Find mere om:
Guide til New Zealands Southern Alps | rejser.guide.dk

Ud og hjem igen

Hobbitten og Ringenes Herre-stemningen findes ikke kun i Matamatas grønne bakker og hobbithuller. Overalt viser New Zealand sig som et perfekt bagtæppe for store tanker.

Da J.R.R. Tolkien skrev sine bøger “Hobbitten” og “Ringenes Herre” tilbage i 1930’erne og 40’erne, havde han næppe nogen anelse om, at hans magiske fantasi-land allerede eksisterede flere tusinde kilometer væk.

I dag virker det nærmest utopisk for de fleste, at filmversionerne kunne være optaget andetsteds. Så meget er New Zealands natur blevet synonym med de fortryllende historier fra Tolkiens tanker. For new zealænderne selv er filmene blevet del af den nationale folklore i så udbredt grad, at der undervises på universitet i sammenhængen mellem landet, bøgerne og filmenes indflydelse på hinanden.

Stoltheden over at blive forbundet med Midgårds magiske verdenskort som hobbitternes hjemby, Hobbiton, Dommedagsbjerget eller elvernes gyldne by, Kløvedal, gennemsyrer hele samfundet. JP Explorers udsendte oplevede blandt andet dette på en råkold aften for foden af Mount Ruapehu – det samme bjerg, der spiller rollen som Det Ensomme Bjerg i de nye Hobbitten-film (bare filmet fra en anden side). Her viste den eneste pub i miles omkreds denne aften den tredje film i serien, mens den lokale original Dave sad i baren og fortalte om sine mange år på bjergsiden:

»Der er stort set ingen af mine venner, der ikke har haft en fod med i enten Ringenes Herre- eller Hobbitten-filmene. De har enten været guider, arbejdsmænd eller statister på filmene. Jeg kendte endda en af dem, der spiller ond ork i en af de første film. De film er New Zealands stolthed. I dag kan du spørge alle i hele verden, hvad de kender New Zealand for. Straks siger de ”Ringenes Herre” eller ”Hobbitten”. Midgård ER New Zealand,« forklarede Dave, der selv lever som guide på Mount Ruapehu, når han ikke fortæller historier til lytte-ivrige turister.

På vandring op ad Mount Doom

Der findes folk som Dave i alle kroge af New Zealands små flækker og gemte landskaber. Mennesker, der elsker deres land så højt, at det i danske ører næsten kan lyde skingert.

Men det skingre går af tonen, når man selv står på bjergstien op mod den berømte Tongariro Track – en af verdens mest berømte endags-vandreture, hvor man krydser græslandskaber og stejle bjergsider af lavasten som dem, man ofte ser i de to filmserier.

Som tågen trækker ind over græssletterne, kan man levende forestille sig Frodo og Sam kæmpe sig op mellem kampestenene i et dødeligt kapløb med Gollum og Saurons hær om at nå Mount Dooms flammende dybder først, som de gør det i “Ringenes Herre”. Bjerget hedder til dagligt Mount Ngauruhue og er en del af Tongariro Track.

På samme måde føler man ærefrygten risle ned ad ryggen, når Mount Ruapehus spidse kegle stirrer ned mod én fra højderne over ens hoved et stykke derfra, mens man genkalder sig dragen Smaugs brøl fra dybderne af Det Ensomme Bjerg i “Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark”.

Fantasi i fri dressur

Først og fremmest er det den uberørte natur, der giver plads til fantasiens fri dressur over stepperne. Som når man første gang drejer om hjørnet og pludselig ser gletsjersøen Lake Wanakas isklare vand spejle bjergene omkring sig. Her er luften så ren, at det føles, som om dine lunger må skære stykker af den med hvert eneste åndedræt. Og de glasklare farver i søens ældgamle vandmasser, himlens lidt dybere blå og de grønne og brune bjergmassiver fremstår som selve de grundfarver, Gud må have brugt til at male sit mesterværk.

Lake Wanaka har også en mindre rolle i de nye film. Og sådan vil mange af landskaberne være spektakulære statister i filmens forløb, men meget mere mindeværdige, når man ser dem ved selvsyn og kan mærke de enorme kræfter, der har skabt skilderierne for flere tusinde år siden.

Et godt eksempel er Fiordland National Park, hvor flere af de mest fantastiske luftperspektiver i Hobbitten-filmene er optaget. Størstedelen af dette enorme område er fuldstændig uberørt af menneskehænder og har stået sådan siden tidernes morgen.

