Find mere om:
Guide til badehotelferie i Japan | rejser.guide.dk

Kunsten at gå i bad

I Japan er et bad er ikke bare en daglig nødvendighed af hensyn til hygiejnen, men en årtusinder gammel skik, der bliver holdt ved lige i landets mere end 2.300 traditionelle badehuse, hvor man samles med venner og familie i samme badekar. Explorer tog på badeferie på japansk – og lod blufærdigheden blive derhjemme.

Den sagte lyd af bladenes raslen uden for det åbne vindue er det eneste, der fortæller, at tiden ikke er gået i stå. En kvinde klædt i kimono og med håret opsat i en blank, sort knold kravler med bøjet nakke langs gulvet og fordeler tavst kopper af spinkel porcelæn fra en bakke, der balancerer i hendes ene hånd. Uden at møde vores blikke forsvinder hun – stadig kravlende – baglæns ud af værelsets skydedøre af papir, mens min mand og jeg høfligt ser til. Begge med benene foldet sammen under det lave bord foran os i en skrædderstilling, der både ligner og føles som en anatomisk umulighed.

Vi er ankommet til Jinya Roykan – et badehotel i traditionel japansk forstand, hvor de besøgende indlogerer sig med det eneste formål at vaske sig i undergrundens varme kilder, der går under fællesbetegnelsen onsen. Desuden for at lade sig bespise med egnsretter af lokale råvarer, som er tilberedt i det mineralholdige vand, der har ry for at kunne kurere alverdens sygdomme. Velkomsten er en kop grøn te serveret efter alle kunstens regler på det hotelværelse, som om aftenen redes op med futonmadrasser på gulvets tatami-måtter og skal være vores hjem, mens vi bliver oplært i glæden ved japansk fællesbadning.

Japansk turistattraktion er sprængfarlig

Kendte gæster

Der findes i Japan cirka 2.300 private og offentlige varme kilder, som er godkendt til badning, og det siges, at skulle man besøge dem alle, ville det tage over fyrre år, hvis man gik efter en ugentlig dukkert. Den ældste onsen menes at være Dogo i byen Matsuyama i det sydlige Japan, der har fungeret som offentligt bad i snart 3.000 år, og folkefortællingen lyder, at det var jægere, som opdagede kildernes udspring, når de fulgte efter sårede dyr, der instinktivt søgte mod det helbredende vand.

De mest populære onsen-hoteller i overskuelig afstand fra millionbyen Tokyo ligger i dag i Kanagawa-distriktet, som kan nås efter blot en times transport med hurtig-toget Shinkansen og en lokal bane, der snegler sig mellem bjergene videre ind i landet. Her, hvor vi befinder os, har de varme kilder, der bobler op fra undergrunden, i århundreder været en magnet for både lokale og oversøiske turister, og et væld af internationale kendisser fra Charlie Chaplin til John Lennon og Yoko Ono har gennem tiden besøgt områdets eksklusive badehoteller for at finde fred og fordybelse.

B97725250Z.1_20140428213811_000+GLDBSGNR.2-0.jpg

Også Jinya Roykan, der blev opført i 1918, har haft sine celebre gæster. Vigtigst af dem alle er det japanske svar på Walt Disney, nationens stolthed, Hayao Miyazaki, der tilbragte sin ungdoms somre i 1950’erne i den 3,5 hektar store traditionelle have med søer og kirsebærlunde, der omkranser det gamle, traditionsrige hotel. Det var i denne tyste oase, han fandt inspiration til animationsfilmen ”Min nabo Totoro”, som siden blev hans store gennembrud i Vesten, og det gamle kamfertræ, hvor det fortælles, at filmens mytiske, bamselignende naturvæsen holdt til, knejser stadig stolt ved indgangen som stedets altdominerende vartegn.

Med Zen og sanser i Japan

Adgang forbudt for mafiaen

Mange japanske bade, især i landdistrikterne, er ikke kønsopdelte, de såkaldte Konyokuburo. Men i Jinyas onsen er der to badeområder – et til hver køn og hver med både et indendørs og et udendørs bad. Et kløvet gardin i henholdsvis blå og rød viser vej, så man ikke havner i det forkerte omklædningsrum, og hver nat skifter gardinet farve, så der er mulighed for at prøve alle bade under opholdet.

I Tokyo og andre storbyer er der adgang forbudt til fællesbadet, hvis man er tatoveret, da det er tegn på livslang loyalitet over for landets mafia, den såkaldte yakuza, som tidligere brugte de traditionelle badehuse som mødested, når der skulle indgås lyssky forretningsaftaler. Herude på landet er der imidlertid hverken skilte med forbud eller kontrollanter, som skal tjekke, om der gemmer sig en tusch bag jakkesættet. Faktisk er der påfaldende få anvisninger, heller ikke i hotellets ellers informative brochure, når det gælder den særlige takt og tone, som styrer samværet bag bambus-hegnet, der skiller de påklædte fra de nøgne.

