsagn 14-15 år, men i højde og drøjde var de på størrelse med 11-12-årige danske drenge.

Hvorfor dit og hvorfor dat?

Tourguiderne sidder strategisk i bussen, som fragter vores gruppe fra attraktion til attraktion. En forrest. Og en bagerst. Så er der udsyn over hele bussen, og ingen kan lave narresteger i smug. Men det er egentlig ganske belejligt for os turister, da vi hurtigt finder ud af, at guiderne er langt mere villige til at smalltalke om stort og småt, når de er adskilt.

Bussen bumper med høj hastighed ud af den ujævne landevej, som har en bredde på størrelse med en tresporet motorvej. Men der er ingen trafik. Private transportmidler er stort set ikke-eksisterende i landet, så hvis vi møder en bil på vejen, tilhører den højest sandsynligt militæret eller staten.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4FC.1-0.jpg

Jeg har valgt at sætte mig ned bagerst i bussen til Mr. Kwark.

»Går alle børn i skole?« spørger jeg.

Mr. Kwark forklarer stolt, at skolegang er obligatorisk og gratis for alle mellem 5 og 16 år, og at engelskundervisning er obligatorisk fra ottende klassetrin. Det er dog kun et fåtal af de mennesker, jeg møder på mit fem dages ophold i Nordkorea, der rent faktisk forstår engelsk.

»Hvad med alle bøndernes børn, som vi ser gå rundt på markerne og langs landevejen – de går vel ikke i skole?« spørger jeg uddybende.

Mr. Kwark kigger irriteret over på mig, men svarer alligevel, at der både findes formiddagshold og eftermiddagshold, så alle har muligheden for at komme i skole. Jeg holder en strategisk pause fra mine spørgsmål om nordkoreanske forhold, og i stedet spørger jeg, om han vil se Danmark, hvor jeg kommer fra. Det vil han gerne.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4F5.1-0.jpg

Ganske hurtigt bliver Mr. Kwark opslugt af min iPhone, og spørgsmålene kommer flyvende.

Blandt verdens højest beliggende vinmarker

»Hvad er det her?« og »Hvor er det her henne?« spørger han, mens han trækker telefonen ud af hænderne på mig og bladrer løs i mine billeder. Han får med store øjne og næsen helt nede i skærmen bladret sig gennem billeder af Vesterhavet, Nyhavn, Den Lille havfrue, Tivoli og et par familiebilleder.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4EU.1-0.jpg

»Er det din kæreste?« spørger han, da et billede af min lillebror kommer frem på skærmen. Dét spørgsmål bliver min indgangsbillet til at stille spørgsmål til Mr. Kwarks familieforhold.

»Den mest normale alder at blive gift i er 27 år,« forklarer Mr. Kwark.

Sådan var det også for ham og hans kone, som nu begge er 31 år og har en datter på tre år.

»Må man få børn uden for ægteskabet?« spørger en tysker fra gruppen.

Mr. Kwark forklarer, at det er der ingen i Nordkorea, der får.

»Men hvad så hvis det alligevel sker?« spørger jeg.

»Det sker ikke,« fastslår Mr. Kwark smilende, men i en bestemt tone, som indikerer, at det ikke er noget, der skal spørges mere ind til.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4G3.1-0.jpg

Vi vil nødigt starte en stor diskussion, men kan alligevel ikke dy os for at spørge ind til, hvordan Nordkorea ser på blandt andet homoseksualitet, handicappede, kriminalitet og religion, og dermed er Mr. Kwark tvunget til at fortælle videre. Han påstår, at der ikke findes homoseksuelle i Nordkorea, selv om det »selvfølgelig« er tilladt at være sammen med den, man ønsker. Han fortæller, at handicappede bliver hjulpet på specialiserede handicapcentre. At kriminelle kommer i mental behandling, og at man må tro på den Gud, man vil. Dødsstraffe, tortur og arbejdslejre nævner han ikke noget om.

