Find mere om:
Guide til en succesfuld cykelferie | rejser.guide.dk

Sådan bliver din cykelferie en succes

Hvilken cykel er bedst, og hvad skal jeg egentlig pakke ned i tasken? Få her rådene til, hvordan du forbereder dig på din cykelferie.

Har du lyst til at opleve verden på en ny og anderledes måde, så kan cyklen være nøglen til en uforglemmelig rejseoplevelse, hvor du kommer til at opleve natur og kultur på tætteste hold.

Men du kan ikke bare trille uforberedt ud i verden.

En cykelferie kræver grundig planlægning, det rigtige udstyr og en kløgtig omgang pakning, så du ikke har for meget vægt på cyklen.

Troels Ussing er cykelentusiast og har blandt andet cyklet syv uger i Vietnam og i New Zealand. Han vil her give dig de gode råd til, hvordan du forbereder din cykelferie, og hvad der er vigtigt at få pakket med i tasken.

Cykling for alle sanser

1) Sådan finder du dit rejsemål:

Der er masser af muligheder, når du skal finde dit rejsemål.

Men der er en række overvejelser, du bør gøre dig, inden du beslutter dig for en destination.

- Jeg har typisk to til tre rejsemål i tankerne, og så begynder jeg at researche på landene. Er der eksempelvis regntid i et af landene på tidspunktet for min rejse, gør det rejsen mindre attraktiv, da det ikke er specielt sjovt at cykle, hvor det regner meget.

- Jeg undersøger også, hvordan vejnettet er i landet, og om det er mange små veje, jeg kan cykle på. Det jeg nyder allermest er nemlig at cykle ude på landet og væk fra de store byer, forklarer Troels Ussing til Ritzau Fokus.

TIP:

Der findes flere store cykelfællesskaber på Facebook. Søg eksempelvis på bike touring. Her deles der erfaringer og tips til gode cykelruter, som kan være god viden og give god inspiration til dit rejsevalg.

På cyklen rundt i alsidige Amsterdam

2) Planlæg ruten:

Når du har fundet det land, du vil cykle i, er det en god ide at planlægge den rute, du gerne vil cykle.

- Men jeg tegner ikke en eksakt rute ind, for noget af det fede ved at rejse med cykel er, at man møde mange mennesker på sin vej, som ofte vil give anbefalinger til gode og smukke ruter mod det næste fikspunkt, som jeg måske aldrig havde opdaget, hvis jeg fulgte en helt plan, jeg havde fastlagt hjemmefra.

TIP:

Du kan downloade kort til din tablet, eksempelvis på maps.nu, som du kan bruge som GPS, når du cykler - uden at det skal bruge internetforbindelse. Kortet kan du også bruge, når du planlægger rejsen. Du kan indtegne en rute og lave fikspunkter, hvor du også kan tilføje noter.

3) Overnatninger:

Når du nu er i gang med planlægningen, så tænker du måske, at du skal sørge for at booke overnatninger til hele turen. Men det er absolut ikke nødvendigt.

TIP:

Hjemmesiden warmshowers.org er et stort fællesskab for cykelentusiaster, der tilbyder gratis overnatninger. På hjemmesiden kan du tage kontakt til personer, der befinder sig i det område, hvor du cykler.

4) Cykeludstyr:

Når du skal cykle flere tusinde kilometer, er det selvsagt vigtigt, at cyklen er, som den skal være, og at du har det rigtige udstyr med.

Oftest vil en såkaldt touringbike eller en travelbike være den bedste cykel til længere cykelrejser.

- De er bygget til at kunne bære en masse, hvilket er vigtigt, når man cykler med oppakning. Cyklen har også gode, tykke dæk, som også gør det mere sikkert at cykle med tasker, siger Troels Ussing, som understreger, at det er vigtigt, at dine cykeltasker sidder på begge sider af cyklen, så vægten bliver ligeligt fordel.

Det er en fordel også at købe en taske til styret, som du kan bruge til opbevaring af eksempelvis penge, telefon samt kamera og kort, som du hele tiden får brug for at hive frem.

På cykel langs Californiens rygrad

En anden ting, som er helt uundværlig på din cykel er sadlen.

