Find mere om:
Guide til luksussejlerferie i Tyrkiet | rejser.guide.dk

Slip roret og slap af på luksus-sejlferie i Tyrkiet

Kan det være attraktivt for inkarnerede sejlere at slippe roret og overlade ansvaret til en professionel skipper og hans besætning? Vi gjorde forsøget og tog på tyrkisk eventyr med SCIC Sailing.

Vi er i Tyrkiet. På vestkysten tæt på de græske øer Rhodos og Kos. Turen er gået over Istanbul. Vi rejser med selskabet SCICSailing – der står for Sail Cruising In Comfort.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

B971942256Z.1_20150401171834_000+G3EK84TT.1-0.jpg

Første gang, vi møder deres repræsentanter, er i Bodrum Lufthavn, en mondæn badeby med et tyskklingende navn og en historie, der går tilbage til Antikken.

Det er aften, mørkt og varmt. Vi mødes med otte andre rejsende fra andre lande. I en minibus bliver vi kørt gennem byen og videre ud ad stadig mindre veje, til vi når ud på bumpede grusveje, der minder mere om en sti end en vej. Vi ender på en strand ved en lille bugt.

Gaster og gæster – helst barfodede

Månen er i tiltagende, og lyset fra den afslører, at der ude på bugten ligger to store sørøverskibslignende fartøjer på en mørk baggrund fra bjergsiden. Det er fortsat lunt. Der dufter af nåletræer, og lydene er stilhed blandet med cikader.

Vi finder vores rygsække og går ned til strandkanten. Her venter to joller. Selskabets veje skilles her, og fire går i hver deres båd. Vi er sammen med to engelske kvinder i tyverne. Båden, vi går om bord på, hedder ”Nemesis”.

Der venter os en let late supper, hvor vi møder bådens skipper samt indehaveren af SCICSailing, Loes Douze, som fortæller os, hvad vi kan forvente os af de kommende dage.

Deltagerne mikses

»I er i alt 11 gæster og fire besætningsmedlemmer om bord. De andre gæster kommer fra Canada, Scotland, Holland, Norge, og så jer, der er fra Danmark. Når vi laver grupperne, ser vi lidt på alder, køn, og om folk er singler eller par. Derfra mikser vi deltagerne. I denne omgang sejler den ene båd til de græske øer, mens båden, som I er på, sejler i tyrkiske farvande i nærheden af Bodrum,« siger Loes Douze, der er stifter og medejer af firmaet.

Hun fortæller, at der ud over almindelig ferie findes en stribe tematiserede ture, hvor man for eksempel kan finde malerkurser, yogaklasser, fotografering, svømning og dykning.

B971942256Z.1_20150401171834_000+G3EK8533.1-0.jpg

Vi gik derefter i vores kahytter, der alle var indrettet med eget toilet og bad, en komfortabel seng til to og godt med skabs- og stuveplads til tøj og andet grej.

Har man hang til træaptering, vil man i den grad føle sig hjemme om bord – ikke mindst om læ, hvor skibet står flot og meget velholdt med stor dybde i lakeringen.

Højt serviceniveau

Næste morgen møder vi resten af deltagerne og besætningen. Dagen begynder for de friske med en svømmetur eller en tur i kajakken, som ”Nemesis”’ besætning hjælper med at få i vandet.

De mindre morgenfriske vækkes af skibsklokken, 10 minutter før morgenmanden serveres. Besætningen står for det hele, hvilket er en del af den magiske ro, der langsomt indfinder sig – selv om vi er på en sejlbåd, er vi også om bord et sted, hvor serviceniveauet er i top.

B971942256Z.1_20150401171834_000+GD6K84Q9.1-0.jpg

Derefter begyndte det, der blev vores hverdag de følgende tre dage. Morgenmaden, der var velsmagende og sund.

