Find mere om:
Bagagegebyrer koster milliarder | rejser.guide.dk

Bagagegebyrer koster milliarder

Flyselskaber øgede i 2010 prisen på bagage med 24 pct. sammenlignet med året før.

Amerikanske flyselskaber indkasserede i 2010 3,4 mia. dollars (17,5 mia. kr.) på gebyrer for bagage.

Det er en stigning på 24 pct. sammenlignet med 2009, skriver nyhedsbureauet AP i The Boston Globe.

Ifølge en analytiker har de øgede gebyrer været med til at generere et overskud for de amerikanske flyselskaber i 2010 efter tre år med tab.

Gebyrer redder selskaberne

I 2010 havde de store selskaber et overskud på 2,6 mia. dollars (13,4 mia. kr.), hvilket var mindre end det, de fik ind gennem bagagegebyrer.

"Hvis det ikke var for gebyrerne, ville flyselskaberne højst sandsynligt miste penge," siger Jim Corridore, analytiker hos kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's.

Selskaberne opkræver typisk 50 dollars (258 kr.) for den første kuffert og 70 dollars (361 kr.) for den næste på tur retur-rejser.

Skjuler prisstigninger

Prisen på flybrændstof er 37 pct. højere sammenlignet med sidste år, og i forsøget på at dække det tabte har flere flyselskaber hævet prisen på billetterne. Men det får kunderne til at holde sig væk:

"Desværre for luftfartsselskaberne så stopper folk med at købe billetter, når de forsøger at hæve prisen med 50 dollars," siger Rick Seaney, chef for FareCompare.com.

Derfor er prisstigningerne blevet skjult i gebyrer, hvilket så giver andre problemer: "Det gør det meget svært at sammenligne priser," siger Anne Banas, chef for SmarterTravel.com.

Gebyrer på det meste

Ekstraomkostninger forbundet med at ændre reserveringer eller foretage dem over telefonen gav i 2010 flyselskaberne 2,3 mia. dollars (11,8 mia. kr.) i kassen.

Flyselskabet Delta generede det største overskud fra gebyrer på i alt 952 mio. dollars (4,9 mia. kr.).

Der pålægges gebyrer på bl.a. for store kufferter, ændringer i billetten, bestillinger over telefonen, betaling med kreditkort og reservering af sæder.

LÆS OGSÅ: Gebyrer udgør op til 44 pct. af prisen

Nyhed: Gebyr for at sidde ved nødudgangen

27-04-2009: Det er stadig gratis at gå på toilettet under flyveturen. Men spænd selen og gør klar til afgang - her kommer en liste over de mest opfindsomme måder, hvormed flyselskaberne presser penge ud af os. Læs artikel

Nyhed: Lufthavne dropper nøgenscannere

01-08-2011: Heftig kritik af nøgenbilleder får amerikanske lufthavne til at modernisere kropsscannere. Læs artikel

Nyhed: Gebyrer udgør op til 44 pct. af prisen

02-05-2011: Lavprisflyselskaber tjener deres penge på gebyrer, men er stadig den billigste løsning. Læs artikel

Nyhed: Rejsesøgemaskine lancerer gebyrberegner

26-01-2011: Nu bliver det mere gennemskueligt for forbrugerne at købe flybilletter på nettet. Læs artikel

Nyhed: Cowboy-sadler sparer plads på fly

15-09-2010: Nye “cowboy-sæder” i passagerfly reducerer rejsendes plads med en fjerdedel. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...