Find mere om:
Guide: Med fragtbåd gennem junglen fra Peru.. | rejser.guide.dk

Guide: Med fragtbåd gennem junglen fra Peru til Ecuador

En 10-dages rejse i en hængekøje på en fragtbåd gennem Amazonas mest fjerne områder viser Amazon-junglens ubegribelige størrelse. Det er en autentisk og rå oplevelse, der kalder på fordybelse.

GetContent[3].tiff

Bådens motor hamrer af sted og larmer som en lastbil, der kører op ad bakke i første gear. Jeg ligger i en hængekøje lige ved siden af motoren og sover. Efter fem dage på båden har jeg lært at finde ro i larmen.

Lyden er i det mindste konstant og overdøver grædende babyer og snorkende medpassagerer. Jeg er på vej gennem Amazon-junglen på en fragtbåd på en rejse, de færreste turister tør være en del af.

Det hele starter et par år tilbage med et par gamle hippier, som på en rejse i Afrika planter et lille frø i mit hoved. De fortæller om en rejse igennem Amazonas, hvor de sov i hængekøjer på en båd, mens de flød ned af floden. Det lyder romantisk og smukt; som et ægte eventyr. Det bliver alt andet, end jeg har forestillet mig. Det bliver råt og intenst, men alligevel noget af det allermest fantastiske jeg har oplevet.

GetContent[7].jpg

Jeg har valgt at rejse med en fragtbåd med de lokale igennem junglen. Jeg vil se den ægte jungle, langt væk fra turister og ivrige guider. Det eneste problem er, at fragtbådene ikke rejser efter en fast tidsplan. De forlader havnen, når de er klar til at forlade havnen. Således starter min første af ti dage i junglen med at vente og vente. Hver dag tager jeg ned til havnen og spørger, om der er en båd klar til afgang. Hver dag det samme svar:

»Mañana« – i morgen, siger kaptajnen.

Efter ti dage ser det lovende ud. En fragtbåd er ved at være fyldt til bristepunktet, og da de begynder at læsse levende kyllinger om bord, ved jeg, at der snart er afgang. Jeg sætter min hængekøje op og venter. 23 timer senere forlader båden havnen, og jeg er endelig på vej.

Rejsen frem for destinationen

Jeg har valgt en rute fra Peru til Ecuador. Jeg kunne også have sejlet til Colombia eller igennem Brasilien hele vejen ud til Atlanterhavet. Men ruten til Ecuador lader til at være sjældent berejst af turister, præcist som jeg ønsker det.

Kaptajnen har lovet, at turen kun tager fem dage, men her på dag fem er der intet tegn på, at vi snart er i land. Faktisk har jeg lige fundet ud af, at færgen er på vej op ad en mindre sideflod for at aflevere skolebøger til en fjern landsby. Når dette er gjort, skal vi sejle hele vejen tilbage til den store flod. Dét i sig selv kommer til at tage tre ekstra dage.

Men jeg har ikke travlt. Jeg er her for at være en del af rejsen; destinationen skal jeg nok nå før eller siden.

Jeg har heldigvis medbragt en elektronisk bog med en bogsamling på flere hundrede bøger. Nu har jeg al tid i verden til at læse i min hængekøje, for der er ikke andet at lave. Jeg kan enten læse eller kigge på den grønne, frodige skov, som langsomt passerer færgen.

Indianere bor stadigvæk i junglen

Tilbage i 1400-tallet ankom de første europæere til Amazon-junglen. Meget er sket siden. Turismen er i nogle områder eksploderet, samtidig med at junglens beboertal er faldet. Men der er stadig mulighed for at se den autentiske jungle uden at skulle være blandt turister på en guidet tur, hvor lokale klæder sig ud som i gamle dage og optræder for turisterne. En færgetur er en af mulighederne.

GetContentCAPRNUDH.png

Det er en fryd at sejle igennem junglen og se med egne øjne, hvor ubegribeligt stor Amazonas egentlig er. Junglen bliver bare ved og ved, i hvad føles som en uendelighed. Indimellem dukker der en lille hytte op, nogle gange en hel håndfuld hytter. Her bor folk langt væk fra den verden, vi kender, uden mobiltelefoner og internet – ja. faktisk er de mange steder helt uden elektricitet.

