Find mere om:
Her er verdens mest sikre flyselskab | rejser.guide.dk

Her er verdens mest sikre flyselskab

Air New Zealand er blevet kåret som det tryggeste selskab at flyve med. Skandinaviske SAS havner derimod langt nede på ranglisten.

En ny undersøgelse fra det tyske analysebureau Jet Airliner Crash Data Evaluation (JACDEC) viser, at Air New Zealand er verdens mest sikre flyselskab. Selskabet scorer nemlig højt på internationale sikkerhedsstandarder og lavt på flyulykker og tab af skrogdele.

JACDEC kårer hvert år de flyselskaber, der udmærker sig mest positivt, når det kommer til sikkerhed, og resultatet er baseret på 800 flyselskabers ulykkesstatstik de seneste 30 år målt på antal ulykker i sammenhæng med, hvor mange passagerer, selskabet har haft, og hvor mange passagerkilometer, flyselskaberne har fløjet.

På topti-listen findes også tre europæiske flyselskaber, Finnair, Brittish Airways og TAP Portugal.

Scandinavien Airlines er dog langt fra topti med en placering som nummer 50 på listen over de mest sikre flyselskaber, hvilket kun er en plads bedre end sidste år, hvor selskabet lå på en 51. plads. SAS ligger dermed længere nede på listen end selskaber som russiske Aeroflot (37), der tidligere har haft et blakket ry, samt lavprisselskabet Ryan Air (33). Med en plads som nummer 51 er Turkish Airlines det eneste europæiske flyselskab, der scorer lavere end SAS. CPH lufthavn har færre måge-kollisioner

Milanoulykke trækker SAS ned

Flysikkerhed kan måles på forskellige paramentre, og ifølge kommunikationskonsulent i SAS, Anna Nielsen, er nogle af de paramentre, som JACDEC måler på, ikke til fordel for SAS. 

»Statistikken fra JACDEC går 30 år tilbage, og her træder blandt andet den tragiske ulykke i Milano 2001, som SAS var uden skyld i, kraftigt igennem. Derfor mener vi ikke, at statistikken kan stå alene uden forklaringer på, hvad der ligger bag tallene,« siger hun. 

Ulykken i Milano skete, da et SAS-fly på vej til København kolliderede med et lille privat Cessnafly i tæt tåge og med stor hastighed røg ind i en bygning på flypladsen i Linante i Milano. 110 passagerer og besætningsmedlemmer samt otte personer i den kolliderede bygning omkom, men både de italienske myndigheder og den internationale havarikommission nåede frem til, at fejlen lå hos det Cessnafly, der kørte frem på landingsbanen og forårsagede, at SAS-flyet kom ud af kurs. Fly tvunget til at lande på fjerntliggende ø

Samtidig påpeger Anna Nielsen, at »SAS primært flyver med mindre fly på kortere strækninger med få passagerkilometer sammenlignet med selskaber, der flyver mange passagerkilometer med store longhaul-fly,« hvilket også har indflydelse på selskabets lave placering.

Desuden henviser Anna Nielsen til en anden måling kaldet Airline Safety Ranking, hvor SAS får  syv ud af syv mulige point.

Ud over Milanoulykken trækker tre havarier med Dash 8 fly i 2007 også det skandinaviske flyselskab langt ned på listen. Selskabet måtte på bare et år lave tre dramatiske landinger, hvor flyene blev hårdt medtaget på grund af problemer med landingsstellene. I to af tilfældene blev SAS frikendt og fik betydelig erstatning af det canadiske selskab Bombardier, der havde produceret Dash 8-flyene.

Farvel til flyskræk uden hokus pokus

Ingen flyulykker i toptre-placeringen

Sidste år indtog Finnair pladsen som verdens mest sikre flyselskab, skarpt efterfulgt af Air New Zealand på andenpladsen, men i år er Finnair rykket to pladser ned på listen. Det skyldes dog ikke, at Finnair har været ude for en ulykke sidste år, men i stedet, at Air New Zealand og Cathy Pacific, med base i Hong Kong scorer endnu højere på sikkerheden. Hverken Air New Zealand, Cathy Pacific Airways eller Finnair har været indblandet i flyulykker i de 30 år, som undersøgelsen medtager. Kaptajnens fire grunde til ikke at frygte flyveturen

Foreløbig ranglister JACDEC kun de 60 største flyselskaber ud af de 800 selskaber, der er med i undersøgelsen.

Læser du med fra mobilen, kan du se topti-listen her

De 10 bedst placerede flyselskaber

  • 1. Air New Zealand
  • 2. Cathay Pacific Airways
  • 3. Finnair
  • 4. Emirates
  • 5. Eva Air
  • 6. British Airways
  • 7. TAP Portugal
  • 8. Etihad Airways
  • 9. Air Canada
  • 10. Qantas

De 10 dårligst placerede flyselskaber

  • 50. Scandinavian Airlines
  • 51. Turkish Airlines
  • 52. Korean Air
  • 53. Saudi
  • 54. Gol Transporter Aereos
  • 55. Garuda Indonesia
  • 56. Tam Airlines
  • 57. Air India
  • 58. China Airlines
  • 59. Vietnam Airlines
  • 60. Lion Air

Guide: Her er verdens værste lufthavne at overnatte i

08-11-2015: En international internet-afstemning har kåret de værste og bedste lufthavne at overnatte i. Islands største lufthavn Keflavik Airport indtager førstepladsen over værste lufthavne, mens Singapore stryger til tops over de bedste. Københavns Lufthavn ligger på en 28. plads. Læs artikel

Guide: Feriekufferten mangler på bagagebåndet

11-06-2014: Risikoen for, at du mister din bagage under flyrejsen, er større i Europa end i Asien. Læs artikel

Nyhed: Dette irriterer kabinepersonalet

10-10-2011: Flyrejsende kan virkelig provokere kabinepersonalet. Læs her, hvad der irriterer mest. Læs artikel

Guide: Her vil proffer helst sidde i flyet

23-08-2011: Den erfarne passager vælger forskellige sæder alt efter flyets afgangstidspunkt. Læs artikel

Nyhed: Lufthavne dropper nøgenscannere

01-08-2011: Heftig kritik af nøgenbilleder får amerikanske lufthavne til at modernisere kropsscannere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...