Find mere om:
Guide: På jernhest i cowboyland | rejser.guide.dk

Guide: På jernhest i cowboyland

Flere stater i USA er det rene eldorado for cykelrejsende. Man kan køre turene alene, men til sommer får cykelglade danskere muligheden for at komme til staterne i grupper og dermed tilføje en social dimension.

Nationalparken Arches i Utah blev højdepunktet på cykelrejsen til USA. Ikke et højdepunkt i den forstand, at det var det højeste i meter – den konkurrence vandt Rocky Mountains i Colorado – men forstået på den måde, at i Arches var naturen mest imponerende, og det siger ikke så lidt i et land, der er rigt på naturens vidundere.

Arches er en forholdsvis lille nationalpark. Vejen fra indgangen mod syd til slutpunktet mod nord er ca. 30 km, så frem og tilbage er overkommeligt på cykel, selv om det går op og ned det meste af tiden.

Over lange stræk viser højdemåleren i cykelcomputeren stigningsprocenter på plus eller minus seks pct., men stigninger og fald er jævne, så man kan få et harmonisk tråd, som sparer på kræfterne. Vejen stiger i alt ca. 350 meter fra syd til nord, så hjemturen er betydeligt lettere end udturen.

De uvirkelige naturscenerier begynder, straks man kører ind i parken nær den lille by Moab. Foran sig og på venstre hånd har man Arches' massive, rødbrune klippepartier i så uvirkelige formationer, at man skal være abstrakt kunstner for at fremtænke noget lignende, og på højre hånd uden for parken ses det snedækkede bjergmassiv La Sal med Mount Peale på 3.877 meter som højeste punkt. Arches ligger 1.245-1.723 m o.h.

Længere inde i parken kommer de store oplevelser: rødbrune sandstensklipper af bjergtagende form og format, klippeknolde, der balancerer oven på hinanden ("balanced rocks") og så "the arches" – de klippebuer, som har givet nationalparken navn.

Kun få ses fra vejen, men der er flere end 2.000 af disse erosions-fænomener – den største koncentration i verden. Hvis man parkerer cyklen eller bilen, kan man gå til dem. Til den imponerende The Broken Arch er der én km at gå fra en rasteplads, og fra Devil's Garden, hvor vejen slutter, er der en 16 km vandrerute, som leder forbi et større antal af buerne.

Husk vand og kalorier

Et vigtigt råd til cyklister i Arches: Kun i Devil's Garden kan man få vand. Parkmyndighederne anbefaler, at man drikker fire liter pr. dag i parken, men undertegnedes oplevelse er, at det er i underkanten, når man cykler og vandrer på en varm dag. Tag også i betragtning, at kalorieforbruget er ca. 25 pct. højere end på danske veje, fordi der er mere kuperet. Der kan ikke købes mad og drikke i parken.

Vi slutter ordene om Arches (billederne fortæller meget mere) med at notere, at parken, der er dannet for millioner af år siden ved forkastninger i jordoverfladen og siden er nedbrudt, eroderet, af vand, vind og is til sit nuværende udseende, især er bevokset med en fyrreart, der kaldes pinyon pine, og enebær ved navn Utah juniper, men også mange bittesmå kaktus stikker i øjnene. Der er 50 arter pattedyr, bl.a. den sjældent sete bjergløve, og 273 fuglearter, hvoraf ravne er de mest almindelige. Klapperslanger er blandt ni slangetyper, men de angriber sjældent, og ved sund fornuft kan man undgå deres giftige bid.

Flad tur langs Colorado-floden

Cykelrejsen gik også langs Colorado-floden i Utah og op i Rocky Mountains i staten Colorado og var en smagsprøve på tre USA-cykelrejser, som Jysk Rejsebureau arrangerer juli-oktober 2013.

B97103856Z.1_20130510192415_000+GO23KR88.1-0.jpg

Det blev en flad oplevelse at cykle langs Colorado-floden med udgangspunkt i Moab. Ikke at oplevelsen var dårlig, tværtimod, men bortset fra en bakke tæt på Moab er vejen flad. På en 63 km tur blev det til sølle 97 højdemeter – fladere end på en gennemsnitlig dansk cykeltur af samme længde.

