Find mere om:
Det stille liv ved fjorden | rejser.guide.dk

Det stille liv ved fjorden

En både barsk og frodig natur venter i Qaqortoq på Grønlands banankyst. Her er al maden friskfanget, og livet går sin stille gang forbi brættet i byens midte.

Hvordan er den skudt?«

»Med håndgranat,« svarer fiskeren med et skævt smil, mens han tygger på et stykke af vågehvalens rygfinne. Havdyret var fem meter langt i går eftermiddags, hvor det svømmede i fjorden. Nu skærer fiskeren det dybrøde kød i grove stykker her på stålbordet i et rødt skur ved havnen. Hvalens lyserøde tunge fylder mere end et stort skærebræt.

MIB Qaqortoq  2.jpg

Vi joker videre og foreslår atombombe og maskingevær, indtil det rigtige svar falder:

»Med harpun.«

Vores nye ven skifter til en lille kniv og snitter en luns finne i Stimorol-størrelse til os, og til de to grønlandske teenagepiger på bænken bagved. De følger nysgerrigt hans arbejde. Hvid spæk mellem sort hvalhud smelter langsomt i munden, mens vi tygger og tygger. Og tygger.

Så kan vi bedre lide de grillede hvalbøffer, vi fik forleden. Som en mør engelsk bøf med en sjov bismag af hav. Eller den mørke sælleverpostej, vi smører vores rugbrødsklemmer med. For ikke at snakke om vores livs første lammesuppe. Lokale specialiteter er en del af ferieglæden.

Spraglede træhuse

Vi er i Qaqortoq, det tidligere Julianehåb, en lille fjordby, hvis indbyggere bor i røde, gule, grønne og blå huse i ly af fjeldet 170 kilometer fra Grønlands sydspids, Kap Farvel. I fjorden driver smukke isbjerge forbi, og ind og ud af havnen sejler en livlig trafik af småbåde, der transporterer grønlændere fra bygd til bygd, på fisketur eller sæljagt med krogspyd og gevær.

MIB Qaqortoq 4.jpg

Solen brænder vores hud ekspeditionsagtig, og de lune 23 juligrader gør vores medbragte skijakker og vanter overflødige, til fordel for knæbuks og T-shirt. Også når vi sejler ud for at dyppe os i Grønlands varme kilder, spotte dovne sæler på isflager, skåle i whisky på indlandsisen eller spise lammesteg hos en fåreholderfamilie i ødemarken. Alt sammen i kort afstand fra byen, der med rette kaldes Grønlands smukkeste.

Måske fordi de spraglede træhuse stråler i regnbuefarver. Fordi elven fuld af fjeldørreder løber gennem byen og udmunder i fjorden lige efter den gamle, røde trækirke. Fordi arktiske smørblomster, gule valmuer, mælkebøtter og klokkeblomster lyser op langs vejene og dræber vores forestillinger om, at Grønland er kold og hvid. Fordi Storsøen og de grønne fjelde bag byen er lige til at indtage i gummisko. Storsøen, som vi fisker fjeldørred i, og som vi over fire timer vandrer rundt om på stenede stier. Hvor vi dypper os i iskolde vandfald, nipper til tæppet af sortebær, spiser skibskiks og drikker kaffe fra termoen og spejder efter havørne. Fjeldene, som vi bestiger, ikke mindst ved Peters Varde lige uden for byen, hvor hele fjorden og dens isbjerge er til skue, mens vinden rusker.

Barsk og sårbar natur. Stilhed. Landsbyliv langt fra storbyens stress. Qaqortoq har alt. Eller ingenting. Det kommer an på dig og dine feriedrømme.

Sælskind fra JYSK

Det røde havneskur og det overdækkede bord udenfor hedder ”brættet”. Enhver bygd og by har sådan et salgssted, hvor lokale sælger sæl, hval, torsk, havkat, fjeldørred, rødfisk og fladfisk, men også sommergrønt som rabarber og majroer, der er ekstra søde i de arktiske egne.

