Find mere om:
Guide til en cykeltur langs Varde Å fra.. | rejser.guide.dk

Minefyldt farvand

Det begynder med en advarsel, så leger vi med Lego, hører en ode til et vandtårn, går i skole med Ole Bole og slutter af med en sjælden musling. Der er nok at opleve ved Varde Å.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GT0U9JQR.1-0.png

Vi drager ud i minefyldt farvand. Så man skal se sig godt for, når man fra Møllebjerg, 137 meter oppe på den jyske højderyg, begiver sig på vej langs Varde Å. Møllebjerg er nummer 15 på listen over Danmarks højeste punkter, det borger for, at udsigten i begyndelsen er fortrinlig.

Varde Å må fra den første spæde start i højderne leve med betegnelsen Vandel Bæk, og på de første kilometer ser vi ingen skilte, der advarer mod eksplosiver i vandløbets omgivelser. Man da vi efter at have trillet mod syd et stykke tid slår et sving inden om Vandel by, bliver vi advaret.

På byens tidligere flyveplads får vi øje på et dødningehoved og et kors af krydsede knogler – og med sorte, store bogstaver på det sammenflikkede træskilt trues der: MINEN – GEFAHR. Opråbet er placeret ved flyvepladsens bunkermuseum, og det har heldigvis ingen gyldighed i dag. Men det havde det engang.

Flyvestation Vandel blev oprettet af den tyske værnemagt i 1944 under navnet Fliegerhorst Vejle.

De allierede brugte Jylland som luftkorridor på bombetogter til de tyske byer, og derfor ville besættelsesmagten have flere flyvepladser i Danmark, hvorfra de kunne angribe fjenden med egne fly og antiluftskyts.

Op mod 800 mennesker i området måtte forlade deres hjem, da ekspropriationerne begyndte i efteråret 1943. Der blev beslaglagt 88 landbrugsejendomme, 78 boliger, skoler og missionshuse og 15 ubebyggede grunde. 6.000 tønder land lagde tyskerne beslag på. Millionerstatningerne til lodsejerne måtte den danske stat punge ud med. Ud over nazi-lufthavnen i Vandel blev også Tirstrup Lufthavn ved Aarhus og Skrydstrup Lufthavn ved Vojens etableret af tyskerne.

Startbaner med sprængbrønde

Det var med vanlig tysk grundighed, der blev gået til værks. Der blev anlagt en to kilometer lang startbane til Messerschmidt-jagerne og otte kilometer rullebaner, og de blev udstyret med 500 sprængbrønde, så man kunne sprænge hele anlægget i luften i tilfælde af en allieret invasion. Området blev ligeledes mineret.

Nu kunne man tro, at Vandel Bunker Museum var indrettet i en af de efterladte tyske bunkers som flere andre krigsmuseer. Men det er ikke tilfældet. Det lille museum har til huse i en atomsikret Nato-bunker fra 1993. Selv om koldkrigsmuren var blevet til brokker i 1989, byggede man en betonbunker til udstationerede amerikanske militærfolk fire år efter Murens fald – bare for en sikkerheds skyld. Men da Hærens Flyvetjeneste, der havde overtaget flyvepladsen i Vandel efter Anden Verdenskrig, flyttede aktiviteterne til Karup i 2003, kunne der etableres museum under betonens beskyttende mure. Og nu passer spanske ryttere og en gammel kanon samt andet isenkram på foretagendet, der har åbent i weekender i sommerhalvåret. ”Welcome to Vandel Air Base”, fortæller blå bogstaver på museets facade.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JN3.1-0.jpg

Det eneste sprængfarlige på den nedlagte lufthavn i dag er fyrværkeri, idet en del grossister har flyttet deres lagre ind i de gamle tyskerbunkere. Desuden benyttes startbanen til køretekniske prøver og racerløb i det, der nu hedder Erhvervspark Vandel.

Vi flyver videre til Billund, byen, der er bygget af Lego-klodser, i hvert fald i overført betydning. Den lille sydjyske by med landets næststørste lufthavn kan takke tømrer og snedker Ole Kirk Christiansen for sin opblomstring og fremgang. Han grundlagde Lego og sendte i 1948 de første klodser af plastic på markedet. Inden han fik den klodsede idé, havde han lavet strygebrætter og trappestiger i træ, og stumper fra produktionen blev brugt til at lave miniaturelegetøj. I 1932 begyndte Kirk på en egentlig legetøjsproduktion, og to år efter kaldte han sin virksomhed Lego. Under Besættelsen brændte virksomheden, en ny blev opført, og så var vejen banet for plastic-produktionen. Lego-klodserne er efter årtier på verdensmarkedet stadig klodens bedste legetøj.