- Hvis du ikke har en ordentlig lædersaddel kan du få siddesår, som kan ødelægge en stor del af fornøjelsen ved at være på cykelferie, siger Troels Ussing.

Du kan også smøre dig med buksefedt og bruge cykelshorts med beskyttende indlæg for at undgå de smertefulde sår på bagdelen.

TIP:

Tjek altid med flyselskabet, hvordan du skal transportere cyklen. Oftest kræver de, at du har taget forhjul, pedaler og styret af, så cyklen kan transporteres i en kasse. Øv dig derfor i, hvordan du skiller den ad og samler den igen. Enhver cykelhandler kan vise dig, hvordan du gør.

5) Pak tasken:

Kunsten at begrænse sig er et nøgleord, når pakkenellikerne skal gøres klar.

- Pak så lidt og så let som overhovedet muligt. Jo mere du pakker i taskerne, jo mere belastning kommer der på cyklen. Det øger risikoen for defekter på cyklen, og samtidig bliver det hårdere at cykle, fortæller Troels Ussing.

/ritzau/FOKUS

Tips til huskelisten:

  • Lille værktøjstaske. Under sadlen kan du opbevare en lille værktøjstaske som kan indeholde lappegrej. Cykelpumpe og slanger kan du have i din cykeltaske.
  • Cykelhjelm. Når du drøner ned af et bjerg, er det livsfarligt ikke at have hjelmen på.
  • Forsikringer. Sørg for, at du er dækket af en rejseforsikring. Falder du på cyklen og skal på hospitalet eller fragtes hjem til Danmark, bliver det dyrt, hvis du ikke er forsikret.
  • Liggeunderlag og sovepose. Man kan købe nogle rigtig gode og lette af slagsen i danske friluftsbutikker.
  • Telt. Et lille, let telt er uundværligt, når du skal overnatte i naturen.
  • - Lille kogeblus - Så du kan lave mad, når du er i naturen.
  • Tablet eller smartphone - som du kan bruge som GPS. Og når du er steder med Wifi, kan du også søge efter eksempelvis overnatninger.
  • Pandelampe. Mange rejsende glemmer ofte en pandelampe, men den er reelt uundværlig, når du overnatter i naturen og både skal lave mad eller tisse, når mørket er faldet på.
  • Ekstra drikkedunke. Det sidste, du vil løbe tør for, er vand. Sørg derfor altid for at have mindst tre liter på cyklen og tank op, hver gang du har muligheden.
  • Cykelhandsker. Hænderne får mange stød i løbet af en dag i sadlen, og det hele er noget mere behageligt med cykelhandsker. Derudover bliver hænder let forbrændt, når solen steger ned hele dagen.

Guide til cykelferie i Provence

07-07-2015: Provence byder på alle muligheder for livsnydelse. Maden og vinen smager fortræffeligt, klimaet er mildt, og landskabet, der er indhyllet i lilla lavendelmarker, er smukt. Men det er også i Provence, man finder en fysisk udfordring i en kategori helt for sig selv. Læs artikel

Guide til cykelferie på Læsø, langs Limfjorden eller i Rebild Bakker

17-07-2016: Tag børnene med på en endagscykeltur på Læsø, pak cykeltaskerne til den 600 kilometer lange rute rundt om Limfjorden, eller udfordr balancen på en af Rebild Bakkers mountainbikeruter. Læs artikel

Guide til Europas bedste cykellande

25-05-2016: Er du på udkig efter lande at udforske på din cykel i løbet af sommeren, giver en ultracykelrytter her gode råd til gode cykellande. Læs artikel

Guide: Undgå ulykkelige børn på bilferiens bagsæde

20-05-2016: Er vi der snart? Mindre børn har svært ved at begribe de lange afstande på kør-selv-ferien. Se her, hvordan du forbereder dem bedst muligt. Læs artikel

Guide til forberedelser til næste års campingsæson

22-11-2015: Selv om året går på hæld, kan man sagtens nyde sine campinginteresser i den mørke tid. Brug tiden til at få tjekket grejet, find de gode apps, der hjælper på turen, og få ideer på nettet til den kommende sæson. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...