Floden har skåret sig ned i sandstensklipperne, som flankerer vandløbet på dramatisk vis. Den offentlige vej med nr. 279 udmærker sig ved at være småt trafikeret og ender sydvest for Moab ved en ucharmerende potaske-mine med tilhørende fabriksanlæg. Man kan med fordel fortsætte endnu en-to km på asfalt og standse ved en rasteplads, hvor udmærkede plancher fortæller om udvindingen og produktionen af potaske, der anvendes til bagning og i kunstgødning, hvor stoffet fremmer dannelsen af protein i planter. Vil man længere i samme retning, bliver det på jordvej, som kræver mountainbike eller firehjulstrækker.

På et kortere stykke af den offentlige vej holder bjergklatrere til, og man kan fra første parket se deres anstrengelser med at forcere de lodrette klipper. Det er også nemt at komme i snak med dem. Flere tusinde år gamle indianske helleristninger i klipperne er sammen med spor af dinosaurer blandt turens øvrige oplevelser.

I de tynde luftlag

At krydse Rocky Mountains flere gange bliver den store udfordring for de cyklister, som i juli skal med den danske turleder Tore Grønne på en 17 dage lang cykelrejse. Tre gange skal de over The Continental Divide, dvs. vandskellet eller højderyggen, og de kommer op i 3.500 meters højde. Det er både anstrengende pga. stigninger, og fordi luften er "tynd" i den højde og får lavlændinge til at hive efter vejret.

Jyllands-Postens medarbejder prøvede i april bl.a. den smukke bjergrute Boulder-Nederland, hvor man kommer 2.500 m o.h., men foråret var forsinket, og især nedkørslen blev en barsk affære, fordi kulden gik i knoglerne, når man ikke skulle træde i pedalerne som på opturen. Det vil være anderledes i sommermånederne.

Passene Loveland, Hoosier og Monarch byder alle på stejle op- og nedkørsler. De er dog ikke umenneskeligt lange, og indimellem kan man slappe af på fladere sletter, der minder om prærie, f.eks. syd for Fairplay.

Mellem Montrose og Gunnison skifter bjergene karakter fra rå, takket granit til blødere former, nogle med lavere vækster, andre nøgne kalkklipper. Der er flere søer og vandløb, som bruges rekreativt af de mange udendørs-amerikanere, og cyklisterne får et glimt af den smukke Black Canyon øst for Montrose.

Guldgraverbyer

Når cyklen skal have en pause, er der et stort udbud af oplevelser i staten Colorados gamle indianer-, cowboy-, guldgraver- og nybyggerland. Vi nævner i flæng:

Idaho Springs, som blev oversvømmet af lykkeriddere og mænd med seksløbere, da der blev fundet guld i midten af 1800-tallet. Wild West-udtrykket er delvist bevaret i de historiske bygninger langs Miner Street.

Breckenridge er også en gammel guldgraverby, og nogle af de nu lukkede miner er åbne for besøg. Byen er i dag faldet til ro med 4.500 faste indbyggere, men udendørsaktiviteter som skiløb, vandring, mountainbike-cykling, fluefiskeri og vandsport tiltrækker mange besøgende. Main Street er fyldt med småbutikker og spisesteder.

Telluride er ligeledes grundlagt som mineby, da der i slutningen af 1800-tallet blev fundet guld, sølv, bly, kobber m.v. i området. I dag er hovedaktiviteten skiløb. Man kommer ikke til Telluride ved et tilfælde. Vejen ender simpelthen her. Byen er omgivet af bjerge op til 4.000 meter på tre sider og fremstår med både gamle og nye huse i victoriansk stil.

Durango er en livlig, halvstor by på det fladere land sydvest for Rocky Mountains. Et stort turistaktiv er den smalsporede veteranjernbane med damplokomotiv fra Durango til Silverton, en lille bjergby, der næppe overgås i Wild West-udseende.

B97103856Z.1_20130510192415_000+GO23KSU9.1-0.jpg

  • Fra Durango kan man køre i et grønt bakkeland vestpå og se de mere typiske vestamerikanske småbyer Mancos, Cortez og Dolores. Nationalparken Mesa Verde med pueblo-folkets berømte klippeboliger ligger også her.