Nørder i kælderen

Da jeg cykler forbi Legoland, må jeg drible forbi alenlange køer – op mod to millioner mennesker strømmer hvert år til forlystelsesparken. Men de virkelige entusiaster har måske fundet et andet sted hen i byen.

På Hovedgaden nummer fire ligger Løvehuset, hvor Ole Kirk Christiansen startede sin produktion. Her har man i kælderen indrettet en speciel afdeling for forretningsforbindelser, Lego-nørder og ansatte. 7.000 forskellige Lego-modeller og æsker, helt tilbage fra begyndelsen af produktionen, står på grå mobile reoler – og temperaturen holdes på konstant niveau, for at klenodierne ikke skal blive ødelagt.

Her kan fans svælge i barndommens minder, og der er historier om voksne mænd, der har fældet en tåre ved hylderne, når de har fået øje på de kasser, de fik i julegave og til fødselsdag for så mange år siden. Stueetagen huser et decideret Lego-museum, men det er ikke alle og enhver, der kan komme ind.

Skjulte romerske delikatesser

Man skal søge om at få lov til at deltage i Lego Inside Tour, som koncernen kalder fornøjelsen, og man skal være fyldt syv år for at komme i betragtning. Er man blandt de heldige, får man rundvisning på fabrikken, byggeoplevelser med ingeniører, adgang til Løvehuset og Legoland, to overnatninger og forplejning. Hele molevitten koster den nette sum af 14.500 kroner pr. næse, og om det ikke er dyrt? Tja, hele kvoten for 2016 blev udsolgt på ingen tid.

Når huset har sit specielle navn, skyldes det, at to liggende cementløver vogter indgangen. Det var dristigt byggeri på heden før krigen.

Konen med skovlen

Vil man nøjes med mindre end Lego Inside Tour, kan man benytte skulpturstien, der snor sig gennem en park i midtbyen langs åbrinken. Der findes en lille snes fine skulpturer i den grønne kile. ”Havekonen”, skabt i bronze af Lotte Olsen, hviler som en anden kommunalarbejder sine trætte arme på skovlen, men hun kan sagtens få sig en middagslur. For ikke langt væk står ”Divan”, som Claus Fisker er mester for. Bronzemadrassen på fire ben indbyder virkelig til en morfar, men det bliver formentlig en kort en af slagsen på det hårde materiale.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JLH.1-0.jpg

Der er noget for enhver smag, blandt andet værker af Pontus Kjerrman, Jens Galshiøt og Keld Moseholm, der dog denne gang ikke udstiller sine små tykke mænd, men en veldrejet dame.

Vest for Billund skifter åen navn til Grindsted Å, vi sætter kurs mod hedens hovedstad, Grindsted. I byen ligger ”Hedens Domkirke”, som den store hvidkalkede kirkebygning kaldes. Den blev til ved en ombygning og betydelig udbygning af byens gamle kirke, der i 1920’erne ikke længere kunne rumme den hastigt voksende befolkning.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JLC.1-0.jpg

Grindsted var nemlig blevet et jernbaneknudepunkt, og det trak folk til staden. Det tog to år fra 1921-23 at rejse det nye gudshus, som fik et 29 meter højt tårn mod vest, der på toppen afsluttes med fire gavle.

Der er lidt uenighed om, hvorvidt kirken kan betegnes som Grindsteds vartegn – eller om det er vandtårnet på Banegårdsvej. Mens kirketårnet står i hvid kalk, er det firkantede vandtårn bygget i solide røde teglsten. Og man var stolt i byen, da man den 27. november 1931 kunne åbne for sluserne. Der blev lavet et vers, som i en blykapsel blev indmuret i tårnet, så kommende slægter kunne forvisse sig om tårnets berettigelse:

Som et Symbol paa Sundheds Kraft

hæv dig da kækt mod Sky,

og skænk af Undergrundens Saft

hver Borger i vor By.

I 1988 var det dog slut med frisk vand fra højderne, tårnet blev udkonkurreret af mere nymodens metoder til vandfrembringelse og taget ud af drift. I 1997 blev det solgt til en lokal malermester, og siden er der ikke rigtigt sket noget. Nu forlyder det dog, at der skal indrettes ungdomsboliger i tårnet.

Stjernekrigen

Det er ikke helt korrekt, at der ikke er sket noget i forbindelse med tårnet. I 2007 begyndte stjernekrigen. En julestjerne havde i mange år fra toppen af vandtårnet sendt sin lysende velsignelse ud over byen i december, men syv år inde i det nye årtusinde manglede stjernen pludselig. Antenneudskiftninger på taget levnede ikke plads til stjernen, og det skabte en hidsig og forbitret debat blandt borgerne. Malermesteren høstede dog stort bifald, da han allerede året efter igen kunne præsentere stjernen.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JMV.1-0.jpg

Vi lader dagstjernen vise vej videre vestover, ved Ansager oplever vi et nyt navneskifte, nu hedder åløbet Varde Å, som er det overordnede navn for alle de 99 kilometer strøm. Så er vi på rette vej, der ikke byder på de store stigninger. Vi triller gennem egne, som den tyske forfatter, præst og historiker Adam af Bremen for 1.000 år siden betegnede som uegnet til menneskelig bolig, alting syntes øde, jordbunden var skrækkelig og saltagtig, og marken ufrugtbar, mente han.

