Find mere om:
Guide til det moderne og traditionelle Marokko | rejser.guide.dk

Guide til det moderne og traditionelle Marokko

Shop amok i Afrikas største mall sammen med de unge, velstillede marokkanere den ene dag, og mød sandsigersker og tilslørede kvinder den næste. Det nordvestafrikanske land rummer både det helt moderne og det dybt traditionelle.

Klokken er 20, og det myldrer med helt eller delvist tilslørede kvinder i soukens smalle gyder. De er i følgeskab med andre kvinder og har deres små børn i hånden, og alle er de på vej mod det centrale torv i Marrakech Djemaa El-Fna. Her er også mænd, der trækker vogne læsset med figner og nødder, og, ja, så er der selvfølgelig turisterne, som har hørt om slangetæmmerne og den stemning af 1001-nat, der er at finde på torvet.

»Djemaa El-Fna tiltrækker alle slags mennesker. Her får kvinderne lov til at tage hen med børnene og en nabokone, når husarbejdet er færdigt,« fortæller Hannae Jamali. Hun er 25 år og manager på et riad-hotel i Marrakechs gamle bydel medinaen.

Hannae er et eksempel på mødet mellem det moderne og traditionelle Marokko. Hun er opvokset i Frankrig med to marokkanske forældre, men valgte efter en turistuddannelse at arbejde i Marokko.

»Alle mine onkler og tanter bor her, og jeg vil gerne blive, hvis jeg kan finde den rigtige mand,«siger hun.

Den rigtige mand er for Hannae ikke bare den mand, hun forelsker sig i, han skal samtidig være parat til at give hende den ligestilling, som hun er vant til fra Frankrig. Hun er overbevist om, at han findes i Marokko. Men hvad er det, der får hende til at foretrække en fremtid her?

»Franske familier med to jobs har en meget presset hverdag. Her vil jeg have hushjælp til at lave mad og hente børn fra skole. Det giver meget mere tid til at nyde livet,« siger Hannae.

Og netop kunsten at nyde nuet sammen med venner og familie får man som turist en klar fornemmelse af, at marokkanerne stadig prioriterer højt. Når den traditionelle lerpotte targinen med det rygende varme lammekød, de tørrede dadler og couscoussen kommer på bordet, så er der dømt marokkansk hygge. Her ser man ikke så ofte på uret, men tager i stedet endnu et glas af den aromatiske myntete.

Storfamilieboligen er blevet hotel

En riad var oprindelig en traditionel bolig for en storfamilie. Og netop de seneste 20 års salg af boligerne til hotelformål, som det Hannah Jamali bestyrer, er et tegn på, at livet i Marokko er under forandring.

Tidligere boede man sammen tre eller fire generationer i disse firkantede huse med gårdhave i midten og taget, hvor kvinderne holdt til, når de ville snakke frit.

B972170347Z.1_20151221142953_000+GH4PQ42T.1-0.jpg

»Der fandtes små riader til fattige storfamilier med måske et enkelt appelsintræ i gårdhaven og store og riader med mosaikbelagte bassiner i gårdhaven og blomstrende buske. En riad betyder en bid af paradis,« fortæller Hannae.

I dag foretrækker de fleste at bo i kernefamilier.

Terrorfrygt og julestress giver rift om sommerhuse

Når man som turist overnatter i et riad-hotel, kan man se for sig, hvordan storfamilier har spist sammen i den åbne gårdhave og nydt skyggen og ikke mindst den stilhed, som de tykke mure skaber, her hvor man føler sig langt væk fra medinaens overvældende menneskemylder, råb og dufte.

B972170347Z.1_20151221142953_000+GH4PQ43P.1-0.jpg

Udefra fornemmer man slet ikke boligens indre skønhed. Her ses bare en mur og en port med de traditionelle to dørhamrer, der afgiver forskellige lyde, så kvinderne kan nå at gemme sig væk, når fremmede mænd kommer på besøg og bruger den øverste dørhammer.

Om denne tradition stadig praktiseres i de mest traditionelle familier i f.eks. Marrakech, er svært at sige, i hvert fald er det stadig udbredt, at kvinder skal være jomfruer, når de bliver gift selv blandt de unge kvinder i Marokkos mest moderne by, Casablanca.

Storbyliv i Casablanca

Den hvide by - Casablanca - har en anden stemning end Marrakech. Atmosfæren er international og poleret med de nye sporvogne, der glider næsten lydløst gennem centrum, det franske kvarter omkring den imponerende United Nations Place med modebutikker og caféer og ikke mindst Afrikas største indkøbscenter Marocco Mall. Her kan du købe alt fra Louis Vuitton-tasker til det nyeste it-udstyr.