MIB Qaqortoq 3.jpg

Som fluer om tørret torsk drages vi hver dag til brættet. Her triller byens mødre barnevogne, drengene smider deres cykler og fisker efter fjeldørred, veninder promenerer og pensionister og andet godtfolk bænker sig for at se, hvad der er til salg. Fordi byen er så lille, ser vi velkendte ansigter.

Syersken fra rundvisningen på det lokale garveri, Great Greenland. Ekspeditricen fra byens JYSK, som lige nu sælger sælskind på udsalg for 199 kr. stykket.

Kaptajn Jens Jørgen fra vores 45 fods turbåd, som engang var mandskabsbåd ved byggeriet af Storebæltsbroen. Kristine, som inviterede til kaffemik. Alle tinger om de friske og lokale varer og får en sludder, hvis der er tid. Hvorfor nøjes med Superbrugsens og den grønlandske pendant, Pisiffiks, importerede dagligvarer?

Hund stjæler hjerte

En søndag ser vi på afstand en fanger bakse med kæmpe, kødfulde ribben på brættet. Bænkerækken følger hans arbejde. Vi løber det lille stykke ned til ham, for vi skal i kirke klokken 10. Manden er ved at udskære en moskusokse, han skød 100 kilometer nordpå. Makkeren spuler deres åbne jolle ren for blod.

Grønland.jpg

»Hey!«

Alles opmærksomhed vender sig mod molen, hvor en hund har snuset sig frem til moskusoksens hjerte gemt i en sort plastiksæk. Frækkerten stikker af med hjertet i gabet. Tyven fanges ikke, når vi at få med, før vi halser det lille stykke op ad fjeldet til gudstjenesten.

Salmesang på grønlandsk er ikke svært. Hvis vi dog bare kunne melodierne. Mange af de mandlige kirkegænger vender blikket fra præsten mod det store vinduesparti, hver gang en lille båd vugger på havet.

Danmarks Titanic

»Sender SOS, er kollideret med isbjerg på Pos. 59, 5N, 43V.«

Qaqortoqs lille røde landsbykirke rummer en sørgelig fortælling. Vi kigger op på den blege, medtagne redningskrans, som hænger ved alteret.

Kransen er den eneste genstand, som nogensinde er fundet fra Danmarks Titanic, grønlandsskibet Hans Hedtoft, som sank den 30. januar 1959 på jomfrurejsen. Alle ombord druknede. 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer. Ovenstående var første ulykkesmelding fra skibet.

Kransen drev i land på Island og hænger i kirken, fordi Qaqortoq var skibets sidst anløbne havn. På træpladen under kransen er alle navnene på dem, som omkom ved forliset, graveret i guld. Stuepigen Anna Møller. Lærlingen Louis Meyer. Maskinarbejder Jørgen Lynnerup. Og flere børn.

Tankefulde går vi de få meter til Qaqortoqs museum, som er indrettet i byens ældste bygning fra 1804. På førstesalen læser vi de indrammede gulnede danske avisforsider om det tragiske forlis.

En stejl, smal trappe fører os op under tagryggen. Her lysner tankerne lidt. For museet har rekonstrueret Det røde værelse, hvor Knud Rasmussen overnattede i starten af 1930’erne forud for sine sidste ekspeditioner i Østgrønland.

Knud Rasmussen

Vi drømmer os til den berømte ekspeditionsleders hjertelige møder med eskimoer i ødemarken og hyggelige snehyttebesøg fuld af fortællinger i tranlampens skær. Ellers rummer museet lidt af hvert. Eskimokajakker, fangstredskaber, dragter – og udenfor en rekonstruktion af en tørvehytte.

Vi runder dagen af med en tur i byens lille bus, der for 12 kr. kører Qaqortoq rundt på 20 minutter. Op og ned ad fjeldet går det. Vi passerer helikopterpladsen, de fem supermarkeder, hospitalet, havnen, turistkontoret, bymidten med hyggelig thairestaurant, værtshus og pølsevogn, gymnasium og højskole.