B97725250Z.1_20140428213811_000+GLDBSGN2.2-0.jpg

Derfor må vi holde os til de simple regler for god badeskik, vi har kunnet læse os til andetsteds. Eksempelvis, at det ikke er velset at dække sig til i badetøj eller med et håndklæde, og at kropsbehåring betragtes som uhygiejnisk, hvis det findes andre steder på kroppen end på kønsdelene, hvor frisuren til gengæld sjældent er trimmet som på vores breddegrader.

Hvad vi imidlertid ikke helt er klar over er, hvorvidt vi skal beholde tøjet på eller valse fra værelset forbi hotel-receptionen og videre til baderummene blot iført den traditionelle yukata, en kimono i bomuld som bliver udleveret til fri afbenyttelse, og intet andet. Vi bestemmer os for at tage chancen og lister diskret i retning af badeområdet, men føler os først sikre, da vi kan konstatere, at hotellet er befolket med lokale forretningsmænd, pensionister og familier, der uden betænkeligheder trisser omkring fra morgen til aften kun iført den badekåbelignende yukata.

I temesterens tempel

Med røven i vejret

I gammel tid var det uhørt, at en samurai ville bade med en simpel bonde, og de varme kilder blev delt op efter rang og klasse, så pøblen ikke skulle forurene vandet for velhaverne. Da de kristne missionærer i 1500-tallet kom til Japan, blev de forfærdede over den frie kropskultur og forbød konvertitter at deltage i den offentlige nøgenbadning, kun for at opdage, at det var umuligt at komme den sejlivede tradition til livs.

B97725250Z.1_20140428213811_000+GLDBSGJ8.2-0.jpg

I dag smider tyk og tynd, gammel og ung, høj som lav tøjet med samme mangel på blufærdighed. Også i Jinyas onsen, hvor jeg i det udendørs bad bliver mødt af tre ældre damer, der allerede har sat sig til rette på en række af lave skamler og har påbegyndt den første rituelle afvaskning før det egentlige bad, som foregår i et bredt kar sænket ned i jorden med lavt stengærde omkring.

Hurtigt må jeg sande, at selv om jeg bilder mig ind at have mit danske frisind intakt, er det alligevel en smule grænseoverskridende at sidde så tæt, mens der bliver skuret og skrubbet og pjasket og sjasket med vand, der hældes ned i en lille træspand, for derefter at blive kastet over nakken uden tanke på, om det rammer sidemanden. En rund morlille er travlt optaget af at rengøre sine lakerede tånegle, mens en anden sidder på hug og med røven i vejret med en frimodighed, som ikke umiddelbart matcher forestillingen om de tilknappede og kontrollerede japanere.

B97725250Z.1_20140428213811_000+GD9BSIF8.1-0.jpg

På skamlerne er der latter og snak, der pludselig synes upassende højrøstet i kontrast til den ellers sagte stemmeføring, der kendetegner omgangsformen, ikke kun i Jinyas tyste og højtidelige omgivelser, men i det japanske offentlige rum i det hele taget. Den hyggelige pludren forstummer først og erstattes af en prusten og stønnen, da de indledende afvaskninger er overstået, og vi alle er landet i det brede stenkar. Dampen står som en tåge over os, og det kræver et par dybe indåndinger og en vis beslutsomhed at lade sig omslutte af det glohede vand, der forekommer endnu varmere i en udendørs temperatur, som kun lige akkurat har sneget op på de otte grader.

Og sidder vi dér. I andægtig tavshed og lytter til vandets stille rislen. Vi smiler høfligt til hinanden, mens alle muskler slappes og kroppen langsomt overgiver sig og bliver tung og mat, så det næsten føles, som om den går i et med stenene under os. Og jeg forstår nu, hvorfor de fælles baderitualer er så indgroet en del af den østerlandske kultur og selvforståelse, at vi vesterlændinge bliver set på med stor undren, når vi kan nøjes med et hurtigt brusebad hver morgen.

Rejseguide til Tokyo: Det skal du opleve, spise og købe

Det skal du opleve i Kanagawa-distriktet

Hike i Tanzawa-bjergene

Uanset om du er trænet klatrer eller mest gearet til en rolig spadseretur i det grønne, er der rige muligheder for en naturoplevelse ud over det sædvanlige i Tanzawa-bjergene, der er en populær destination for aktive turister fra både Japan og udlandet. Der arrangeres guidede ture af forskellig sværhedsgrad fra mange af områdets hoteller og gæstehuse, og bevæger du dig ud på en del af de tilrettelagte ruter, kan du på din vej købe lokale forfriskninger i små boder og restauranter, der i sommerhalvåret udelukkende lever af at servicere vandringsfolket. Du kan desuden være heldig at spotte dyr, der ikke findes på vores breddegrader, eksempelvis det japanske shika-rensdyr og den lille gedelignende antilope, nihon kamoshika, som lever vildt i områdets skove.

