Find mere om:
Guide til Varanasi - hinduismens spirituelle.. | rejser.guide.dk

En hellig by med gudsforladte gader

Små gader med uanede mængder affald, hellig kolort og ucensurerede ligbrændinger langs Ganges-floden. Livet i Varanasi kommer ikke i en blød turistindpakning, men må indtages i rå form. Når man den erkendelse, er der evige minder at hente i hinduismens spirituelle centrum.

En krumrygget mand i lasede klude gør tegn til, at folk skal flytte sig. I små hurtige bevægelser vifter han med højre hånd. Venstre arm er hævet i skulderhøjde. Hånden er solidt fastlåst om ét af håndtagene på en båre, nøjagtig stor nok til en gennemsnitlig menneskekrop. Slap, død menneskekrop.

Sammen med tre øvrige mænd udgør han det firkløver, der skal assistere det dugfriske lig på sin sidste rejse. En rejse direkte op i himlen langt væk fra hinduismens livscyklus og genfødsel på jorden. Men først og fremmest en rejse på tyve trappetrin ned mod Ganges-flodens bred, hvor meterhøje flammer venter.

På den krumryggede mands kommando placeres båren oven på bålstedet. Røgen fra de andre igangværende ligbrændinger kradser i øjnene og danner et gråt slør, der på en måde er ret passende til den barske begivenhed. Røgen er velkendt, men lugten er fremmed. Der er mere i den end bare trækul: brændt kød.

De fire mænd sænker hovedet, lukker øjnene og mumler nogle ord. Hvilken én af hinduismens godt 33 mio. guder de snakker til, vides ikke.

En femte mand støder til gruppen. Han sætter en fakkel ind i bålstedet. Med ét er liget omringet af orange flammer. Den hvide ligpose, der af materiale minder om en engangsmalerdragt, er brændt væk på under 2 minutter. Så er der frit udsyn.

Fødderne er den første kropsdel, der bukker under for varmen. Huden skifter farve fra solbrændt til forkullet, neglene falder af, og hudvæske drypper stille ned på Ganges-breddens grus.

Efter en halv time er kun fornemmelsen af et menneske tilbage i flammerne. Øjenhulerne er forvandlet til sorte huller, det højre ben er brændt væk, og den normalt tykke rygsøjle er nu blot en forkullet kvist. Men sjælen rejser mod himlen.

Indisk økosystem og uægte ægte uld

Hinduerne tror på, at hvis det sidste åndedrag tages i Varanasi, vil man opnå ”moksha”, hvor livscyklussen brydes. Og netop dette gør byen til den helligste af hinduismens i alt syv hellige byer.

B97627500Z.1_20140410183235_000+G1TBUCJP.1-0.jpg

At Varanasi er hindu-gudernes udvalgte favoritsted på jorden, kan dog umiddelbart være svært at forestille sig, når man bevæger sig rundt i byens indre labyrint af små navnløse gader og snoede stræder.

I samtlige kroge hober skraldet sig op og spreder en tyk stank af rådne grøntsager og fordærvede kødrester. De eneste, der sanser affaldet, er gadernes fritgående køer. De hellige kreaturer har for længst afluret skraldeposernes lækre foderkompot og står således foroverbøjet med hovederne i hver deres bunke.

Senere på dagen, når madresterne har været igennem fordøjelsessystemet, vil de atter være at finde på gadernes brosten. Denne gang i form af kolort. Og her vil de ligge, tørre ind til hårde knolde – lige indtil et regnskyl kommer og rusker op i dem. Indisk økosystem, når det er bedst.

Til trods for skrald, stank og en overflod af hellig afføring er der masser af liv i Varanasis gader. På hvert hjørne kokkereres der omeletter og friturestegte streetsnacks. Og utallige boder kæmper om retten til at sælge dig pashmina-uld – selvfølgelig med evige løfter om materialets ægthed.

Også restauranter er der masser af i den spirituelle by. Men ligesom der hersker tvivl om, hvorvidt pashmina-ulden er ægte, hersker der også tvivl om restauranternes oprigtighed. Bedst eksemplificeret ved spisestedet Brown Bread Bakery, der i tidernes morgen blev startet af en lokal inder og en bosat tysker.

