Herfra til evigheden

Den sorthårede ged tripper i sin uvante position blandt en masse mennesker. Den er tydeligvis ikke vant til være i snor og da slet ikke til at skulle stå i kø. Man fornemmer dog også en nysgerrighed hos det lille kræ over de uvante rammer, og geden spejder ivrigt omkring sig.

[Fakta-2]

Men den skulle bare vide, for en time senere er det kære lille pus gået til de evige græsmarker – ofret på religionens ofte makabre alter.

Vi befinder os i den lille nepalesiske flække Dakshinkali, der ligger godt 22 km sydvest for hovedstaden Kathmandu. Landsbyen er kendt for sit tempel for den blodtørstige hindugudinde Kali, der angiveligt kan formildes ved ofringer af levende væsener. I gamle dage ofrede man mennesker, men i dag begrænser man sig til dyr. Det kan dog også være voldsomt nok endda, kan deres udsendte hilse og sige.

Vand i hovedet

Templet ligger i bunden af en dal, og geden tripper tålmodigt ned ad de mange trapper med sin ejer. Ved indgangen til tempelområdet begår den uforvarende sit livs fejltagelse.

De tiltænkte offerdyr skal ifølge nepalesisk overtro først acceptere deres skæbne. Derfor får de sprøjtet vand i hovedet, og hvis de efterfølgende ryster sig, ses det som et tegn på, at de accepterer. Skulle det en sjælden gang ske, at dyret ikke ryster sig, forsøger man med mere vand. Hvis dyret efter gentagne påsprøjtninger stadig ikke har rystet sig, kan det rent faktisk slippe for at blive ofret, men det sker nu sjældent. Vores sorte ged er heller ikke hverken så klog eller heldig. Den ryster sig instinktivt, og kort efter føres den over til templet, hvor den uden så mange dikkedarer får skåret halsen over.

[Citat-1]

Blodet sprøjter vildt, men det stopper ikke manden med kniven, og kort efter er hele hovedet skåret af. Krop og hoved efterlades på gulvet for at dryppe af, og de første sekunder spjætter den hovedløse krop endnu.

Ofringen er både voldsom og makaber, men de lokale tager derimod ikke synderlig notits af halshugningen – dertil har de overværet for mange. Templet i Dakshinkali er således et populært mål for familieudflugter, og selv mindre børn er blandt de besøgende.

Autentisk indblik

Blandt hinduister er den blodtørstige gudinde Kali en central figur. Hun er en frygtindgydende gudinde, som man på ingen måde ønsker at rage uklar med. Kali har nemlig ifølge hinduerne magten til at destruere alt, hvad der står i vejen for hende. Så hun tilbedes for at undgå, at hun destruerer hvad man har kært i livet – familie, hjem, helbred, job, mm.

[Fakta-1]

Kali kan dog også destruere negative egenskaber eller ting såsom dovenskab, analfabetisme, fattigdom og arbejdsløshed, så det gælder i den grad om at holde sig på god fod med hende.

Da Kali-gudinden kræver blod, ofrer hinduerne dyr til hende i håb om at vinde hendes gunst. Det er led i en tusindår gammel tradition. Ofringerne foregår primært tirsdage og lørdage, da disse er Kalis dage ifølge hinduismen. Man kan dog også ofre dyr på andre ugedage, men så er det ikke lige så givtigt.

Når offerdyret har fået halsen skåret over i templet, tappes noget af blodet ud i en lille skål, som offergiverne får udleveret. De går herefter over til skulpturen af Kali og sprøjter blodet på hende. Efterfølgende bliver dyret parteret i et lille tilstødende slagterhus, og offergiverne får kødet med hjem og spiser det. Så på den måde går intet til spilde. Geder er ikke de eneste dyr, der ofres. En del fjerkræ må også lade livet, og som regel går det ud over dyr af hankøn.

For offergiverne er det den rene win win-situation. For et beskedent beløb får de deres dyr slagtet samtidig med, at de får en velsignelse med på vejen, og så er Kali dem forhåbentlig venlig stemt frem til næste offergave.

Udover dyr modtager guderne også en række andre offergaver, og på vejen ned til templet passerer man en stribe boder, hvor man kan købe kokosnødder, frugt, farvestrålende kranse, røgelsespinde og blomster.

Under verdens tag