Vandring i Hakones skulpturpark

Værker af franske Auguste Rodin, britiske Henry Moore og spanske Joan Miró kæmper om opmærksomheden i Japans største udendørs skulpturpark, der ligger i Hakone i gåafstand fra togstationen Chokoku-no-Mori. Det 7 kvadratkilometer store museumsområde rummer over 100 skulpturer fra japanske og internationale kunstnere og billedhuggere, og kan desuden prale af en pavillon med en permanent Picasso-udstilling, der ud over en serie sjældne foto-portrætter af kunstneren rummer en række af hans originale værker. De allestedsnærværende varme kilder er naturligvis også en del af attraktionen – er fødderne ømme efter vandringen, kan du tage en slapper sammen med de andre besøgende i museets kollektive fodbad.

www.hakone-oam.or.jp

Samurai-historier på Odawara-slottet

Odawara-slottet, der blev opført i 1495 og siden er blevet delvist genopført, er god underholdning for drengerøve i alle aldre. Samuraisværd, rustninger og andre drabelige genstande fra den bloddryppende japanske historie kan granskes på helt tæt hold, og historien om slottets krigsherrer gennem tiden er både interessant og kulørt med familiefejder, konkubiner og hævntørstige klanledere. En mere kuriøs oplevelse på slottet er de populære foto-souvenirs – billeder, hvor du (og et hav af japanere) iført rustning eller kimono poserer med slottet i baggrunden til evigt minde om besøget.

www.jcastle.info

To japanske perler

Tre råd til rejsen

  • Booking: De færreste badehoteller har hjemmesider på engelsk, og ofte skal du desuden være heldig for at møde en engelsktalende hotel-receptionist. Det er derfor ofte nødvendigt at bruge en international booking-tjeneste. Hotel.com har et bredt udvalg af onsen-hoteller i alle prisklasser, og du kan desuden vælge imellem f.eks. vestlig indkvartering med dobbeltseng og eget badeværelse eller traditionel japansk opredning på gulvet med tatami-måtter.
  • Takt og tone: Det japanske bad er omgivet af en række ritualer, men allervigtigst er det, at du sørger for at vaske både hår og krop grundigt, før du benytter det fælles badekar. Mange badehuse tilbyder både kimono og håndklæder til låns, og stiller ofte også shampoo og sæbe til rådighed, men hav dit eget med for en sikkerhed skyld. Vær forberedt på, at der bliver set skævt til overdreven kropsbehåring hos både mænd og kvinder, og at det er ikke velset at bruge badetøj eller på anden måde dække sig til i selve badeområdet.
  • Gastronomi: Mange onsen-hoteller tiltrækker et kræsent lokalt publikum, der også kommer for de gastronomiske glæder, og et ophold kan derfor også være en indføring i traditionel japansk kogekunst. Sørg f.eks. for at sikre dig, at stedet serverer japansk morgenmad bestående af en række små retter tilberedt på grundingredienserne æg, fisk, ris og miso. Det er skik og brug, at man spiser på det badehotel eller i det gæstehus, hvor man er indlogeret.

Rejsen dertil

  • SAS har direkte forbindelse til Tokyo fra Kastrup, og en billet koster fra ca. 5.700 kr. tur/retur alt efter sæson.
  • Herfra er der forbindelse til bl.a. Hakone og Hadano i Kanagawa-distriktet med en kombination af hurtigtoget Shinkansen og lokalbaner, der stopper i nærheden af de største badehoteller.

