Find mere om:
Guide til stjerneobservatorier i Danmark | rejser.guide.dk

Guide til stjerneobservatorier i Danmark

Turen ud i rummet er forbeholdt Andreas Mogensen og andre astronauter, men hvis du vil snuse til rumeventyret, har du flere muligheder. Med fødderne solidt plantet i et af Danmarks stjerneobservatorier, kan du få et smugkig til fjerne planeter, stjerner og galakser.

Wieth-Knudsen Observatoriet

B972286843Z.1_20160512142853_000+GGOT5D44.1-0.jpg

I udkanten af den nordsjællandske sommerhusby Tisvilde ligger et stjerneobservatorium. Når mørket falder på, åbner det store himmelrum sig for nysgerrige, som kan få et indblik i astronomiens verden.

Skyernes placering på nattehimlen har stor betydning for, hvad du kan se i stjernekikkerten, og hvis du er heldig, kan du se Jupiter, der er den største planet i vores solsystem. Planeten er knap 600 mio. km. væk fra jorden, og fire af Jupiters 67 måner står skarpt frem i teleskopet. Det bliver sværere at skelne detaljerne i himmellegemerne, som befinder sig længere væk. På en skyfri aften kan man spotte spiralgalaksen Messier 51, som ses mellem stjernebillederne Karlsvognen og Jagthundene. På en god aften kan man skimte spiralmønsteret i observatoriets 40 centimeters-kikkert. Galaksen befinder sig mellem 15 og 35 mio. lysår væk, og mens du betragter den, fortæller astrofysiker Michael Quaade om universet. Han gør det på en måde, så de enorme afstande og fjerne objekter bliver forståelige for alle. Rejsen ud i rummet finder sted fra det kuppelformede loftsrum, der har et rundt tag, som Quaade drejer, når kikkerten skal indstilles. Vinduet i taget er åbent under hele besøget, så det er derfor en god idé at huske varmt tøj.

Observatoriet er åbent for besøgende den første og sidste søndag i måneden. I sommerhalvåret er der åbent fra klokken 22-24, og i vinterhalvåret er der åbent fra klokken 21-23. Entré er gratis, og der er plads til 10 besøgende ad gangen.

Brorfelde Observatoriet

B972286843Z.1_20160512142853_000+GGOT5D3V.1-0.jpg

Skuespillere, forskere og astronomer er bare nogle af dem, der har lagt vejen forbi Brorfelde Observatoriet i Kvanløse Sogn i Nordvestsjælland.

Observatoriet blev landskendt i 2012, da det spillede en vigtig rolle i julekalenderen på DR1. I Julestjerner gemmer Sus og Bob sig i observatoriet for Petersen, Pallesen og Piil, der giver sig ud for at være tre forskere fra universitetet.

Inden observatoriet tjente som filmkulisse, har det haft en tæt forbindelse til Københavns Universitet. Observatoriet blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, da forskerne manglede et sted, hvor de kunne studere stjernerne langt væk fra byens forstyrrende lys. Brorfeldes bakker blev udvalgt til hjemsted for stjernekiggerne, og observatoriet var en del af universitetet frem til midten 1990´erne.

Nu kan besøgende glæde sig over, at det er muligt at besøge Danmarks største observatorium. Der bliver jævnligt holdt fuldmånenætter, Valborgsaften og andre begivenheder i nattemørket, men det er også muligt at besøge observatoriet til en guidet rundvisning. Brorfelde Observatoriet er ved at gennemgå en stor renovering og udvidelse.

De første renoveringer er færdige, og de besøgende kan derfor allerede høre historien om Danmarks sidste observatør i det nyrenoverede Observator Gyldenkernes Hus, men det nye oplevelsescenter i Brorfelde er endnu ikke blevet bygget.

Planetariet i København

1405 Planetariet.jpg

For mange er et besøg i Tycho Brahe Planetarium i København en af de oplevelser, der gør, at man får øjnene op for, at himlen ikke ser ens ud hver nat. I Planetariet lærer man, hvad man skal holde øje med, for at kunne skelne den ene nattehimmel fra den anden.

Der bliver delt ud af viden om, hvordan stjernerne flytter sig i løbet af året, og hvordan der sommetider dukker uventede ting op blandt himmellegemerne. Det kan være en ny komet, som finder vej ind i vores synsfelt, som det skete, da kometen Holmes blussede op i 2007. Den blev 600.000 gange klarere og dermed synlig med det blotte øje.

Planetariet har en permanent udstilling, der har sat astronomi, rumraketter og satellitter i centrum. Her er ofte særudstillinger om aktuelle emner, ligesom der også afholdes arrangementer i forbindelse med begivenheder på himlen og store rummissioner.

Hovedattraktionen på planetariet er den 1.000 kvadratmeter store kuppelformede biograf. Her vises 3D- og IMAX-film om planeten Jorden og det omkringliggende univers. Før hver film er der en introduktion til stjernehimlen, og vil du grave dybere ned i rummets hemmeligheder, kan du sætte dig til rette og nyde filmene Fly Me to The Moon, Journey to Space eller Space Next.

Besøger du museet i weekenden, er der gratis rundvisning i udstillingen, når entréen er betalt. Indgang inklusiv biografbillet koster 144 kr. for voksne og 94 kr. for børn under 13.

Guide: Velsmag og landsbyidyl på Samsø

24-07-2015: Enestående kartofler. Et vinsyndikat for fællesskabet. Restauranter i verdensklasse og en tang-dame, der sætter kostrådene på spidsen. Velkommen til ganens Samsø. Læs artikel

Guide: Fra kartoffelavlere til moderne godsejere

11-01-2015: Det gamle gods på Kragerup ligger mellem Høng og Sorø få kilometer nord for Slagelse. Gulvet knirker, og væggene er lige så skæve, som de altid har været, men stedet har gennemgået en forandring over de seneste år. Nu er landbruget ikke længere det primære fokus, men derimod de besøgende, der kommer og bor på godset. Læs artikel

Guide: Sanser og streger på Statens Museum for Kunst

13-12-2014: På Statens Museum for Kunst kan man mere end at se på kunsten. Man kan mærke den, spille med den og bevæge sig digitalt rundt i den. Det er med til at gøre kunsten både forståelig og nutidig. Læs artikel

Guide: Nonnehonning, saltsten og mariehøns – helt slow

08-06-2013: Nordjylland behøver ikke nødvendigvis være lig med sand og vand, når familien sammen skal fylde oplevelser ind i miniferien uden at tømme tegnebogen. Læs artikel

Guide: Kalø - en fæstning i havet

04-05-2012: Tag madkurven med på en travetur ad Danmarks ældste dæmningsvej til fæstningsborg på Kalø. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...