Friske frugter, friskbagt brød, pålæg, kaffe, te, yoghurt. Efterfulgt af en form for skippermøde, hvor skipper Gara Mustafa lagde et søkort op på bordet og gennemgik dagens sejlads, der igen var opdelt i to ben – formiddag og eftermiddag og et til to kulturelle indslag.

Det var igen meget fint formidlet, og alle kunne komme med spørgsmål og forslag til turen, der dog altid endte som planlagt fra skippers side, men det var også i orden, skulle det vise sig.

Historiske perler

Dag et sejlede vi fra den lille bugt syd for Bodrum og ud til den arkæologiske perle Knisos. Byen ligger for enden af den ca. 100 km lange Datca-halvø, hvor byen Marmaris er den mest kendte lokalitet.

Knisos var ca. 500 år før år 0 en blomstrende kultur, hvis omgang og grad af civilisation kan være svær at forstå i dag. Byen var handelscenter og besad store rigdomme. Der boede over 45.000 mennesker, der var over 250 butikker og et teater, der havde plads til 12.000 tilskuere. Krydstogtmekka med danske aner

Oprindelig var stedet en del af den græske doriske periode. Indbyggerne organiserede festivaler for at ære guderne Apollo og Poseidon.

 Indbyggerne hed karianere, og deres evner som vinbryggere banede vejen for deres succes som handelsfolk, men også selve stedet, Knisos, var en del af succesen, fordi byen ligger beskyttet mod vind og sø fra alle retninger.

Men det beskyttede den ikke fra sørøvere og fremmede invasionsstyrker. De oprindelige indbyggere, karianerne, overlevede at være under overherredømme fra lydiske, persiske, makedonske og romerske styrker for til sidst at forsvinde som selvstændigt folk under Det Byzantinske Rige.

Stedet lå hengemt til midten af 1800-tallet, hvor den britiske arkæolog Charles Thomas Newton begyndte den omfattende udgravning af mange utrolig smukke fund.

Knisos har ud over invaderende hære og sørøvere været hærget af jordskælv, hvilket kan ses den dag i dag i de store sprækker, der løber igennem granitten på tilfældige steder.

I øvrigt en del af hverdagen, som fortsat er helt aktuel i området. En uge efter, at vi var kommet hjem, var der et jordskælv i netop Det Ægæiske Hav, der kunne mærkes fra Athen i vest til Istanbul i øst.

Kleopatras ø

Næste dags tur gik først til øen Sedir i farvandet Gulf of Gokova. Endnu en fascinerende ø med mange ruiner fra Oldtiden og med den finesse, at myten fortalte, at øen havde været selveste Kleopatras foretrukne ø, fordi dens strandsand var af en særlig fin kvalitet.

Stranden var 50 m lang og få meter bred og havde sin egen politistyrke med vagttårn tilknyttet. Det var naturligvis forbudt at tage Kleopatras sand med væk fra stranden, og det var sågar ikke tilladt at lægge et håndklæde i sandet, ligesom ens fødder skulle skylles af, inden man forlod det nærmest guddommelige sand.

B971942256Z.1_20150401171834_000+G3EK84VI.1-0.jpg

Sandet var dog ikke specielt finkornet, til gengæld havde det et gyldent skær som glimtende sandkorn. Det var en oplevelse at have været der, og resten af øen var fyldt med ruiner fra Antikken.

Fra Sedir sejlede vi videre til en bugt, hvor man på land kunne se appelsin- og olivenlunde og en mindre bakkekam. Her gik vi i land, og mens vi turister gik op på bakkekammen for at se solnedgang, lavede besætningen bål på stranden.

Da vi kom tilbage, havde de yderligere fragtet bunker af puder og skibskokken i land. Han havde lavet de lækreste grillspyd, salater og brød, som vi nød i flammernes skær sammen med lokal tyrkisk vin eller øl. Det var en fantastisk aften, som afsluttede en forrygende dag.

