Find mere om:
Indiens ukendte sider | rejser.guide.dk

Indiens ukendte sider

Oplev de anderledes og mindre kendte sider af Indien.

For de fleste, der drømmer om at rejse til Indien, handler drømmene for det meste om at gå på opdagelse ved Taj Mahal og dyrke yoga i Goa.

Men det behøver kun at blive ved det. Drømmene kan faktisk række langt længere, hvis bare man ved, hvad man kan drømme om. Her er fem bud på nye oplevelser i Indien.

Kamelsafari i Rajastan

Det mest populære sted at tage på kamelsafari er i den indiske ørken, der omgiver Jaisalmer i Rajasthan. Hos mange selskaber kan I selv være med til at beslutte, hvilken rute I vil tage og dermed også, hvor befærdet ruten skal være. I kan vælge at tage en kort tur, hvor I vender tilbage samme dag, eller I kan tage på en tur for ægte entusiaster, der varer helt op til 30 dage. Alle turlængder kan dog give rejsende indblik i den rustikke indiske ørken og er en oplevelse værd.

Red fort i Agra

Lal-Qila eller Red Fort i Agra er ligesom Taj Mahal på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og selv om de fleste ikke-indere formentlig kender Taj Mahal langt bedre, end de kender Red Fort, så er Red Fort faktisk det mest betydningsfulde fort i Indien. Gennem sin levetid - fortet nævnes første gang i 1080 - har Red Fort huset flere af Stormogulerne, været opbevaringssted for landets store rigdomme og været det sted, hvor al Indiens politik blev udformet.    

Ganges Delta

Indien skal ikke kun opleves i byerne, ved strandene eller i tempelområderne. Tag på en sejltur i den hellige flod Ganges' filtrede deltaområde af og oplev natur og landbefolkning helt tæt på. Grænserne mellem land og vand udviskes, ligesom grænserne mellem turist og lokal bliver mindre og mindre, jo længere man sejler rundt i deltaet.

Besøg Dalai Lama i McLeod Ganj

Det nordlige Indien byder på mange forskellige oplevelser, men på listen over ting at give sig til bør helt sikkert være et besøg i McLeod Ganj, hvor Hans Hellighed den 14. Dalai Lamas nye hjem, Tsuglagkhang-komplekset, ligger. Stedet emmer af spiritualitet og er da også pilgrimsrejsemål for eksiltibetanere, omgivet af bønnehjul, som mange bedende går og drejer på, samt hjem for områdets munke. 

Guide til Bodh Gaya i den indiske stat Bihar

09-07-2016: I den lille indiske flække Bodh Gaya kommer man tættere på den nulevende buddhisme end de fleste andre steder. At det sker i oldgamle tempelomgivelser, gør kun oplevelsen stærkere. Læs artikel

Guide til verdens største rejseseværdigheder

20-08-2015: Rejseguiden Lonely Planet har lavet en liste over verdens 20 største rejseseværdigheder. Læs artikel

Guide: Syv arkitektur-perler i skyggen af turistmagneterne

17-04-2015: Verdens største struktur af mudder i Mali, en enorm trappebrønd i Indien og et grotesk stort palads i Rumænien er på listen over turisternes glemte bygningsværker. Læs artikel

Guide: Det skal du lægge vejen forbi: Asiens mange vidundere

01-12-2012: Hvad end du interesserer dig for natur, historie, arkitektur eller sport, byder Asiens traditionsrige lande på et hav af oplevelser. Her er 10 forslag, som du bør have på ideblokken til din Asien-rejse. Læs artikel

Nyhed: Taj Mahal kan styrte sammen

07-10-2011: Eksperter advarer om, at Indiens ikoniske bygningsværk kan styrte i grus om 2-5 år. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...