Råd til rejsen

  • Individuelt eller i gruppe? Rejser man alene eller to sammen, bestemmer man selv, men skal også selv ordne alt og tage de risici, der måtte være. Er man på et skrabet budget, kan USA-rejsen gøres billigere end grupperejsen, som har den fordel, at alt er ordnet, og man er dækket af Rejsegarantifonden og har klageret til Pakkerejse-Ankenævnet. Endelig skal man ikke glemme, at grupperejsen skaber nye sociale relationer. Jyllands-Postens medarbejder ved af erfaring, at intet bringer folk tættere sammen end en gruppe-cykelrejse med dens opture og nedture.
  • Skal cyklen med? Alle kører bedst på deres egen cykel, og skal man cykle mere end en uge, skal jernhesten med hjemmefra, selv om det er besværligt og let løber op i 1.000 kr. at få den med flyet og leje en ordentligt beskyttende boks. Skal man kun cykle få dage, kan man med fordel leje i USA. Grejet er godt og ikke urimeligt i lejepris. Tager man sin egen cykel med, er det dumt at stille op med landevejsraceren med gearing til flade, danske veje. Raceren kan evt. geares ned før turen, ellers bliver det umenneskeligt hårdt at komme op over de højeste bjergpas. Det bedste er en turcykel med mange gear, også kaldet en hybrid for dens blanding af racerens og mountainbikens egenskaber.
  • Overnatning og måltider: Moteller ligger tæt langs vejene i USA, og de er langt billigere end tilsvarende dansk overnatning. Jyllands-Postens medarbejder fandt i Colorado og Utah udmærkede, men ikke prangende motelværelser til 300 kr. pr. nat. Motellerne har den fordel, at man kan holde sig selv med kost og spare på restaurantbesøg. Ofte er der kaffemaskine med gratis kaffe og mikrobølgeovn på værelserne. I supermarkederne finder man varierede færdigretter til mikrobølge, som ofte er langt sundere end den junk food, som fast food-spisestederne serverer.

Rejsen dertil

  • Pakkerejse: Jysk Rejsebureau arrangerer juli-oktober i år tre cykel-grupperejser til USA med dansk rejseleder: En til Colorado, en til Utah og en til Californien, alle af 17 dages varighed. Pris: Ca. 25.000 kr. www.jysk-rejsebureau.dk
  • Fly/bil/cykel: Denver i Colorado er et godt udgangspunkt for de steder, der er omtalt i artiklen. Man kan komme fra Danmark til Denver på utallige måder, typisk med to flyskift og lang rejsetid. Et godt alternativ er Icelandair fra København via Reykjavik til Denver på 11-12 timer inkl. flyskiftet på Island. Hvis man er fleksibel med rejsedatoer, har Icelandair billetter i den billige ende. Bestil bil hjemmefra i Denvers lufthavn. Husk, at de mindste biler ikke kan rumme en eller to cykler. En såkaldt SUV har den rette størrelse, men er også dyrere at leje, dog billigere end billeje i Danmark. Man kan spare bilen og cykle direkte fra Denvers lufthavn med al oppakning m.v. i cykeltasker. Èn dags cykling, og man er for foden af Rocky Mountains.
  • Morgenavisen Jyllands-Posten var inviteret af Jysk Rejsebureau

Guide til cykeltur omkring Cape Town

08-04-2011: Hvis du vil se Cape Town på en anden måde, så book en mountainbiketur på Table Mountain. Læs artikel

Nyhed: Mens vi venter på bølgen i USA

20-04-2010: Hvis man går og synes, man har mistet sin mojo, kan man måske finde den igen i Santa Cruz. Læs artikel

Guide til cykelferie på Læsø, langs Limfjorden eller i Rebild Bakker

17-07-2016: Tag børnene med på en endagscykeltur på Læsø, pak cykeltaskerne til den 600 kilometer lange rute rundt om Limfjorden, eller udfordr balancen på en af Rebild Bakkers mountainbikeruter. Læs artikel

Guide til Bormio og Passo dello Stelvio

24-04-2016: Lidt uden for den italienske by Bormio ligger en attraktion, der har en særlig plads i cykelmytologien: Passenes Konge – bedre kendt som Passo dello Stelvio. Jyllands-Postens udsendte medarbejder prøvede kræfter med det ikoniske bjergpas, der flere gange har optrådt i Italiens største etapeløb Giro d'Italia. Læs artikel

Guide: På snesko i Rocky Mountains

01-03-2015: I Colorados Rocky Mountains er der glimrende muligheder for at opleve vinterlandskaberne med snesko under fødderne – det er nemt, ligetil og giver adgang til steder, der ellers forbliver ufremkommelige. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...