Find mere om:
Guide: På safari i Vendsyssel | rejser.guide.dk

Guide: På safari i Vendsyssel

Vilde og eksotiske dyr lavet af minktråd, kofangere, haveredskaber og cement er udstillet på Peterspladsen - en skulpturpark i Nordjylland. Manden bag var kunstneren, særlingen og opfinderen Peter Jensen.

Pludselig står jeg ansigt til ansigt med tigeren. Jeg står helt stille og tænker, at sådan en krabat kan veje op til 300 kilo, da der lyder en høj snerren bagfra. Er jeg omringet af vilde asiatiske rovdyr, og er jeg en mere truet art end den gulstribede kat foran mig?

Det viser sig, at lyden kommer fra en knallert med grøn Arla-kasse bagpå, der kører forbi savannen, hvor et par snese mere eller mindre vilde dyr opholder sig.

Fælles for dem alle er, at de ikke rører sig ud af flækken i deres betonkostumer, så jeg kan tage det ganske roligt.

Vi er i Bjergby i Vendsyssel en lille halv snes kilometer nord for Hjørring. Her ligger, lige som det er tilfældet i Rom, Peterspladsen i den østlige udkant af byen lige over for byens kampestenskirke med fritstående klokketårn – lidt mere beskedne forhold end i Vatikanet, dog.

Peterspladsen er opkaldt efter Peter Jensen (1898-1984), en kunstner, opfinder og særling, der i sin baghave lavede dyr af alskens materialer og beklædte dem med cement. Det blev til en hel zoologisk have af dyreskulpturer, der ved hans død blev flyttet fra hans gård og op til den åbne plads, hvorfra der er et flot udsyn over det kuperede nordjyske morænelandskab.

Som årene gik, forfaldt dyrene, men så besluttede den norske billedhugger Marit Benthe Norheim, at de skulle restaureres.

Dyrene atter på græs

Med støtte fra Hjørring Kommune og efter en storstilet og besværlig redningsaktion, som hun udførte sammen med andre kunstnere, kunne dyrene atter komme på græs i 2002. Og nu sørger foreningen Peterspladsens Venner for, at der bliver taget godt hånd om de genoplivede kræ.

Jeg klapper tigeren på hovedet, den har faktisk et venligt udtryk og minder mig om kattedyret derhjemme. Sidstnævnte har for vane at kigge mildt bebrejdende på mig, når jeg har fyldt madskålen med tørkost: Samme menu igen i dag?

Det gælder i øvrigt for alle Peters dyr, at de er udtryksfulde og humørfyldte og ikke bare lavet efter en skabelon. Peter studerede Ingvald Lieberkinds ”Fremads store dyrebog” og ”Alverdens fugle”, før han gik i gang. Han var aldrig udenlands – undtaget en smuttur til Gøteborg – men tog af og til på besøg i Aalborgs zoologiske have.

Dyrene er bygget af alskens forhåndenværende materialer, skrot og hønsetråd, minktråd, bildele, haveredskaber, og hvad man i det hele taget kan forestille sig. Strudsen er bygget over en vandtank, ørnens næb er en stump kofanger fra 1963 og et par små river udgør kænguruens klør. Og der er ikke fusket med størrelserne, Peter Jensen fik at vide, at en giraf er seks meter høj, ergo er hans giraf også seks meter høj.

B972029486Z.1_20150709225639_000+GA9MFPT3.2-0.jpg

B972029486Z.1_20150709225639_000+GA9MFPST.1-0.jpg

No gammel minktro

Vendelboen Peter Jensen, der også kaldtes Peter Smed og Danmarks-Peter, forklarede sit arbejde således:

»Si, det er jo så let, så let, nær båer mæ hår materialern! Mæ tår no cement i forskelli farrer, pandeplåer, no gammel minktro å så no brågt kofångere. Så skruer mæ kofångern sammen te skelette, krosser no minktro sammen og ligger en pandeplåe heller tow fornæen å mawwi, så ints ijwærke ræjjer uk, å så klasker mæh els no cement på skitte…«

Det kræver vist en oversættelse for alle søndenfjords fra, så den kommer her:

»Se, det er jo så let så let, når bare man har materialerne. Man tager noget cement i forskellige farver, pandeplader, noget gammel minktråd og så nogle brugte kofangere. Så skruer man kofangerne sammen til skelettet, krøller noget minktråd sammen og lægger en pandeplade eller to forneden på maven, så ikke de indre dele falder ud, og så klasker man ellers noget cement på skidtet…«

B972029486Z.1_20150709225639_000+GA9MFQ9P.2-0.jpg

Elefanten er den eneste undtagelse fra den forklaring. Den nåede Peter Jensen ikke at blive færdig med, den står kun i sit jernskelet, men fungerer således som anskuelsesundervisning i, hvordan skulpturerne er bygget op.