Den følgende dag gik med sejlads. Dog var der vanen tro en enkelt pause til frokost med indlagt mulighed for at bade. Derefter gik det videre til the English Harbour.

Den havde fået sit navn under Anden Verdenskrig, da den fungerede som skjul for mange enheder fra den allierede flåde, for hvem det var lykkedes at camouflere fartøjerne, så de ikke blev set fra luften. I dag er havnen et oplagt turistmål for sejlere, og der var skibe og mennesker fra det meste af verden.

I den engelske havn indtog vi den eneste middag uden for skibet. Den var god, og prisen var god, men den kunne ikke hamle op med de retter, som ”Nemesis”’ egen kok leverede.

Den engelske havn

Næste dag var vores sidste inden afrejsedagen. Den startede med en kort sejltur. Det vil sige, at skipper og besætning var stået tidligt op og havde sejlet båden fra the English Harbour til Ören, hvor markedet lå.

Selv om vi tydeligvis var i et område, hvor der blev bygget meget nyt, og hvor der var masser af hoteller, var det et område, der tiltrak Tyrkiets egne turister.

Markedet var, som man ser det i brochurerne, med masser af eksotiske krydderier og mættede farver i formiddagslyset. Der var gode muligheder for at afprøve sine evner som købmand og prutte om prisen på ure og tøj. Skipper var også i land for at købe ind til turens hemmelige overraskelse – den såkaldte white night.

Flodluksus på Donau i historiske omgivelser

Mens vi var på markedet, byggede vinden op. Det blæste op mod 15-18 m/sek., men på det store skib føltes bølgerne kun som en svag duven – muligvis fordi vi sejlede med søerne. Sidst på eftermiddagen gjorde vi klar til at lægge os for svaj.

Langt ude blev stævnankeret droppet, hvorefter det gik med tæt på fuld kraft bak for at holde båden i den kraftige sidevind. Samtidig gik bedste mand i landgangsjollen og satte af sted mod land medbringende forfortøjningen. Som med alle andre besætninger, der kender hinanden godt, klappede manøvren perfekt, og bedstemanden fik fortøjningen rundt om en klippeblok præcis i rette tid.

Opankringen krævede fuld opmærksomhed fra besætning og skipper, men ikke så snart var skibet på plads, før det vanlige serviceniveau blev etableret med five o’clock tea osv.

Samtidig fik vi at vide, hvad the white night gik ud på. Da det var fuldmåne og den sidste aften, hvor alle var om bord, var der afslutningsfest, hvor dresscoden var hvidt tøj. Og efter endnu en smagfuld middag var der fest og dans.

Næste morgen var det et vemodigt farvel til vores nye venner fra hele verden. Vi blev sejlet i land, hvor minibussen ventede. Den kørte os tilbage til lufthavnen. På vejen blev det canadiske par sat af ved et hotel i Bodrum. Næste dag tog de videre til Efesos for at se på flere ruiner fra Antikken.

Alle pengene værd

Alt i alt er en tur med SCIC – der står for Sailing Cruise In Comfort – meget anbefalelsesværdig. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville kede mig om bord, men det blev aldrig tilfældet.

Jeg fik lov at styre båden, når jeg ville – 70 tons er den største båd, jeg har styret til dato. Hvis man vil hjælpe med at sætte sejl og trimme, var det også muligt, ligesom jeg fik hjælp til at fotografere skibet fra jollen og fra masten.

B971942256Z.1_20150401171834_000+GD6K84T2.1-0.jpg

Jeg var også i tvivl om, hvordan det ville gå at være sammen med så mange på forhånd ukendte mennesker – det blev heller ikke noget problem. Faktisk var det en berigelse at møde nye mennesker på denne måde.

Der var plads til privatliv i kahytten eller på en af de mange pladser til solbadning på tykke hynder i stævnen, midterskib eller agter. Og var man til at snakke, var der altid en eller flere, der var med på at diskutere verdens store og små problemer.