Da samarbejdet mellem de to indehavere gik skævt, startede inderen sit eget spisested – selvfølgelig lige på den anden side af gaden og med samme navn. I dag ligger der mindst fem forskellige Brown Bread Bakery-spisesteder i Varanasi. Og ingen ved for alvor længere, hvilket der er det originale.

Som det oftest er i Varanasi, er der ikke andet for end at prøve sig frem – fra gadernes sprøde tandooribrød til saftige udgaver af nepalesisk kyllinge-sizzler, hvis saltede kød får munden til at løbe i vand.

Yoga som flugtvej

På trods af Varanasis mildest talt usle forfatning kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved de lokales tro på højere magter og byens status som spirituelt samlingspunkt.

Gemt væk bag det kaotiske og indiskrete centrums ydervægge står et hav af yogamasters klar til at præsentere rolige og fredfyldte øvelser.

B97627500Z.1_20140410183235_000+G1TBUCJ4.1-0.jpg

På Yoga Education Training Society er det master Somit, som står for undervisningen. Stik mod forventning er Somit hverken gråhåret eller iklædt kåbe, men derimod i slutningen af 20’erne og iført slidte jeans.

»Tænk på jeres ”happy place”, imens I ind- og udånder. Luk øjnene, og fokusér på at kigge ud gennem det tredje øje,« siger Somit og placerer højre pegefinger mellem sine øjne.

Øjnene lukkes. For hver udånding ledes tankerne en smule længere væk fra støjen på gaden. Snart forsvinder stanken også, og til sidst er selv synet af de brændte lig borte. Somit selv går rundt i det lille ydmyge lokale og retter på eleverne. Til hver enkelt hvisker han personlige instrukser.

Som yogatimen skrider frem, stiller øvelserne større krav til smidighed. I den sidste af slagsen skal ben og ryg stå lodret op i luften, imens kun hoved og nakke må røre den blå gummimåtte. Somit indser hurtigt, at dagens førstegangsdeltagere har brug for en støttende hånd.

Som afslutning rejser alle sig op og placerer håndfladerne mod hinanden. Syv gange gentages en syngende hindu-remse med lukkede øjne. Så er undervisningen forbi.

»Hvordan føles kroppen?« spørger Somit. Rundt omkring i lokalet mødes blikke, og alle mundvige peger opad.

Svaret på Somits spørgsmål er en følelse af afslappethed. Og i Varanasi er indre ro en rig følelse. Man kunne fristes til at kalde den for ”hellig”.

Hovedpulsåren Ganges

På trods af gadernes snoede opbygning kan man være sikker på én ting: Alle veje i Varanasi fører til Ganges.

Og det er med god grund. Ganges er Varanasis altoverskyggende hovedpulsåre, hvis strøm tilfører liv, handel, beskæftigelse og død; her tiltrækker frugtboderne, mennesker og køer bader, bådejerne hungrer efter turister, og afdøde kroppe forvandles til aske.

Panoramaudsigten over breddens aktiviteter nydes naturligvis bedst fra vandet. Og allerbedst hver søndag aften, hvor Dashashwamedh-trapperne forvandles til et festinferno af indiske toner, levende lys og hinduistisk gudeudklædning – endnu engang for at udvise taknemmelighed til de højere magter.

Denne aftens kaptajn kaldes for China. Lidt fordi han ligner en kineser, men mest fordi det er nemmere for turister at udtale og huske. Det er det vigtigste, fortæller han.

China padler det bedste, han har lært langs Ganges-flodens rolige overflade. Imens fortæller han små historier om livet i Varanasi – den slags historier, man ikke finder i Lonely Planet eller på Wikipedia.

Historier om hvordan det var at bo på gaden som dreng, om dengang han arbejdede døgnet rundt som kok i flere måneder uden at se en eneste rupee og om hans mangfoldige skare af lidt-mere-end-veninder-piger. Så slutter han sin lille træjolle til de øvrige foran Dashashwamedh-trapperne.

Ceremonien er allerede i fuld gang. Der bliver rystet hofter på livet løs, slået på store trommer og fægtet med ildspyd.