Ved indgangen til den vendsysselske vildmark sidder to påfugle og småsludrer med hinanden over en portal, og foruden kamel, løve, slange, isbjørn, okapi, zebra, flamingoer og kænguru, og hvad man ellers kan tænke sig af det vilde liv, er der også et par andre islæt: En hest og et oksehoved. Hesten, der er placeret uden for reservatet, foran plejehjemmet Solhjem, var i sin tid udstyret med en rytter, men han blev offer for vejr og vind.

Nu sørger de lokale skolebørn for, at der hvert år skabes en ny rytter i forskellige materialer – denne får lov at ride ranke ved et lille festlighed. Tyrehovedet sidder på en pæl på den anden side af vejen og ville være en pryd for enhver slagterforretning.

Peter Jensen har med skulpturparken fået sit store ønske om at bevare sit livsværk opfyldt. Han begyndte sit liv i små kår som hyrdedreng, daglejer og tækkemand, og senere drev han minkfarm. Foruden interessen for dyrene opfandt han en række landsbrugsredskaber uden det store held. En roeoptager kastede f. eks. roerne op i luften, så man skulle passe på hovedet. Han malede også og er repræsenteret på Vendsyssel Kunstmuseum.

Han betragtede ikke sig selv som kunstner og havde en jordnær opfattelse af sine frembringelser. Han sagde om sine billeder:

»Nogen er møj gode, nogen er møj ringe.«

B972029486Z.1_20150709225639_000+GA9MFQ9S.1-0.jpg

Det var forresten ikke kun til sine skulpturer, han benyttede minktråd og cement, bilen blev repareret med de samme materialer. Så da Peter en dag i sin gamle smadderkasse blev standset ved et paragraf 13-eftersyn, kiggede betjenten ned gennem et ordentlig hul i bunden og spurgte: Nå, hvad ser man? Peter tog det med godt humør:

»Så vidt jeg kan se, må det være Frederikshavnsvej!«.

Så måtte Peter have bilen på et ”rigtigt” værksted.

Der er gratis adgang til skulpturparken på Peterspladsen i Bjergby året rundt.

B972029486Z.1_20150709225639_000+GA9MFPTK.1-0.jpg

B972029486Z.1_20150709225639_000+GA9MFQ08.1-0.jpg

B972029486Z.1_20150709225639_000+GA9MFQA3.1-0.jpg

3 råd til rejsen

  • Har man lyst til et se flere skulpturer, kan man hente en folder hos Hjørring Turistservice, der viser vej til over 100 udvalgte figurer i byen.
  • På P. Nørkjærs Plads midt i Hjørring kan man se et af landets festligste springvand omgivet af en vrimmel af farverige figurer. Den kongelige kunstner Bjørn Nørgaard har brugt fajance, granit og bronze til projektet.
  • I Mygdal ligger Danmarks nordligste herregård, Odden, de fredede bygninger stammer fra 1500-1600-årene. Gården blev restaureret i 2006-2009, og den huser en stor samling af kunstneren J.F. Willumsens værker. Museet er åbent dagligt fra 1. marts til 31. oktober.

Guide: På cykeltur gennem Mariager Fjords historie

14-03-2014: Vi er på grænsehandel med vikingerne i Hobro, vi færdes mellem giftige edderkopper og berusende svampe, besøger en landskendt hest og sejler på Mariager Fjord. Læs artikel

Nyhed: Tåsinge - idyl og drama

19-04-2011: Tåsinge har meget at tilbyde sine besøgende - ikke mindst det imponerende Valdemars Slot. Læs artikel

Guide til en cykeltur langs Storåen fra Kærshoved til Kytterup

28-06-2016: Ved Storåen kan man se Danmarks største spinderok, drikke uldent øl, beundre et lille tempel, kigge på en storforbryder, hilse på en rasende dyr kvinde, trykke Guds Hånd samt besøge et observatorium. Læs artikel

Guide til en cykeltur omkring Gjøl

11-08-2015: Der var ikke gravplads i kirken, så den nordjyske godsejer fik lov af kongen til at bygge et privat kapel. Her er han stedt til hvile med sin hustru og sine rideheste. Det Bruunske Kapel er en lille, godt gemt perle ved Limfjorden. Læs artikel

Guide: Bunkersafari på Fanø

27-02-2015: Tag med på rundvisning eller gå på opdagelse på egen hånd i betonklodserne, som var en vigtig del af forsvarslinjen Atlantvolden langs Europas vestkyst. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...