Find mere om:
Guide til et besøg på en fynsk vingård | rejser.guide.dk

Guide til et besøg på en fynsk vingård

Prøv en prisbelønnet dansk vin, kombinér vinsmagning med golf, eller drik økologisk æblechampagne i en gårdbutik på én af Fyns mange vingårde.

Smag på prisvindende vin

Nyholmgård Vin

B972334537Z.1_20160708111105_000+G1PUDDFF.1-0.jpg

Mens de fleste forbinder gode vine med Frankrig eller Italien, er det ikke alle, der er klar over, at dansk vin er på vej frem. Hvert år kårer brancheforeningen Danske Vingaarde årets bedste danske vine. I 2015 løb den fynske vingård Nyholmgård Vin med tre priser. Vinen Affabile 2014 blev kåret til årets bedste hvidvin og belønnet med en sølvmedalje, mens de mousserende vine Festivo Brut 2014 og Festivo Sec 2014 begge fik en bronzemedalje.

Har du lyst til at smage de prisbelønnede dråber, kan du lægge vejen forbi Nyholmgård Vin i Marslev mellem Odense og Kerteminde. Der er åben for vingårdsbesøg fra maj til september. Det er den periode, hvor besøgende vil opleve, at vinrankerne giver det største udbytte.

Der er mulighed for at bestille en guidet rundvisning med vinsmagning eller booke den store pakke, hvor der også bliver serveret tapas. Rundvisningen varer 2 en halv time, og undervejs hører man om markens vinstokke og årets gang i vinmarken. Undervejs er der indlagt et besøg i vingårdens brænderi og vineri. Priserne begynder ved 175 kr. pr. person, og gården er åben for besøg mandag-torsdag samt den første og tredje fredag i perioden den 3. maj til 30. september. Vingårdens vine kan købes i butikken i forbindelse med besøget, og det er derfor oplagt at købe de tre prisbelønnede vine med hjem.

Japansk golf og dansk vin

B972334537Z.1_20160708111105_000+G1PUDDF9.1-0.jpg

Agger Vin og parkgolf

Agger Vin er en af de største vingårde på Fyn. Vinmarken rummer intet mindre end 4.000 vinstokke, der blev plantet i maj 2011. Størstedelen af druerne er til hvidvin og mousserende vin, mens et mindre parti bliver brugt til rødvin og rosé.

Vingården rummer ud over de mange vinranker også en bane til parkgolf og en vincafé. Det er derfor oplagt at kombinere vinsmagning med et slag golf.

Parkgolf er et japansk udviklet golfspil, og man behøver ikke være garvet golfspiller for at være med. En runde består af ni huller, og fra golfbanen er der udsigt til vinmarkerne. Spillerne skal regne med at bruge en halv time på at gennemføre hver af golfbanens fire baner.

Er du interesseret i at lære mere om vinens historie og fremstilling, så er det muligt at blive vist rundt i vinmarker og produktionslokaler, men der skal dog laves en aftale hjemmefra. Rundvisning bliver kun arrangeret til grupper på mindst otte personer. En rundvisning koster 100 kr. pr. person, men man får mulighed for at smage tre af gårdens vine, hvis man slipper 160 kr. pr. person.

På vinkortet er et bredt udvalg af vine, og der er derfor noget for enhver pengepung. I den billige ende er hvidvinen Agger VIN Ortega 2015, og blandt de dyrere finder man den mousserende hvide Agger VIN Orion 2014.

Æblechampagne som specialitet

B972334537Z.1_20160708111105_000+G1PUDDF0.1-0.jpg

Skaarupøre Vingaard

På Sydfyn ligger den økologiske vingård Skaarupøre Vingaard. I 2012 ansøgte Bente Rasmussen og Carsten Andersen, der driver gården, om at omlægge produktionen til økologisk vin. Tre år senere er omlægningen gennemført, og parret sælger nu et bredt udvalg af hvide og mousserende vine fra deres økologiske produktion.

Hvidvinen er lavet af den tyske Solaris-drue, som blandt andet indeholder Merzling, Riesling og Pinot Gris. Druen giver en frisk vin med en afrundet smag, og den er kendt for at modne tidligt og opnå højt sukkerindhold.

Parret producerer også mousserende vine. En af deres specialiteter er en mousserende æblechampagne, som blev introduceret i 2014. Den bliver fremstillet efter champagnemetoden, der er en traditionel produktionsmetode. Først bliver mosten gæret helt tør, inden den tilsættes sukker og gær og lægges på lager i flere måneder. Når mosten er modnet, og bundfaldet har lagt sig, bliver kapslen udskiftet med en champagneprop.

På en guidet rundvisning i vinmarken fortæller parret om deres vinproduktion, og derefter bliver der serveret vin og brød ved langbordet i gårdbutikken.

Her sælges også kirsebærprodukter fra Selleberg, sæber og urtesalt fra Ærø og lokale produkter med honning, rabarber og lakrids. Butikken har åben torsdag fra 15-18 og søndag fra 14-17.

Guide til en gastronimisk rejse på Lolland-Falster

16-04-2016: Lolland-Falster er et smørhul for enhver, som holder af god mad og drikke. Her er der højt til loftet – ikke blot i naturen –, men også når det gælder ypperlig kvalitet af kød, ost, frugt, vin og øl. Her får du fem bud på lokaliteter, der er værd at lægge vejen forbi. Læs artikel

Guide: Et stykke med Bornholm, tak

25-10-2014: Den danske ø med solskinsrygtet har sat bornholmske råvarer på menukortet. »Jo mere Bornholm, jo bedre,« lyder det øen rundt, for både turist- og bornholmermaver skal fyldes med lokale lækkerier. Læs artikel

Guide: Sommer i Danmark - Samsø

19-07-2011: Sæler og en zorbbane. Samsø byder på naturoplevelser og adrenalinkick. Læs artikel

Nyhed: Sydlandsk stemning i Sydjylland

05-03-2010: Lalandia Billund er ren børnelykke. Kan de voksne lege med, skal alle nok få en sjov ferie. Læs artikel

Guide til natur og kultur på Ærø

28-06-2016: En golfbane klos op ad kysten, Danmarks mindste galleri i en nedlagt telefonboks og et nyåbnet whiskydestilleri er bare et par af de lokale initiativer, der lokker turister til Ærø. Kom med på tur til øen, der stædigt kæmper imod affolkning, og som gifteklare par fra hele verden valfarter til. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...