Splitte mine bramsejl på græsk og tyrkisk

Besætning og skipper ydede et utroligt stykke arbejde for, at alle følte sig velkomne og veltilpasse om bord. For prisen får man fuld forplejning i en uge morgen, middag og aften inklusive drikkevarer af alle slags. På en uge er der planlagt, at man spiser ude to gange for egen regning, som vi gjorde i den engelske havn.

”Nemesis”

  • En Gulet-inspireret ketch. Cockpittet er som en Gulet, mens hækken ikke har overhæng, hvilket giver mere plads om læ.
  • Bygget i lokalt tyrkisk fyrretræ i 1994, og den knirker hyggeligt om læ under sejlads. Byggemetoden er traditionel, som man har bygget træbåde i århundreder.
  • Dimensioner: 25 m lang, 10 m bred, 72 tons tung – de 10 tons sidder i den lange køl. Båden har 5 sejl og har 300 kvm i alt, og masten er 18 m lang fra dækket.
  • Den har en enkelt motor, en 360 hk Iveco-lastbilmotor.
  • Vandtanken er på 5.000 l, hvilket svarer til tre dages sejlads med turister.
  • Plads til op til 16 gæster plus de fire besætningsmedlemmer.

SCICSailing

  • Firmaet er ejet af hollandske Loes Douze og en tyrkisk forretningsmand. Al kommunikation går gennem hende, og det går hurtigt, og serviceniveauet er højt.
  • SCIC har forskellige temature og kan derudover skræddersy ture til den enkeltes behov og ønsker fra swimming with dolphins til kulinarisk cruise, lær at sejle eller kunstmaling. Det er også muligt at leje en hel båd, hvis man f.eks. skulle ønske at tage familie og venner med til en særlig fest.
  • Syv dage alt inkl. koster fra 6.800 til 7.800 pr. person, hvis man er to i en kahyt. Dertil skal lægges udgifter til flybilletter. Prisen er ca. 1.500 kr. for en returbillet med Turkish Airlines. I sæsonen sejles der hver uge fra basen i Bodrum.
  • Til sammenligning koster det i gennemsnit 29.000 kr. at leje en 40-båd, hvor man selv er skipper. Ifølge Mustafa skal man huske at lægge mere på, da udlejerne altid charger ekstra for det ene eller andet.

Nyhed: Vildt og hårdt - men med komforten i orden

06-11-2009: Sundhed - og god samvittighed - er nye krav til danskernes rejsemål. Og så vil vi godt være aktive, meget aktive, bare der står en gourmetmiddag og venter, når dagen er omme. Læs artikel

Guide til et krydstogt i Middelhavet med MSC Preziosa

02-09-2015: Med i alt knap 5.000 mennesker ombord er krydstogtskibet MSC Preziosa som en by på havet, hvor familier på tværs af generationer kan holde ferie sammen. Og alle kan få sine ønsker opfyldt, hvad enten man er til afslapning, leg eller aktiv ferie. Læs artikel

Guide: Tag din hobby med på temakrydstogt

05-09-2015: Lige meget om du holder af 1980'er bandet Kiss eller katte, så findes temakrydstogtet. Her en guide til alternative krydstogter. Læs artikel

Guide til et krydstogt mellem Grækenland og Tyrkiet

08-02-2015: Skibet sejler mellem græske øer og tyrkiske byer, men som passager er man mest optaget af livet om bord på det firemastede sejlskib. Det er skibet selv og den multinationale besætnings veltrimmede samarbejde, der er den store oplevelse. Læs artikel

Nyhed: Krydstogter er de nye charterrejser

27-12-2014: Krydstogt ved De Kanariske Øer eller cruise i Caribien. Krydstogt er blevet populært blandt danskerne, der booker rejseformen som aldrig før. Specielt seniorgenerationen har fået øjnene op for de flydende hoteller. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...