Den Store Leder

I Nordkorea er hovedparten af befolkningen ikke religiøse. Traditionelt set er koreanerne kristne og buddhister, men regeringen i Nordkorea forbyder enhver form for ukontrolleret religionsdyrkelse. Det betyder, at alle former for religion skal være registeret og godkendt, selv om religionsfrihed på papiret er sikret i form af, at det er indskrevet i Folkerepublikkens forfatning.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GH4PQ4G0.1-0.jpg

Til gengæld har personkulten omkring den nu afdøde præsident Kim Il-sung nærmest religiøs karakter, og han ses som landets altoverskyggende fader. I folkemunde hedder han »Den Store Leder«, og det er ham, alle nordkoreanere takker for deres tilværelse. Det er ham, de hver dag bærer – i form af et badge – på deres venstre bryst, og det er ham, der pryder stort set hver en væg og hver en skulptur i hele Nordkorea. Derudover begynder hver anden sætning fra vores guider med »Vores præsident Kim Il-Sung…«, hvorefter de fortsætter ud i en længere talestrøm om, hvad han har bygget, opfundet og i det hele taget har udrettet.

Kim ll-Sung døde i juli 1994, men præsidentposten er ikke formelt blevet besat siden, og forfatningen blev i 1998 ændret således, at han blev udnævnt til republikkens præsident til evig tid. Hans politik kaldes »juche« og bliver stadig i dag ophøjet som statsideologi.

I dag varetages præsidentembedet reelt af hans barnebarn Kim Jong-Un, som kaldes »Den Store Efterfølger«.

Dansemarch

»Kim Il-Sung – du er vores fader, vores store mægtige leder,« skråler børnene højt og taktfast.

De står på geled som soldater, der er klar til march, men i virkeligheden er det børnehavebørn, der er i fuld gang med at synge dagens omgang af børnesange.

Da deres pædagoger opdager menneskemængden af turister, giver de tegn, og de 30 tre-fireårige børn vender sig på én gang om og vinker med deres højre hånd, mens de i kor råber »annyong«, som betyder »hej«.

Højdeskræk forklædt med juleguirlander

Børnene fortsætter koncentrerede og uforstyrrede med næste sang, selv om vi står 20 nysgerrige turister og fotograferer dem. Hvis et barn er en smule ude af takt eller geled, går en pædagog ned langs rækken og vifter tropperne på plads.

Pludselig spiller trækharmonikaen en melodi, vi alle kender fra vores barndom, og der går ikke mange sekunder, før vi alle er med i en nordkoreansk udgave af ”Bro bro brille” med fagter for fuld skrue. Vi turister danser lalleglade rundt, smiler og ler, mens de disciplinerede nordkoreanske børn uden smil eller grin blot gør, som de er instrueret til.

»Skal vi gå?« spørger Mr. Pak som sædvanligt, og så er den dans slut.

Vores gruppe står egentlig af bussen for at se endnu en kæmpemæssig statue af »Den Store Leder«, da vi pludselig hører børnestemmer synge. Straks begynder vi at plage Mr. Pak og Mr. Kwark om at få lov til at kigge forbi børnehaven. Først siger de, at det har vi bestemt ikke tid til, men alligevel spørger Mr. Pak efter lidt betænkningstid ved den grotesk store statue, om vi vil hen og se børnehaven.

Det er tydeligt at se, at børnene er vant til turister, men om lige præcis dette besøg er spontant eller planlagt ned til sidste sekund, vides ikke. Og sådan er det gang på gang. Man føler, at man bliver trukket rundt i manegen og er aldrig helt klar over, om det er skuespil eller virkelighed.

Tre råd til rejsen

Snak med de lokale

De lokale kan ved første øjekast virke som sky mennesker, som ikke vil tale med turister. Kun omkring 2.500 vesterlændinge besøger Nordkorea hvert år, og derfor er de lokale ikke vant til turister på samme måde som i andre lande, men hvis du har muligheden for udvekslingen af et par ord, så grib den. Læg ud med ”annyong”, som betyder ”hej”, så får du måske et smil – og hvis du er heldig, kan de et par få engelske gloser.