Byen har kun 3.500 indbyggere og ligger i verdens tyndest befolkede land. Du kommer kun hertil i båd eller helikopter. Alligevel tilkæmpes en smule byfornemmelse. I rigt mål er her natur, kultur og historie, og alle hilser, når du går gennem byen. Sådan tøffer livet i Qaqortoq støt og roligt videre.

Rejsen dertil

  • Vi var en familie på ni, som fløj med Greenland Air og sejlede de tre timer fra lufthavnen Narsarsuaq til Qaqortoq – og fløj retur til Narsarsuaq med helikopter. Flybilletter koster ca. 8.000 kr. retur. Kombiner gerne rejsen med nogle dage på Island.
  • Hele ophold tilpasset en gruppe med udflugter kan arrangeres gennem f.eks. Blue Ice Explorer eller højskolen i byen Sulisartut Højskoliat, sidstnævnte arrangerer også flybilletter. www.blueice.gl. www.sulisartut.gl
  • Find flere arrangører og opholdsmuligheder som vandrehjem, lejlighed, højskole eller hotel på www.visitgreenland.com, søg på Qaqortoq.

3 råd til rejsen

  • Planlægning: Arranger alle udflugter og aktiviteter i god tid på forhånd, da turismen er sparsom og arrangørerne derfor fylder deres både op med de turister, der er. Glæd dig til højdepunkter som kaffemik, besøg og middag hos fåreholderfamilie, de varme kilder, Hvalsø Kirkeruin (det sidste spor fra nordboerne) og indlandsisen.
  • Gode indgange: Kommer du uden forhåndsaftaler, så ring til højskolen, besøg turistkontoret eller tjek opslag ved havnen og i Superbrugsen. På en turbåd kan typisk være op til 18-20 passagerer, så oplevelserne er meget unikke.
  • Tålmodighed: På Grønland råder naturen. Aflysninger, på grund af at storisen pakker, eller det blæser for meget, kan forekomme. Så pak lidt tålmod i kufferten og lær af de lokale.

Guide: Levende vikingesagaer i Sydgrønland

25-02-2014: Erik den Røde og hans folk kom, de så, men de sejrede kun i en periode. Nordboerne, som vikingerne også kaldes, forsvandt fra Grønland efter 500 år. Men inden da nåede vikingen Leif den Lykkelige at få kristendommen til Grønland. I dag bliver den historie i den grad bragt til live direkte fra den sydgrønlandske hytte, hvor det hele foregik. Læs artikel

Guide til Nepals Himalaya-bjerge

16-03-2014: Verdens flotteste bjerg, en hårdfør lokalbefolkning og kæberaslende smukke udsigter i dagevis. Vandring i Nepals Himalaya-bjerge er en unik oplevelse, der hverken er forbeholdt bjergbestigere eller folk med hang til at sove i primitive teltlejre. Læs artikel

Guide: Harzen er rig på verdensarv

14-09-2014: Her er velbevarede middelalderbyer, 1.000 års minedrift, og senest er et enestående vandkraftsystem kommet på Unescos liste. Læs artikel

Guide til vandbøffelfestival i Vietnam

24-08-2014: Hvert år flokkes tusindvis af vietnamesere til den årlige vandbøffelfestival i den nordvietnamesiske kystby Do Son. Højdepunktet ved dette traditionsrige tilløbsstykke er tyrekampene. I modsætning til den spanske variant er kamppladsen overladt til de tonstunge vandbøffeltyre alene. Læs artikel

Guide til Tycho Brahes lille stjerne-ø Hven

20-08-2014: Den lille svenske ø Hven, der engang var dansk og tilhørte Tycho Brahe, er et yndet udflugtsmål for lystsejlere. Explorer er sejlet dertil i en lille sejlbåd og har kigget sig omkring på øen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...