Find mere om:
Guide til en nytårsaften i Danmark med.. | rejser.guide.dk

Guide til en nytårsaften i Danmark med wellnes og afslapning

Hvorfor ikke fejre nytårsaften på en kro, et slot eller på et wellnesscenter? Mulighederne er mange, hvis du vil byde 2016 velkommen på den mest afslappende og luksuriøse måde.

Slap af i Danmarks største wellnesscenter: Hotel Viking Aqua, Spa & Wellness Resort, Sæby

Hvis du er til utimativ selvforkælelse, kan et wellnessophold i nytårsdagene være en mulighed. På Hotel Viking Aqua, Spa & Wellness Resort kan du booke et fireddages nytårsophold fra den 29. december til 1. januar, hvor du frit kan boltre dig i det 2700 kvadratmeter store spa og welnessområde.

Du kan blandt andet svømme i de store, opvarmede inden- og udendørs wellnessbassiner, nyde spabadenes blide bobler og styrke blodcirkulationen i koldtvandsbassinet efter et afslappende varmt dampbad.

Du kan også nyde udsigten ud over Kattegat fra det 36 grader varme udendørs saltvandsbassin eller forkæle dig selv med en omgang massage eller en hudplejebehandling.

Om eftermiddagen den 30. december er der mulighed for vinsmagning i vinkælderen, der rummer over 3.000 flasker vin og desuden nogle af verdens fineste vine. Der prøvesmages én hvidvin og fire rødvine.

Vinsmagningen bestilles sammen med opholdet og gennemføres ved minimum 15 personers tilmelding.

B972077144Z.1_20150910174429_000+GBANOHMO.2-0.jpg

Selve nytårsfejringen sker med nytårstale, tapasinspireret nytårsmiddag, dans og champagne og stor morgenmadsbuffet dagen derpå. Prisen for et firedages ophold starter på 1.975 kroner pr. person i dobbeltværelse.

Se mere på www.hotelviking.dk.

Træk stikket ud: Hindsgavl slot, Middelfart

Træk stikket ud oven på julens festligheder, og book et nytårsophold på Hindsgavl Slot i Middelfart.

Her kan du få afslapning, forkælelse og ikke mindst en mindeværdig nytårsaften. Nytårfejringen på Hindsgavl Slot er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor gæster fra hele landet kommer for at nyde årets sidste dage.

Den 30. december er der ankomst og indkvartering fra klokken 13, derefter eftermiddagskaffe og kagebuffet. Om aftenen er der treretters menu med dertilhørende vin.

Dagen efter er der morgenbuffet i stuerne efterfulgt af en guidet gåtur i Hindsgavl Dyrehave for dem, der har lyst.

B972077144Z.1_20150910174429_000+GJ6NOPE0.2-0.jpg

Selve nytårfejringen begynder med champagnesmagning klokken 17 og traditionen tro Dronningens nytårtale.

Til middagen serveres en 5-retteers nytårsmenu inklusiv vinmenu. Der vil være livemusik, champagne, kransekage og natmad. Opholdet fra 30. december til 1. januar koster 4.480 kroner pr. person i dobbeltværelse.

Pris pr. person i enkeltværelse er 5.230 kroner. Ophold fra 31. december til 1. januar med ankomst til eftermiddagskaffe koster 3.115 kroner.

Se mere på www.hindsgavl.dk.

Nytårsskål på havet

På Olsobåden kan du skåle nytåret ind mens du sejler midt på Kattegat. Kombiner nytårsfejringen med et minicruise til Olso, hvor det eneste du skal tænke på er at nyde turen og slappe af.

B972077144Z.1_20150910174429_000+G0NNOQ08.2-0.jpg

Afgang fra København er den 30. december om eftermiddagen og om morgenen den følgende dag ankommer båden til Norges hovedstad.

Her kan du selv vælge, om du vil på sightseeing rundt til blandt andet Vigelandsparken, Holmenkollen og Oslo City eller om du hellere vil have et sug i maven og suse ned ad Oslos lange kælkebakke Korketrekkeren.