Udsnit af hele Varanasis befolkning er repræsenteret: fra små børn på skødet af voksne til ældre bedstemødre, som for længst har glemt, hvordan man klapper i takt.

Efter lidt tid padler China videre. Han stopper først ved den største samling af brændende lig langs bredden. I mørket flyder flammerne fra bålstederne sammen som en altoverskyggende portal til gudernes rige.

»Hvis I tænder et lys på Ganges, må I ønske, lige hvad I vil, og det skal gå i opfyldelse,« siger China og vifter med et par klumper stearin i muffinsforme.

Hvorfor ikke? Findes der virkelig guder, må det være her i Varanasi.

3 råd til rejsen

  • Besøg Varanasi fra november-april. Her er tørt og ikke for alt for varmt. Om sommeren kan stanken i gaderne blive direkte kvalmende.
  • Få dit hotel til at arrangere en bådtur for dig, så du ikke bliver snydt for unødvendigt mange penge nede langs bredden. Få dit hotel til at sætte dig ind i priserne.
  • Lad være med at tage billeder af ligbrændingerne. Det er ikke ulovligt, men etisk ukorrekt. Og selv om det ikke er ulovligt, kan politiet sagtens udskrive en bøde på mellem ca. 200-500 dollars (ca. 1.000-2.700 kr.), hvis du bliver opdaget.

Rejsen dertil

  • Med fly fra Danmark til Varanasi. Ca. 14 timer i alt.
  • Denne rejse foregik med Turkish Airlines, som mellemlander i enten Delhi eller Kolkata. Fra Kolkata kan bl.a. verdens største mangroveskov, Sundarbans, nås. Fra Delhi kan du bl.a. andet lave en tur til Agra og Taj Mahal.
  • Priser Kastrup-Delhi eller Kolkata t/r fra. ca. 3-6.000 kr. pr. person alt efter sæson. Se mere og book billet på www.turkishairlines.com
  • Rejsen fra Delhi eller Kolkata til Varanasi foregår med Turkish Airlines’ samarbejdspartner JetAirways. Ring til Turkish Airlines for planlægning, hvis du ønsker en lignende rejse.
  • Desuden flyver Turkish Airlines via Istanbul. Derfor kan opholdet evt. kombineres med et par overnatninger her.

Varanasi

  • Varanasi ligger ved Ganges-floden i Uttar Pradesh-provinsen.
  • Byen har ca. 1,2 mio. indbyggere.
  • Varanasi er Indiens og hinduismens helligste by. Det siges, at hvis du som hindu bliver brændt i byen, kommer du direkte i himlen.
  • Ifølge den hinduistiske tro renser et bad i Ganges-floden sjælen – mere end noget andet sted i Varanasi.
  • I Varanasi er der ca. 80 af de såkaldte ”gaths”: en samling trapper, som leder ned til bredden.
  • Byens hinduistiske navn er Kashi. Det betyder ”Den lysende by”.

Guide til Bodh Gaya i den indiske stat Bihar

09-07-2016: I den lille indiske flække Bodh Gaya kommer man tættere på den nulevende buddhisme end de fleste andre steder. At det sker i oldgamle tempelomgivelser, gør kun oplevelsen stærkere. Læs artikel

Guide: Det frie Tibet i Indien

26-12-2014: I det nordlige Indien – mellem Kina og Kashmir – ligger et glemt kulturrige, den vestlige del af det gamle tibetanske storrige. Et område, der kom under Indiens kontrol, og hvor den tibetanske kultur i dag lever uforstyrret videre under demokratiets vinger. Læs artikel

Guide til verdens største rejseseværdigheder

20-08-2015: Rejseguiden Lonely Planet har lavet en liste over verdens 20 største rejseseværdigheder. Læs artikel

Guide: Syv arkitektur-perler i skyggen af turistmagneterne

17-04-2015: Verdens største struktur af mudder i Mali, en enorm trappebrønd i Indien og et grotesk stort palads i Rumænien er på listen over turisternes glemte bygningsværker. Læs artikel

Guide: Indiens ukendte sider

26-06-2013: Oplev de anderledes og mindre kendte sider af Indien. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...