Find mere om:
Her er maden, du skal smage i Chicago,.. | rejser.guide.dk

Her er maden, du skal smage i Chicago, Macerata og på Filipinnerne

Se om du har smag for den lokale madkultur i USA, Italien og Filipinnerne.

En rejse til fremmede kulturer er lig med nye kulinariske oplevelser. Verdens mange egne har masser af spændende traditionelle specialiteter, der er en smagsprøve  værd. Her er tre lokale specialiteter, som du bør kaste indenbords, hvis du rammer egnen.

Chicago Hotdog, Chicago, USA

Chicagos særlige hotdog siges at være et resultat af byens multikulturelle arv med både jødiske og vesteuropæiske rødder og er helt sikkert en god frokostsnack værdig. Er du i Chicago, så drop eventuelle betænkeligheder og prøv byens specielle version af den lokale klassiker, hotdoggen. Chicagos version består af en oksekødspølse, toppet med sennep, pickles, sellerisalt, frisk tomat, hakkede løg og stærke, syltede peberfrugter – og hele molevitten er omgivet af et blødt brød med birkesfrø, lige til at sætte tænderne i.

Vincisgrassi, Le Marche, Italien

Mens lasagne er den traditionelle ret i Emilia-Romagna-regionen i Italien, er vincisgrassi den traditionelle pendant i Macerata i Marche-region. Historien fortæller, at denne ret blev skabt, da lokale tilføjede ekstra ingredienser til en almindelig bolognese for at imponere en tysk general kaldet Windisch Graetz, som passerede Marche-regionen i 1799. Imponeret blev han, og opskriften er stadig en af de mest traditionelle og lækre italienske pastaretter.

Retten består traditionelt set af 12 lag bløde pastaplader beriget med stænk af vincotto og kalvekødsragout tilsat kyllingelever, lammebrisler, trøfler, vilde svampe, bechamelsauce og revet parmesan. Så kan mundvandet ikke andet end at løbe.

Abobo, Filippinerne

Tirsdag - Adobo_kredit_jlastras.jpg

Det er svært at tro på, at en skål med kun fire ingredienser kan smage så godt, at det samler en nation bestående af flere end 7.000 øer. Det er dog tilfældet med retten adobo, der er nationalret på Filippinerne.

Retten består traditionelt set af kyllingekød krydret med hvidløg, sojasauce og eddike, som serveres med helt almindelige kogte ris.

Hver husstand, by og provins har en lokal variation af retten, hvorfor du – alt efter hvor du befinder dig – kan opleve adobo med enten kyllinge- eller svinekød, der er tilberedt med ekstra ingredienser som kyllingelever, peberkorn eller laurbærblade. Men det er altså den klassiske kyllingeadobo, der er landets faste favorit.

Til bords i det ukrainske køkken

Guide: Her kan du spise med verdens vildeste udsigt

17-04-2014: Nogle steder er værd at rejse efter for andet end menuen. Her er 10 restauranter med nogle af verdens mest spektakulære udsigter. Læs artikel

Guide: Her er verdens bedste måltider

27-08-2010: På disse 10 destinationer får man de bedste og mest ikoniske nationalretter. Læs artikel

Guide: Se Hemingways Paris og Virginia Woolfs London

18-07-2016: I stedet for at rejse ind i bøgernes verden i din sommerferie kan du også rejse ud i verden og se, hvor de store romaner udspiller sig. Læs artikel

Guide: Ulla Terkelsen: Sådan nyder jeg Italien bedst

17-02-2015: TV 2’s evigt omrejsende korrespondent Ulla Terkelsen har gennemskuet italienernes sans for hverdagsnydelse. Her er seks tip fra tv-ikonets kuffert. Læs artikel

Guide: Fem ferieperler i 2015

01-01-2015: Verdensudstilling i Milano, europæisk kulturfestival i Mons og millionmuseum i Los Angeles. Der er destinationer rundt om i verden, der vil være et besøg værd til næste år. De er nemlig værter for store events, fejrer jubilæer eller har foretaget millioninvesteringer for at tiltrække turister. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...