Find mere om:
Atatürks yacht brugt som bordel | rejser.guide.dk

Atatürks yacht brugt som bordel

Kendte forretningsmænd er blevet afsløret i en skandalesag på historisk tyrkisk yacht.

En enorm yacht, som tidligere har været ejet af den tidligere præsident og grundlægger af den moderne tyrkiske stat, Mustafa Kemal Atatürk, er blevet centrum i en sag om prostitution og rige forretningsmænd.

Tyrkiske agenter afslørede i sidste uge, at der om bord på yachten Savarona, som lå til ved Antalya i Tyrkiet, foregik et større sexorgie med ni russiske og ukrainske prostituerede samt en række rige og kendte forretningsmænd, skriver Pleasure.dk.

Yachten var ejet af Atatürk tilbage i 1930’erne, men han døde kort efter købet. I dag lever Savarona videre som en meget luksuriøs og stor yacht med den tyrkiske stat som ejer. Den har været leaset ud til en tyrkisk forretningsmand, men den aftale ophørte den 30. september 2010.

Forretningsmænd er fængslet

Ifølge Pleasure.dk lå der brugte kondomer og affald på luksusyachten, da agenterne gik om bord på Savarona. Nu sidder den kendte, tyrkiske forretningsmand Tevfik Arif og ni andre fængslet, mens de prostituerede kvinder er smidt ud af landet.

Ifølge politiet blev yachten lejet ud til mere end 200.000 kr. om ugen, og det mener, at Tevfik Arif har været bagmanden i sagen om den prostitution, som luksusyachten bl.a. har været centrum for.

Savarona, som blev bygget i 1931 til en amerikansk forretningsmand, er 136 meter lang og har plads til 34 gæster i en række suiter. Der er desuden sauna, en mindre biograf, jacuzzi og fitnessrum.

Læs mere om Savarona her.

LÆS OGSÅ: På yacht-kig i Monte Carlo

Guide til et krydstogt i Middelhavet med MSC Preziosa

02-09-2015: Med i alt knap 5.000 mennesker ombord er krydstogtskibet MSC Preziosa som en by på havet, hvor familier på tværs af generationer kan holde ferie sammen. Og alle kan få sine ønsker opfyldt, hvad enten man er til afslapning, leg eller aktiv ferie. Læs artikel

Guide til luksussejlerferie i Tyrkiet

07-04-2015: Kan det være attraktivt for inkarnerede sejlere at slippe roret og overlade ansvaret til en professionel skipper og hans besætning? Vi gjorde forsøget og tog på tyrkisk eventyr med SCIC Sailing. Læs artikel

Nyhed: Vildt og hårdt - men med komforten i orden

06-11-2009: Sundhed - og god samvittighed - er nye krav til danskernes rejsemål. Og så vil vi godt være aktive, meget aktive, bare der står en gourmetmiddag og venter, når dagen er omme. Læs artikel

Guide: Tag din hobby med på temakrydstogt

05-09-2015: Lige meget om du holder af 1980'er bandet Kiss eller katte, så findes temakrydstogtet. Her en guide til alternative krydstogter. Læs artikel

Guide til et krydstogt mellem Grækenland og Tyrkiet

08-02-2015: Skibet sejler mellem græske øer og tyrkiske byer, men som passager er man mest optaget af livet om bord på det firemastede sejlskib. Det er skibet selv og den multinationale besætnings veltrimmede samarbejde, der er den store oplevelse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...