Find mere om:
Smagen af Danmark | rejser.guide.dk

Smagen af Danmark

Lolland-Falster er et af de steder, hvor der er ved at samle sig en lokal madkultur. Explorer har forsøgt at smage sig gennem landsdelen.

På tallerkenen foran mig ligger et saftigt stykke kød. Det er vist hentet fra et eksemplar af det frilandskvæg, der har gået ved Kettinge. De sprødstegte æbler er fra Lilleø, og hvidosten, det politisk korrekte navn for den fetasmagende ost, der ligger oven på spinaten, er fra Knuthenlund, det nærliggende fåre- og gedemejeri.

Her, ved et bord på Saxkjøbing Hotel, er jeg simpelthen ved at smage mig gennem Lolland og det omliggende øhav. For strandkrabberne, der udgør hovedsubstansen i bisquen, og æblecideren, som den er kogt ind med, er fra havet omkring Lilleø.

»Det kystnære klima gør, at selv en række af de mest følsomme kerne- og stenfrugter netop kan gro her,« siger kokken Claus Meyer, der gennem de seneste fire år har lagt kræfter i at etablere Hotel Saxkjøbing som et lokalt spise- og samlingssted - og et sted, hvor de bedste af de lokale produkter efter nænsom forarbejdning kan indgå i et godt restaurationsmåltid.

Tilbage til Lolland

At Claus Meyer nu sidder som hotelejer, kom med hans egne ord »som et lyn fra en klar himmel. Jeg havde slet ikke nogen planer om at skulle ind i hotelbranchen. Det er så kompliceret. Og Sakskøbing er oven i købet så langt fra der, hvor jeg har min førerbunker - i København.«

Alligevel var der en række grunde til, at han tog udfordringen op. Dels havde den barnefødte lollik allerede købt en æbleplantage på Lilleø, og han var herigennem begyndt at nærme sig sin barndoms land. Dels genoptog han for seks år siden barndommens tradition med at se det lokale fodboldhold Lolland-Falster Alliancen spille kampe. Endelig er hans veneration for selve Hotel Saxkjøbing stor.

»For 30 år siden spillede jeg bordtennis her. Kroejeren havde indlemmet mig i sin børneflok, og hans sønner var de bedste bordtennisspillere i Sakskøbing by. Efter at have brugt en lang række år på at forbande dette sted kan jeg nu vende tilbage. Det er min fødeegn. Hvis hotellet havde ligget i Holstebro eller Vojens, var jeg aldrig gået ind og havde købt det.«

Lokale råvarer

Efter overtagelsen begyndte Claus Meyer at undersøge, hvad der lå af muligheder for at skabe et køkken med udgangspunkt i den lokale produktion. Og han fandt ud af, at Lolland-Falster og de omliggende øer kan levere friske og gode råvarer:

»Ting, der bliver noget særligt i kraft af det, de er rundet af. Her har vi muligheden for at skabe nogle fødevareoplevelser, man ikke kan få andre steder i verden.«

En af de lokale producenter, hvis varer indgår i køkkenet i Sakskøbing, er Kai Winter på Fejø. Sammen med sin kone Anita har han gennem de sidste 10 år produceret æblecider, æblemost, gede- og lammekød, spegepølser og meget mere. Alt sammen 100 pct. økologisk.

Han viser gerne rundt på Kernegården, der ligger lige ud til Smålandsfarvandet, og han lader mig gerne tappe en smagsprøve fra de store 1.600 liters fade, hvor cideren står og bobler, mens den venter på at blive klar til den egentlige tapning - når alkoholprocenten er nået op på syv-otte pct.

Som formand for det landsdækkende Småøernes Fødevarenetværk, hvor 27 små øer er repræsenteret, kan Kai Winter også fortælle om de fordele, der ligger i at producere fødevarer med udgangspunkt i det lokale.

»På de små øer er identiteten bag produktet givet på forhånd. Det er f.eks. æblemost fra Fejø. Gennem undersøgelser har man også fundet ud af, at de små producenter vækster meget. Mange af funktionerne i vores små virksomheder står vi selv for. Derfor er vi hurtige til at ændre retning, hvis der er noget, der ikke går. Den forandringsevne kan give os vækst - selv om der er krise,« siger Kai Winter og fortsætter:

Effekt på turismen

»De lokale produkter har også stor effekt på turismen. Når kunden kommer kørende i busser eller grupper med cykler for at hente en lokalt produceret fødevare, får hun både noget at se på og smage på. Vi giver også turisterne vores historie og fortæller, hvordan vi har lavet produkterne - vi har det jo under huden - og fortæller, at vi godt kan lide at være her. På den måde får de et billede af helhedslivet omkring netop denne fødevare, siger Kai Winter, før han slutter:

»Men der ligger en masse uddannelse og venter. Den enkelte producent skal lære at formidle budskabet. Når man på den måde indgår i turismen, er det ikke nok bare at avle gode grøntsager eller lave gode oste. Man skal også kunne tilbyde en oplevelse omkring det gode produkt.«

Et af de steder, hvor der tilbydes en god oplevelse omkring det gode produkt, er på godset Knuthenlund. I 2007 lagde Susanne Hovmand, fjerde generation på stedet, hele driften om til økologi. Med udgangspunkt i Lollands fede muld har hun nu skabt et stort mejeri på fåre- og gedemælk - og åbnet det for publikum. På den måde kan vi andre følge produktionen fra jord til bord. Vi kan også opleve de dramaer, som udspiller sig blandt de knap 500 dyr, som leverer mælken til Knuthenlunds mejeri.