Denne ene gang om måneden, hvor færgen kommer forbi, er ofte deres eneste kontakt med omverdenen. Hvad fascinerer mig endnu mere, er tanken om de stammefolk, som aldrig har haft nogen kontakt med omverdenen overhovedet.

De sydamerikanske lande ved, at der er omkring 60 stammer i Amazon-junglen, som aldrig har været i direkte kontakt med omverdenen, og som lever fuldstændigt, som de har gjort i flere tusinde år.

Som jeg sidder dér på færgen og kigger ud på junglen, kan jeg ikke andet end at undre mig over, hvordan mon det er at leve derinde, dybt inde i junglen. Jeg tænker, at det er fantastisk, at en verden – så udviklet som vores – stadig rummer mennesker, som lever så primitivt.

Primitiv rejse med sulten mave

Dagene på båden går med at læse eller kigge ud på junglen og drømme om de fjerne stammefolk, der gemmer sig et sted derinde blandt alt det grønne. En gang i mellem ser jeg en abe svinge fra en gren til en anden.

B972102726Z.1_20151008192517_000+G1JOCHQP.2-0.jpg

En af dagens højdepunkter er et friskt bad på bådens meget primitive badeværelse. Der er et lille vindue, så jeg kan kigge ud på junglen, mens flodens vand strømmer ud fra bruseren. Det er varmt i junglen, og vandet er forfriskende. Desuden er båden fyldt med så meget snavs, at det er rart i det mindste at føle sig ren én gang dagligt.

Måltiderne er et andet højdepunkt. Som en del af rejsen serveres der mad tre gange dagligt. En flok kyllinger er med om bord, og kokken slagter hver dag et par kyllinger til frokost. Det er simpel mad, men smagen er god og vigtigst af alt: det mætter.

B972102726Z.1_20151008192517_000+G1JOCHS6.2-0.jpg

På sjette dag vågner jeg sent og går derfor glip af morgenmaden, som er en slags suppe med risengrød. Jeg har desværre spist mit sidste æble og mine sidste kiks, så min rumlende mave må vente, til frokosten bliver serveret senere.

Det viser sig, at der ikke er flere kyllinger om bord. Frokosten består i stedet af en omgang saltet, tørret kød. Jeg kan ikke regne ud, hvilken slags kød det er, for gris og ko er det i hvert fald ikke. Det er alt for saltet til at kunne spise, så jeg smider det i floden og håber på bedre aftensmad. Men det bliver kun værre.

Aftensmaden er kaffe med mælk. Målløs forlader jeg køkkenet med en skål med noget, der mest af alt ligner flodvand. Brunt, varmt vand med sukker. Jeg kan ikke andet end at grine af komikken i min situation. Med sult i maven kravler jeg op i min hængekøje og håber på bedre mad i morgen.

B972102726Z.1_20151008192517_000+G1JOCHQ6.2-0.jpg

Lyserøde delfiner, myter og forurening

På niende dag ser jeg pludselig en lyserød skabning dukke op over vandoverfladen. Det er en lyserød delfin. I ti minutter ser jeg flere lyserøde delfiner komme op til overfladen for at få luft. En af de lokale drenge om bord forklarer, hvorfor delfinerne er lyserøde:

»De grå delfiner svømmer til enden af regnbuen, og dér får de deres lyserøde farve,« fortæller han med stor overbevisning.

Jeg hører desuden historier om anakondaer så store, at de har spist flere kvinder på én gang. Det er fascinerende, især fordi de fortæller det med så stor overbevisning, at det står mig klart: For dem er det ikke et spørgsmål om tro, men virkelighed. De fortæller mig om en lille skabning, som lokker børn ned til floden, hvorfra de aldrig returnerer. En slags skræmmehistorie for at holde børnene væk fra floden. Det lader til, at de fleste myter har én ting til fælles; de skal beskytte menneskene mod junglens farer og i nogle tilfælde endda beskytte junglen selv.