B972170347Z.1_20151221142953_000+GH4PQ42M.1-0.jpg

Her kommer mange af de moderne marokkanere, men man møder også traditionelt klædte kvinder i følgeskab med deres mænd, og selv de moderne kvinder sidder aldrig nogensinde alene på en café.

»Det gør man simpelthen ikke,« siger guide i Casablanca Mohammed El Alami.

På loppemarked udenfor sæsonen

Selv har han aldrig været i Marocco Mall. Han viser i stedet turisterne hen til den imponerende Hassan II Mosque, som stod færdig i 1993 og til fredagsbønnen kan huse 25.000 mennesker samt 80.000 ude på pladsen. Men som han siger:

»Man kan sagtens gå i mall om torsdagen og næste dag til fredagsbøn. Det er der ingen modsætning i.«

Selv lægger han dog ikke skjul på, at han foretrækker religionen og de mere spartanske leveregler.

B972170347Z.1_20151221142953_000+GH4PQ446.1-0.jpg

Tager man turen fra Casablanca i nord og langs Atlanterhavskysten mod syd, er det et helt tredje Marokko, der møder en. Landsbyerne er tydeligvis fattige, men med en vældig aktivitet. Langs vejen sælges hver søndag tøj, køkkenudstyr og alverdens nye og brugte elektroniske dimser, og lidt længere fremme er der trafikkaos, for markedet med alt fra krydderier til kød og store palmer trækker købere til fra hele regionen. Bilturen langs kysten fra Casablanca ender i havnebyen Essaouira, som på grund af sit fæstningsanlæg fra 1700-tallet og den velbevarede gamle bydel står på Unescos verdensarvsliste.

B972170347Z.1_20151221142953_000+GH4PQ42R.1-0.jpg

Her er stemningen afslappet, og det er let at forestille sig rocklegenden Jimi Hendrix og vennerne hænge ud her i 1960’erne.

Fire råd til rejsen

Vær opmærksom på, at guider skal have et skilt, som viser, at de er autoriserede.

Marokko kan besøges hele året rundt. Men er man ikke glad for varme, bør man nok holde sig fra Marokko i sommermånederne, hvor temperaturen kan nå op over 40 grader. Forår og efterår er gode årstider for et besøg i landet, især hvis man vil sydpå og besøge for eksempel Marrakech.

Verdens mest eksklusive ure skabes i denne by

Er man en natteravn, har Marrakech mange muligheder, man kan benytte sig af. Mavedansere og slangetæmmere patruljerer den historiske medina ved skumringstid, og natklubber lyser den nye bydel op.

Marokko er en varieret feriedestination, så det er en god idé at leje en bil eller benytte sig af en af de mange tourtilbud.

Rejsen dertil

Journalistens rejse foregik med fly til Casablanca og videre med fællestransport for en gruppe langs Atlanterhavskysten. Videre til Marrakech med overnatninger i Casablanca, Essaouira ved Atlanterhavskysten og Marrakech. Fly hjem fra Marrakech.

Varighed: Otte dage

Pris: 9.495 kr. Som gruppetur inkl. fly, transport,

hotel, måltider som aftalt samt guider

Arrangør: www.marokko-eksperten.dk

Jyllands-Posten var inviteret af Marokko Eksperten

B972170347Z.1_20151221142953_000+GCTPTOH6.1-0.png 

På egen hånd

Køb en flybillet med Norwegian og lej en bil. Riaderne kan du bestille hjemmefra på nettet.

Guide til rekreation i Marrakech

26-09-2013: Marrakech betyder ”Guds land” på berbisk, og med sine små oaser, skjulte skatte og luksuriøse resorter er byen da også noget nær et paradis på Jorden. Læs artikel

Guide: Køb din kone her

22-12-2012: En gang om året afholder berberne i bjergbyen Imilchil en festival, hvor piger og drenge kan mødes og aftale ægteskab eller blive gift ved et massebryllup. Læs artikel

Guide til en kulturoplevelse i svenske Karlskrona

06-02-2016: Gå på opdagelse i en ubåd, besøg Sveriges største trækirke, se den charmerende bydel og træd ind i Stortorgets mylder. Karlskrona er en flådeby bygget på en række øer i den svenske skærgård, og landets maritime historie spiller en vigtig rolle for byen. Læs artikel

Guide til en historisk rejse til Braunschweig

23-01-2015: Braunschweig i den nordtyske delstat Niedersachsen byder på middelalderhistorie om løver, hertuger og en ganske særlig hofnar. Explorer besøgte byens kringlede gader og fandt spor fra fordoms tider. Læs artikel

Guide til bytur i Salzburg med ski, shopping og musik

26-10-2014: Stå på ski i løbet af dagen, vælg mellem koreansk, argentinsk eller østrigsk gastronomi om aftenen og slut dagen af med en koncert. Det lyder som en umulig kombination, men i Salzburg kan det lade sig gøre. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...