Find mere om:
Stik af fra julestress | rejser.guide.dk

Stik af fra julestress

Hvis du allerede nu får stress af at tænke på at skulle nå at lave langtidsstegt andesteg, finde den rigtige mandelgave og sørge for det helt perfekt pyntede juletræ, så er det måske en idé at tage væk fra juleræset. Jyllands-Posten guider til juleophold i Danmark uden stress og jag.

Naturjul i Rold Skov: Rold StorKro, Skørping

Enlige, par og familier har holdt jul på Rold StorKro siden 1958 - nogle er kommet i mange år, mens andre kommer for første gang.

Fælles for alle er, at de fejrer jul sammen over fire dage fra den 22. til 26. december midt i Danmarks største skov, Rold Skov.

I løbet af juledagene vil der både være præmier på højkant til bingoaften, en guidet udflugt, julefrokost, juletræsfældning og efterfølgende pyntning samt livemusik med Rebild Spillemændende.

På juleaftensdag er der arrangeret en bustur til Budolfi Kirke i Aalborg, hvor dem, der har lyst, kan tage med til julegudstjeneste.

Der vil selvfølgelig også blive serveret traditionel julemiddag efterfulgt af juletræsdans og aftenkaffe. På afrejsedagen den 26. kan man mellem klokken 11 og 15 opleve de 3.000 levende lys, der er tændt i Thingbæk Kalkminer, der ligger blot 700 meter fra kroen.

Prisen for fire døgn med fuld forplejning starter fra 5.195 pr. person på dobbeltværelse.

Se mere på www.rold.dk

Oplevelsesjul på Rømø: Kommandørgaarden, Rømø

B972077137Z.1_20150910173857_000+G7PNOILB.2-0.jpg

Tag på ø-ferie på Rømø, der ligger midt i Nationalpark Vadehavet. Her kan du i julen på Kommandørgaarden opleve både juletræsfældning i hestevogn, sønderjysk kaffebord og en guidet vadehavstur.

Derudover venter en lang række smagfulde julegodter - lige fra gløgg og æbleskiver til fiskebuffet og traditionel julemad. På selve juleaften kigger julemanden måske også forbi.

Hotel Kommandørgården er et familieejet hotel med 83 værelser. Hotellet tilbyder mange former for ferie - blandt andet wellness- og rideophold, golfophold og ophold med og uden forplejning i ferielejligheder eller hytter.

Et juleophold i dobbeltværelse starter fra 2.695 kroner pr. person for to nætter.

Se mere på www.kommandoergaarden.dk.

Romantik på badehotellet: Bandholm Hotel, Bandholm

B972077137Z.1_20150910173857_000+GSLNOGMD.2-0.jpg

Bandholm Hotel på det nordlige Lolland er et firestjernet hotel, der ligger i den lille by Bandholm, som er kendetegnet ved sine traditionelle, gule bindingsværkshuse.

Badehotellet tilbyder to dages romantisk, landlig julehygge i den lille havneby langt væk fra stress og juletravlhed.

Ankomst er juleaftensdag klokken 14, hvor en julekurv med julegodter venter på værelset. Derefter er der eftermiddagshygge med glögg og æbleskiver efterfulgt af velkomstdrink inden selve julemiddagen, hvor de traditionelle juleretter vil blive serveret fra klokken 18.

Juledag står igen i gastronomiens tegn med morgensmadsbuffet, klassisk julefrokost og 2-retters menu til aften.

Et juleophold koster fra 1.995 kroner pr. person i et dobbeltværelse.

Se mere på  www.bandholmhotel.dk.

Herregårdsjul med julelys: Hotel Sørup Herregaard, Ringsted

B972077137Z.1_20150910173857_000+GSLNOGN7.2-0.jpg

Lidt syd for Ringsted ligger Sørup Herregaard. Herregården, hvis historie går helt tilbage til 1200-tallet, tilbyder sine gæster et to dages juleophold.

Hvert år bliver herregårdens facade dekoreret med julelys, der indikerer, at julen har ramt den gamle herregård. Juleopholdet begynder 24. december, hvor der er ankomst klokken 14.

Derefter har I tid til at se jer om i området og klæde jer festligt på. Klokken 18.30 starter juleaftensfesten med velkomstdrink efterfulgt af en treretters menu, hvor klassisk julemad er på menuen.

1. juledag har du mulighed for at nyde hotellets faciliteter, inden der igen står treretters på menuen. På Sørup Herregaard er der både swimmingpool, minigolf og billiard. Hvis du foretækker naturen, er hotellet omgivet af både sø og skov, der lægger op til lange gåture.

Prisen for et dobbeltværelse fra 24. til 26. december er 2.180 kroner pr. person.

Se mere på www.sorup.dk.

Jul på den gamle færgekro: Sallingsund Færgekro, Mors

B972077137Z.1_20150910173857_000+GSLNOGNC.2-0.jpg

Book et ophold julen over på Sallingsund Færgekro på Mors, og kom helt ned i gear fra 21. til 26. december.

Personalet sørger for, at du får en fredfyldt juleoplevelse på den gamle kro, der blev indviet tilbage i 1938.

Historien om færgekroen ved Sallingsund går dog endnu længere tilbage - helt tilbage i 1695-96 er et færgehus ved Sallingsund nævnt.

Færgekroen er i dag et trestjernet hotel, der ligger tæt ved det storslåede naturområde Legind Bjerge, så der er rig mulighed for lange spadserture i skov og ved fjord i juledagene.

Se mere på www.sfkro.dk.

Nyhed: Økologisk pause på Møn

15-04-2009: Familien hev to dage ud af kalenderen og lod sig forkæle på en bondegård på Møn. Vi lavede æblesaft, så en krokodille fra Cuba og spillede fire på stribe. Læs artikel

Guide: Tag med til Europas bedste forlystelsesparker

22-10-2013: Disse syv forlystelsesparker tilbyder lidt ekstra på opleveren. Læs artikel

Guide: To døgn med naboerne

16-09-2011: Med færgen som bindeled mellem Danmark og Tyskland er der nem adgang til oplevelser. Læs artikel

Nyhed: Familieferie på motorcykel

20-08-2010: Børn er ingen hindring, når Jørgen og Nina Madsen gør deres to motorcykler klar til ferien, og når familien ankommer til campingpladser i ind- og udland, spærrer de andre gæster som regel øjnene op. Læs artikel

Nyhed: Aktive fridage i yderste klitrække

14-04-2010: Et hav af aktiviteter byder sig til i Skallerup Klit Feriecenter. Hvis man rigtig vil slappe af, kan man købe sig fra indkøb og madlavning og blive forkælet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...