Som dødelig turist er det lidt af en udskrivning at betale for en helikopter- eller flyvetur ind over nationalparken. Mindre kan også gøre det, og en endagstur ind i Milford Sound er en klassiker på enhver New Zealand-rundrejse. Her knejser de uberørte bjergsider som tænder fra en død kæmpe mod himlen.

Drej væk fra vejen

Rådet til den eventyrlystne New Zealand-rejsende skal dog være dette: Lad film være film og glem alt om at finde samtlige steder, der fascinerede på lærredet. Brug i stedet menneskets måske ældste evne, nysgerrigheden, og drej rattet på bilen til højre eller venstre ned ad en ad de små grusveje, som du vil møde i hundredvis på din vej rundt på New Zealand.

Det er her, at den ægte magi gemmer sig. Tre-fire kilometer nede ad vejen kan du finde store klippemassiver, der kalder på at blive udforsket. Eller strande, hvor sandet er så fint som mel og glitrer i middagssolen, og som ikke har været berørt af andre mennesker i flere år. Eller dybgrønne skove med mosbelagte stammer, der giver ekko af en tid, hvor urmennesket måtte klare sig på vid og vand alene. Og fordi New Zealand er et naturland først og fremmest, er det fuldt lovligt at slå sit telt op eller parkere sin campingvogn og overnatte i det fri. Er man mere typen, der gerne vil være sikker på, hvor man er på vej hen, gør det ikke noget at spørge de lokale om vej først. Som Dave for foden af Mount Ruapehu elsker new zealænderne at dele glæderne ved deres land med turister, og de vil altid kende nogen i området, der ejer en god restaurant, en bed & breakfast eller en turistattraktion, som du aldrig havde hørt om ellers.

New Zealand er ægte magi

Selv om bogen om hobbitten er mere end 70 år gammel, formår den stadig at fange både børn og barnlige sjæle – og filmene har formået at viderebringe den evne til nye generationer.

Da billetterne til "Hobbitten: Dragen Smaugs ødeland” blev sat i forsalg i sidste uge, gik biografernes hjemmeside Kino.dk ned i over et døgn. Så mange ville købe billet til filmen, der er den femte i rækken af Tolkien-filmatiseringer, at hjemmesiden simpelthen bukkede under for presset. Meget af æren for filmenes store succes skal tildeles New Zealands dramatiske natur – og selv om troldene, hobbitterne og elverne måske forsvinder, når man kommer ud af biograferne, er magien ved New Zealand endog mere fantastisk, når man står midt i scenarierne selv.

Som skuespilleren Martin Freeman, der spiller Bilbo Sækker i Hobbitten-filmene, så rammende har sagt det:

»Folk tror altid, at landskaberne i filmene er kunstigt lavet, fordi det ser så magisk ud. Men de er ægte: De enorme bjerge, de bølgende bakkelandskaber og de dybe fjorde. Man kan rent faktisk tage derhen og opleve stederne selv. New Zealand har det hele.«

Her bor Bilbo Sækker

Guide til Hobbiton i New Zealand

22-12-2013: Den nyeste Hobbitten-film har ramt de danske biografer med et brag. Men bag filmmagien gemmer sig et rejsemål mere magisk, end selv det store lærred kan gengive. JP Explorer har besøgt Bilbo Sækkers hjemby, Hobbiton, og flere af de virkelige steder fra Hobbitten-filmene. Læs artikel

Guide: »Vinrejser er meget mere end vinsmagninger«

01-11-2014: Casper Dines Willesen har en stor passion for vin. Og så står han bag en række vinguides, der udgives som apps. Her deler han ud af sin viden og sine bedste råd til vinrejsen. Læs artikel

Nyhed: New Zealand bliver Midgård igen

11-02-2011: Peter Jacksons filmatisering af ”Hobbitten” puster nyt liv i Ringenes Herre-turismen. Læs artikel

Guide: Her er fem fede film-destinationer

15-11-2010: Er du vild med film som Harry Potter, Twilight eller Ringenes Herre? Så rejs her til. Læs artikel

Nyhed: Tempelbyen i regnskoven

20-10-2009: Tikal i Guatemala er et af maya-kulturens mest imponerende og stemningsfulde ruinkomplekser. Brøleaber, tukaner og masser af andre dyr lever ved de flere tusind år gamle tempelbygninger. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...