B972102726Z.1_20151008192517_000+G1JOCHQS.2-0.jpg

Desværre er de ikke så gode til at beskytte junglen, som man kunne have håbet. Al skrald ryger fra båden direkte i floden. I nogle landsbyer flyder det med skrald langs flodbredden. Det nager mig at se tomme dåseøl flyde ned ad en flod i sådan en smuk natur. Men de ved ikke bedre. Der er ingen myter om forurening. Men de skabte jo heller ikke hverken plastik eller metaldåser. De kommer fra min verden, så det må være mit ansvar at give denne viden videre. Jeg gør mit bedste. Men ligeså svært det er for mig at tro på myter og fabler, ligeså svært er det for dem at forstå, at plastikken ikke bare forsvinder på magisk vis, når man smider det i floden.

240 timer på en færge

På tiende dag når båden frem. Vi er nået frem til byen Pantoja. Efter ti dage er jeg stadig i Peru. Herfra hyrer jeg en privat båd og sejler tre timer i en kano over grænsen til Ecuador til byen Rocafuerte. Herfra er det endnu 12 timer i en speedbåd, før jeg er fremme i en by med veje og biler. Rejsen har været lang. Men trods begrænset mad, en larmende motor, forurening og lang ventetid har det været en utrolig oplevelse. Jeg tror, at det tager mindst 240 timer på en flod for at forstå, netop hvor kæmpestor Amazonas er.

3  råd til rejsen

Medbring masser af bøger og god musik; det gør rejsen lidt sjovere. Glem heller ikke ørepropper til at tage det værste af motorens larm. Husk desuden masser af drikkevand og gode snacks, såsom frugter og kiks. Det er rart at have ekstra, så du kan dele med andre om bord. Det er altid en nem måde at komme i kontakt med medpassagerer.

Køb en hængekøje på det lokale marked i Belén, Iquitos. En god hængekøje kan købes for omkring 50 kroner. Desuden kan det varmt anbefales at købe en stålkæde og hængelås. På den måde kan du låse din taske fast til en pæl på båden. Selv de lokale sikrer deres ejendele. Vær særlig opmærksom, når færgen er i havn. Her kommer mange om bord bare for at finde ting, de kan stjæle.

I Iquitos er der et turistkontor, hvor man kan få den nyeste information om bådafgange. Bagefter skal informationen tjekkes på havnen, da de hele tiden ændrer planer. Turen fra Peru til Ecuador koster under 200 kroner inklusiv mad om bord. Der findes også kortere ruter, som eksempelvis en bådtur på tre dage til Colombia.

Rejsen dertil

KLM flyver fra København til Lima over Amsterdam. Delta Airlines flyver fra Aalborg og Billund til Lima med stop i Amsterdam eller Paris og Atlanta. En returbillet koster omkring 7.000 kroner. Fra Lima flyver Lan Peru og Star Airlines til Iquitos i Amazonas. Iquitos er verdens største by, som kun kan nås med båd eller fly, så det er derfor ikke muligt at tage en bus. Flybilletter koster til gengæld kun 300 kroner.

Guide: Rundrejser jorden rundt

09-10-2015: Hvad enten du vil gå i inkaernes fodspor langs Sydamerikas vestkyst, eller du vil være den ultimative globetrotter og rejse jorden rundt, så findes der en rundrejse for dig. Jyllands-Posten giver dig her en guide til de vildeste rundrejser. Læs artikel

Nyhed: I Darwins fodspor

06-11-2009: Tag med Explorers udsendte på en behagelig krydstogtslignende ekspedition til de myteomspundne Galapagos-øer, hvor havleguaner, kæmpeskildpadder, pingviner og blåfodede suler regerer. Læs artikel

Guide til krydstogt på thailandske Koh Samui

09-02-2014: På ruten mod hektiske Bangkok sejler krydstogtskibet Silver Shadow via thailandske ø-koordinater til Koh Samui. Resultatet er fem timers vandretur i junglelignende omgivelser, hvor frugterne er sære og befolkningen ikke vant til turister. En herlig kontrast til luksuslivet om bord. Læs artikel

Anmeldelse: I Darwins fodspor

06-12-2009: På Galapagos kan man opleve det unikke dyreliv, som er tæt knyttet til den britisk forsker Charles Darwins teori om arternes oprindelse. Læs artikel

Guide: 5 eksotiske flodture

06-11-2009: Mange steder i verden er der mulighed for uforglemmelige oplevelser ad vandvejen. Her en vifte af forslag til nye rejseeventyr. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...