Vær kritisk

Dine obligatoriske tourguider fortæller stolt om forholdene i Nordkorea, men vær kritisk – de vil meget gerne vise dig landet fra dets bedste side, og derfor er ikke alt, hvad de fortæller dig, sandt. Stil gerne udfordrende og kritiske spørgsmål. De er vant til nysgerrige spørgsmål fra turister, men husk også at vise respekt, og pas på ikke at fornærme dem. Der har været episoder, hvor turister er blevet sendt hjem eller dømt til fængsel for ”upassende opførsel”.

Giv de lokale noget

Tag noget med, som du kan give eller vise de lokale. Det kan være alt fra slik til postkost eller billeder af verden uden for Nordkorea. Den største del af befolkningen ved ikke, hvad der findes uden for Nordkoreas mure. Selv små gaver kan betyde meget for dem.

Rejsen dertil

Flere danske rejsebureauer udbyder rejser til Nordkorea – blandt andre Bravo Tours og Jysk Rejsebureau. Rejserne foregår med fly til Pyongyang via Beijing med et forholdsvist fast program. Priserne ligger fra cirka 15.000 kroner per person inklusiv hotel og forplejning.

Du kan også planlægge din rejse gennem et af de nordkoreanske bureauer. Her kan du vælge at rejse med fly fra Beijing i Kina eller krydse grænsen til Nordkorea med tog fra Dandong i Kina.

B972170384Z.1_20151221145425_000+GSRPS1O0.1-0.png

Nordkoreas historie

Den koreanske halvø har siden Anden Verdenskrig været delt i to: En sovjetisk besættelseszone nord for den 38. breddegrad og en amerikansk syd for. En genforening var målet i begyndelsen, men efter flere års forhandlinger, som ikke førte til noget resultat, blev zonerne i 1948 omdannet til to selvstændige stater.

Sydkorea blev oprettet med Syngman Rhee som leder for et højreorienteret, provestligt regime. Nordkorea blev udråbt som en kommunistisk republik med tætte forbindelser til Sovjetunionen og Kina med Kim Il-Sung i spidsen.

I 1950 udbrød Koreakrigen, da Nordkorea invaderede Sydkorea. Angrebet blev støttet af Kina og Sovjetunionen, mens USA hjalp Sydkorea militært. Nordkorea hævder dog stadig i dag, at USA begyndte krigen ved at angribe Nordkorea.

Krigen endte i en fastlåst situation uden en egentlig militær vinder, og i 1953 sluttede krigen med en våbenhvile. Men den blev aldrig fulgt op af en formel fredsaftale, og derfor er forholdet mellem Nord- og Sydkorea stadig meget anspændt i dag.

Guide til mad, musik og kunst i Wien

18-05-2015: Om kort tid bliver Wien rendt over af Melodi Grand Prix-entusiaster, men den østrigske hovedstad byder også på interaktive museer, søde sager, hesteballet og den ypperste klassiske musik. Læs artikel

Guide: Vinterkulden hvirvler op i kilte og fordomme

16-03-2013: Mens en råkold tåge lægger sig tungt over Skotlands hovedstad, Edinburgh, samles unge som gamle til en svingom. De skotske ceilidhs er folkedans på et helt andet plan. Læs artikel

Guide: Fra industriby til kulturby

10-12-2011: Liverpools nye museum er blevet en publikumsmagnet fra dag et og fortæller byens historie. Læs artikel

Guide: Se Hemingways Paris og Virginia Woolfs London

18-07-2016: I stedet for at rejse ind i bøgernes verden i din sommerferie kan du også rejse ud i verden og se, hvor de store romaner udspiller sig. Læs artikel

Guide: Oplev Londons mest brølende musicalsucces

20-05-2016: Tag til den britiske hovedstad og se, hvordan "Løvernes Konge" er gået fra medrivende tegnefilm til den mest indtjenende musical nogensinde. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...