Om aftenen lines op til den helt store nytårsfejring, hvor køkkenchefen har sammensat en udsøgt nytårsmenu med afstemte vine, mens båden sætter kurs mod København alt imens der spises kransekage og skåles i champagne ombord.

Skibet lægger først til i København klokken 11 nytårsmorgen, så du kan sagtens nå at blive klar i hovedet efter en lang nats festligheder. Prisen for et minicruise til Olso koster 2.798 kroner pr. person ved to personer.

Se mere på www.dfdsseaways.dk.

Rolig nytårsfejring: Ribe Byferie Resort, Ribe

Hvis du ikke er til den helt store nytårsfejring, men istedet gerne vil have en rolig nytårsaften sammen med din partner eller familie, tilbyder Ribe Byferie Resort et nytårsophold med to overnatninger.

49753528.jpg

Man bor i egen ferielejlighed, hvor der er check-in fra klokken 13 den 31. december med vin og kransekage i receptionen. Om aftenen bliver der i lejligheden serveret en 5-retters menu, der blot skal opvarmes og anrettes.

Pris for ophold i en 2-personers ferielejlighed er 1.345 kroner pr. person. Der er mulighed for at opgradere boligen til en romatisk bolig med blomster, dug, lys og himmelseng.

Se mere på www.ribe-byferie.dk

Slip væk fra storbyen: Viby Kro, Viby Sjælland

Kun 35 minutter fra København ligger Viby Kro, hvor togene går lige til døren. Et oplagt sted at fejre nytår, hvis man gerne vil væk fra storbyens massive nytårsfestivitas. Nytårsaftensdag er der velkomst på kroen klokken 18.30 efterfulgt af levende musik med Flemming Beck.

Nytårsbuffeten består blandt andet af helstegt oksehøjreb, svinekam med svær, kartoffel Marcaiere og rubinstienerkage samt husets vin ad libitum.

En kongelig krooplevelse

Der er fri bar hele aftenen fra klokken 21 til 02, hvorefter aftenen sluttes af med natmad i form af oksekødssuppe. Pris pr. person er 995 kroner, mens børn under 12 år kommer med for halv pris. Hvis man ønsler overnatning koster det 395 kroner pr. person i et dobbeltværelse. Morgenbuffet er med i prisen.

Se mere på www.vibykro.dk

Guide: Accepter maskinen og find ro

31-12-2014: Når efteråret har lagt en dyne af stilhed over Bornholm, kan du kaste dig tilbage i den bornholmske natur og slippe dig selv. Her kan du lære at acceptere dagligdagens lyde og få et afbræk i hverdagen. Læs artikel

Guide til wellness-ophold på Kurhotel Skodsborg

25-01-2015: På Kurhotel Skodsborg går man ikke bare i boblebad. Her holdes stedets grundlægger, Carl Ottosens, filosofier om sundhed gennem lys, luft, vand, kost, motion og hvile stadig i hævd, og efter en weekend med vinterbadning i Øresund, yoga, massage og klassisk musik er både krop og sjæl renset. Læs artikel

Guide til Bornholm uden for sommersæsonen

08-12-2015: Det er fejlagtigt at tro, at Bornholm går i hi, når sommersæsonen er slut. Øen har masser at byde på, hvis du trænger til at trække stikket og nyde Danmark fra sin skønneste side med både fabelagtig natur, madkunst, spa og afstresning. Læs artikel

Guide til et ophold på Kokkedal Slot Copenhagen

19-09-2015: Kokkedal Slot Copenhagen byder på oplevelser, der kan få de fine fornemmelser frem i de fleste. Her er spaen, middagen, morgenmaden, boblerne og servicen i top, og omgivelserne er lige så. Læs artikel

Guide til en sommertur i Nordjylland

28-05-2015: DMI varsler en varm dansk sommer, så hvorfor ikke nyde ferien i Nordjylland, der har nogle af landets bedste strande, fisk og skaldyr i særklasse og kunstmuseer med verdensberømte malerier. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...