Drama i læmmestalden

Denne søndag, hvor vi kommer, er der fuld gang i læmmestalden. Et får har smidt et lille lam i halmen og har trukket sig over til hjørnet af den store åbne stald for at føde endnu et lam. Det er indlysende, at det første lille lam ikke kan klare sig længe uden at blive slikket ren eller få den første mælk af sin mor. Selv om de fleste af de andre får går pænt i en bue uden om den blodige, brægende klump, er der enkelte, der ikke kan lade være med at stikke mulen ned. Besked er givet til staldvagten, men hun har travlt et andet sted - så indrømmet, vi er nogle, der kravler over hegnet og står vagt om den lille ny. Nej, de andre får må ikke røre hende, for så kan vi risikere, at moderen ikke vil tage hende til sig.

Stor er lettelsen, da staldvagten dukker op, får sat fåret sammen med de to lam, og da fåret begynder at slikke begge lam, ved vi, at den første krise er overstået. Heldigvis. Endnu et lam er kommet til verden, og i løbet af kort tid vil det være en del af den flok, der udgør første led i Knuthenlunds store produktion.

»I mange år har fødevareproducenterne fokuseret på, hvordan man får kvalitetsfødevarer ind i byen. Jeg synes derimod, at det er interessant at trække folk ud til randområderne og til de steder, hvor produktionen ligger,« siger Susanne Hovmand, og fortsætter:

»Vi gør det, som mange turister efterspørger, når de er på ferie i udlandet. Sætter den gastronomiske oplevelse ind som en del af turismen. Vi fortæller, at vi har nogle af Europas bedste dyrkningsmuligheder, og vi bruger dem til at lave nogle af Europas bedste produkter,« siger Susanne Hovmand, der også fortæller, at der er stor justits blandt producenterne.

Hvis man skriver, at produktet er lokalt, kan det ikke nytte noget, at der indgår bær fra Polen. På Lolland kalder de det »honest food«, og gennem netværket på Lolland-Falster forsøger de enkelte aktører at påvirke hinanden til at blive endnu bedre.

Livet tilbage på godset

»Derigennem får vi sat vores område på landkortet, og vi gør det med nogle andre billeder end dem, som ellers er fremherskende i medierne: forfaldne huse og tomme landsbyer. Og når det gælder godset Knuthenlund har produktionen ikke kun givet os livet tilbage til gården. Vi har også trukket byboere herud. Her kan de se oste, som har været i hånden 70 gange, inden de er færdige. Håndlavede oste,« siger Susanne Hovmand.

Disse oste fra Knuthenlund, som for øvrigt har vundet mange priser, er naturligvis også en del af det måltid, som tilbydes gæsterne på Hotel Saxkjøbing. Dermed er hotellet et af de udstillingsvinduer, som de lokale råvareproducenter kan benytte sig af.

»Hotellet er en håndsrækning til de lokale producenter. Hvis de gør sig en lille smule umage, kan de blive promoveret,« siger Claus Meyer, før han slutter af med at konstatere, at det med at satse på madkvaliteten er et ungt fænomen her i Danmark. Ikke mindst, når det gælder i turistsammenhænge. Til gengæld er der alt at vinde og intet at tabe.

»Den synergieffekt, der opstår, når vi - som her - går sammen, er grænseløs. Naturen, sundheden, eksporten, turismen og måltidslykken bliver styrket. Der er ikke rigtigt nogen tabere. Ud over det globale uniforme lortekøkken,« siger Claus Meyer.

LÆS OGSÅ: Økologisk pause på Møn

Sådan gjorde vi

Turen til Lolland foregik i weekenden 10.-11. april.

  • Jeg startede med middag med efterfølgende overnatning på Hotel Saxkjøbing. Her var jeg inviteret, men den ordinære pris er ca. 1.000 kr. Næste morgen gik turen til Kragenæs, hvor jeg lod bilen stå og tog færgen over (35 kr.) til Fejø. Ved færgelejet blev jeg hentet af Kai Winter, og efter en rundvisning på øen og gården trakterede han med kaffe, most og en lille smule oplivende Kai's Calva. Jeg købte en lille flaske med hjem af denne drik. På Knuthenlund tilbyder gårdbutikken (åbent tor-søn 11-17) smagsprøver på alle produkterne, og jeg købte både hvid ost, hård skæreost og en god brie med hjem. Det er også fra gårdbutikken, at man hver dag kan se gederne blive malket. Man kan gå frit rundt blandt de frække gedekid og læmmende får.

Se mere på

Nyhed: Tåsinge - idyl og drama

19-04-2011: Tåsinge har meget at tilbyde sine besøgende - ikke mindst det imponerende Valdemars Slot. Læs artikel

Nyhed: Danmarks værn mod østblokken

25-06-2010: På Koldkrigsmuseet Stevnsfortet kan man opleve en underjordisk verden, som den så ud i 1900-tallets sidste halvdel, hvor Den Kolde Krig delte Europa. Læs artikel

Nyhed: Vejen til Danmarks fortid

29-01-2010: Overalt, hvor Niels Bødker Thomsen færdes, dukker fortiden op som aftryk på jord og sten. Læs artikel

Nyhed: Vores store historie

28-10-2009: Børglum Klosters tykke mure og vægge vidner om 1000 års danmarkshistorie. Det vil Birgit Hedegaard vise frem. Ikke kun til vore gæster. Men også til andre danskere. Læs artikel

Nyhed: Danmark som en prop i hullet

25-06-2010: Ud over Stevnsfortet spillede Langelandsfortet den største danske rolle under Den Kolde Krig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...