Find mere om:
Her er de bedste spionrejsemål | rejser.guide.dk

Her er de bedste spionrejsemål

Det er oppe i tiden at tale om spioner. På disse fem rejsemål kan man lære mere om deres mystiske liv, mission og hemmeligheder.

I kølvandet på udvekslingen af spioner mellem USA og Rusland har nogen måske lyst til at udforske spionverdenen endnu mere. Og det er der rig mulighed for rundt omkring i verden.

Skyscanner har lavet en liste over fem rejsemål, hvor man kan leve sig ind i den særlige verden, som spioner i mange, mange år har levet i.

International Spy Museum, Washington DC, USA

Museet er det eneste offentlige museum i USA, der kun omhandler spionage, og samlingen af spionrelaterede genstande er enorm. Man kan bl.a. se film og undersøge flere end 200 lytteanordninger, våben og sære maskiner.

KGB-museet, Moskva, Rusland

Museet ligger et lidt dunkelt sted og er kun åbent for særligt arrangerede rundvisninger. Det består af fire sale, hvor man udforske den sovjetiske efterretningstjenestes spionudstyr, propagandametoder og historier.

Cold War Museum, Virginia, USA

Dette koldskrigmuseum indeholder genstande, der har forbindelse til begivenhederne under Den Kolde Krig til og med Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Formålet med museet er at oplyse befolkningen om de vigtigste personer, steder og begivenheder, og at vise den splittelse, frygt og risiko, som Den Kolde Krig medførte.

Bletchley Park, Bletchley, Storbritannien

Denne bygning blev under Anden Verdenskrig kaldt ’Station X’, og det var her, de britiske kodebrydere arbejdede på højtryk under krigsårene. De forsøgte at bryde de koder, som tyskernes såkaldte Enigma-maskiner lavede. Flere mener, at kodebrydernes arbejde har forkortet krigen med to år. I dag kan man høre spionhistorier, lære om strategisk misinformation og se en Enigma-maskine, hvis man besøger Bletchley Park.

Cù Chi-tunnellerne, Ho Chi Minh City, Vietnam

Cirka 35 kilometer fra Ho Chi Minh City kan man opleve et enormt netværk af tunneller, som fungerede som tilholdssted for Vietcong i kampen mod de amerikanske styrker under Vietnam-krigen. Tunnelnetværket er 120 kilometer langt og i flere etager. I dag er det en populær turistattraktion. Man kan bl.a. prøve at kravle i én af de meget smalle tunneller under jorden, se en video og opleve de grusomme fælder, som de trænede soldater satte ud til amerikanerne.

LÆS OGSÅ: Kontroversielt nazi-museum åbnet

Nyhed: Tåsinge - idyl og drama

19-04-2011: Tåsinge har meget at tilbyde sine besøgende - ikke mindst det imponerende Valdemars Slot. Læs artikel

Nyhed: Fra myggesump til ferieparadis

16-09-2010: Mennesketomme kyster er blevet til prægtige ferieområder som Grande Motte og Cap d'Agde. Læs artikel

Nyhed: Kroatiens mange ansigter

18-08-2010: Uanset, hvor man vender blikket hen i Kroatien, oplever man en fascinerende kollision mellem gammelt og nyt - mellem fastfrosset fortid og ivrig fremadrettet nutid. Læs artikel

Nyhed: Bag den italienske facade

20-04-2010: Glem Milano og fortsæt til Lombardiets mindre kendte byer, bl.a. Cremona med verdens bedste violiner. Dyk ned i historien og udforsk kulturskattene, der også inkluderer regionens kulinariske traditioner. Læs artikel

Guide: Basel med mere

06-11-2009: Fra schweiziske Basel har man hele tre lande inden for en meget overskuelig rækkevidde. Denne unikke placering medfører en let adgang til mange muligheder efter vejr, humør, pengepung osv. Vi bringer her tips til fem vidt forskellige oplevelser i området. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...