3 Råd til rejsen

  • Booking: De færreste badehoteller har hjemmesider på engelsk, og ofte skal du desuden være heldig for at møde en engelsktalende hotel-receptionist. Det er derfor ofte nødvendigt at bruge en international booking-tjeneste. Hotel.com har et bredt udvalg af onsen-hoteller i alle prisklasser, og du kan desuden vælge imellem f.eks. vestlig indkvartering med dobbeltseng og eget badeværelse eller traditionel japansk opredning på gulvet med tatami-måtter.
  • Takt og tone: Det japanske bad er omgivet af en række ritualer, men allervigtigst er det, at du sørger for at vaske både hår og krop grundigt, før du benytter det fælles badekar. Mange badehuse tilbyder både kimono og håndklæder til låns, og stiller ofte også shampoo og sæbe til rådighed, men hav dit eget med for en sikkerhed skyld. Vær forberedt på, at der bliver set skævt til overdreven kropsbehåring hos både mænd og kvinder, og at det er ikke velset at bruge badetøj eller på anden måde dække sig til i selve badeområdet.
  • Gastronomi: Mange onsen-hoteller tiltrækker et kræsent lokalt publikum, der også kommer for de gastronomiske glæder, og et ophold kan derfor også være en indføring i traditionel japansk kogekunst. Sørg f.eks. for at sikre dig, at stedet serverer japansk morgenmad bestående af en række små retter tilberedt på grundingredienserne æg, fisk, ris og miso. Det er skik og brug, at man spiser på det badehotel eller i det gæstehus, hvor man er indlogeret.

Det skal du opleve i Kanagawa-distriktet

Hike i Tanzawa-bjergene

Uanset om du er trænet klatrer eller mest gearet til en rolig spadseretur i det grønne, er der rige muligheder for en naturoplevelse ud over det sædvanlige i Tanzawa-bjergene, der er en populær destination for aktive turister fra både Japan og udlandet. Der arrangeres guidede ture af forskellig sværhedsgrad fra mange af områdets hoteller og gæstehuse, og bevæger du dig ud på en del af de tilrettelagte ruter, kan du på din vej købe lokale forfriskninger i små boder og restauranter, der i sommerhalvåret udelukkende lever af at servicere vandringsfolket. Du kan desuden være heldig at spotte dyr, der ikke findes på vores breddegrader, eksempelvis det japanske shika-rensdyr og den lille gedelignende antilope, nihon kamoshika, som lever vildt i områdets skove.

Vandring i Hakones skulpturpark

Værker af franske Auguste Rodin, britiske Henry Moore og spanske Joan Miró kæmper om opmærksomheden i Japans største udendørs skulpturpark, der ligger i Hakone i gåafstand fra togstationen Chokoku-no-Mori. Det 7 kvadratkilometer store museumsområde rummer over 100 skulpturer fra japanske og internationale kunstnere og billedhuggere, og kan desuden prale af en pavillon med en permanent Picasso-udstilling, der ud over en serie sjældne foto-portrætter af kunstneren rummer en række af hans originale værker. De allestedsnærværende varme kilder er naturligvis også en del af attraktionen – er fødderne ømme efter vandringen, kan du tage en slapper sammen med de andre besøgende i museets kollektive fodbad.

www.hakone-oam.or.jp

Samurai-historier på Odawara-slottet

Odawara-slottet, der blev opført i 1495 og siden er blevet delvist genopført, er god underholdning for drengerøve i alle aldre. Samuraisværd, rustninger og andre drabelige genstande fra den bloddryppende japanske historie kan granskes på helt tæt hold, og historien om slottets krigsherrer gennem tiden er både interessant og kulørt med familiefejder, konkubiner og hævntørstige klanledere. En mere kuriøs oplevelse på slottet er de populære foto-souvenirs – billeder, hvor du (og et hav af japanere) iført rustning eller kimono poserer med slottet i baggrunden til evigt minde om besøget.

www.jcastle.info

Guide: I temesterens tempel

16-07-2013: Eftermiddagste i Japan handler mindst lige så meget om at være i nuet, som det handler om at drikke noget varmt. Explorer tog med den danske telærling Mikkel Kofod til ægte japansk teceremoni. Læs artikel

Guide: I Tokyo ligger "Roens Oase" på 45. sal

01-11-2014: Explorer har besøgt det ultraluksuriøse og verdenskendte hotel Park Hyatt Tokyo. Læs artikel

Guide til Nara og Nikko - to japanske perler

29-03-2014: Japan er for mange lig med Tokyo og Kyoto. Men begge storbyer har to yderst interessante afstikkere indenfor imellem én og et par timers kørsel, som er ideelle dagsudflugter: Nara – landets første hovedstad – nær Kyoto, og Nikko, der nås bekvemt fra Tokyo. Læs artikel

Guide til Miyajima, den hellige ø tæt på atombomben

27-04-2013: Miyajima regnes som en af Japans kulturelle kronjuveler. Fredfyldt skønhed præger den hellige ø i Hiroshima-bugten – i hvert fald hvis man bevæger sig væk fra de mest turistede gader nær havnen. Læs artikel

Guide: Japans åndelige hovedstad

23-03-2013: Kyoto er Japans historiske, kulturelle og åndelige centrum. Her findes 2.000 templer og midt i menneskemylderet en ro og ophøjethed, som ikke ligner forestillingen om det hypermoderne og avancerede Japan. Geishaerne fylder i gadebilledet, og man føler sig for en stund som samurai. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...