I landsbyen Hodde skiltes der med den gamle skole, og vi tager et kig på den aldrende stråtækte læreanstalt. En grønmalet dør og tre fag vinduer fortæller lidt om de klejne forhold i den lille skole, der blev oprettet i 1831 som følge af Frederik den Sjettes ”Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark”. Ved skolens dør henvises til et telefonnummer på Varde Museum, man ringer op, får en kode og trykker sig ind. Så står vi i skolestuen.

Fem pulte, et kateder, en kakkelovn og et skab med en udstoppet and, penneskafter og blæk, bøger og hæfter. Undervisningen kunne gå i gang. Der var 20 børn i første klasse, 31 i anden. De ældste gik i skole fire dage om ugen, de yngste to, de skulle alle hjælpe til derhjemme med landbruget og på husmandsstederne.

Ole i sin søsters kjole

Der ligger en stak Ole Bole-bøger i skolestuen. Dem nåede man at bruge i undervisningen i de sidste årtier, før skolen lukkede i 1955. Ole Bole ABC udkom første gang i 1927 og vandt stor udbredelse. Jeg har selv haft bogen i min skoletaske og husker endnu rimet:

Ole Bole gik i Skole

med sin Søsters røde Kjole,

kom hjem Klokken fem

gik på Hovedet i sin Seng,

Ole vip, Ole vap, du slap

Rim og vers var illustreret af Storm P.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JLV.1-0.jpg

Danmarks Lærerforening ville have gispet af foragt, hvis man stuvede så mange elever ind på så lidt plads – og så har jeg helt glemt at fortælle, at Hodde Skole også rummede lærerens bolig.

Lenin på langs

Nu skal man blot huske at lukke og låse efter sig – vi siger tak for adgangen og den gode idé med selvbetjent rundvisning. Lige bag skolemuseet ses Hodde Kirke.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JMB.1-0.jpg

Nørholm Gods ligger på kanten af Nørholm Hede, vi følger grusvejen rundt om godset og kommer frem til Nørholm Vandmølle, smukt beliggende ved Varde Å. Møllen har altid været tilknyttet godset, som i Middelalderen var et befæstet borganlæg. Den var på et tidspunkt den største mølle i Ribe Amt, den malede naturligvis korn for herregården og desuden for 215 gårde og 41 huse med tilliggender på 6.500 tønder land.

Snart efter går det mod Varde, åen og jernbanen følges pænt det sidste stykke vej til byen, et signal om, at her mødes trafikken. Og det var netop vand-, lande- og jernveje, der fik folk til at samle sig i det sydvestjyske knudepunkt, der udgør en pæn provinsby med omkring 15.000 sjæle.

Jugend for øjet

Nogle af dem huserer i Jugendhuset, der med adressen Lundvej 39 er særdeles iøjnefaldende. Som navnet antyder, er huset bygget i Jugendstil, der var på mode omkring 1900. Der er kun få huse tilbage af denne type i Danmark, og dette er nok et af de bedst bevarede.

Jeg beundrer de flotte detaljer, buede vindskeder, bindingsværk, skodder, fantasifulde og smukke detaljer omkring vinduer og døre, udskæringer, søjler, alt udført i gule, grønne og røde nuancer. Bygherren blev inspireret på en tur til Sydtyskland, og han satte arkitekten C.H. Clausen fra Esbjerg til at udføre byggeriet, der stod færdigt i 1901.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JLT.1-0.jpg

Herskabsvillaen blev senere erhvervet af Varde Museum, men sat til salg i 2008. Nu er der lægeklinik og sundhedsskole på de 400 kvadratmeter, og man ønsker næsten, at man var syg, så man kunne blive behandlet i de højloftede rum med de gamle kaminer og de flotte bemalinger. Men der er lukket for tilgang, så jeg må nøjes med at få min influenzavaccination hos min egen læge og glæde mig over mundheldet: hellere rig og rask end syg og fattig.

Næste stop er torvet i Varde, hvor Frederik den syvende med Grundloven i hånden fra sin piedestal skuer ud over folket. Han er omgivet af den imponerede Sct. Jacobi Kirke fra 1100-tallet, Sillasens Hus fra 1797 og det gamle rådhus fra 1872 – samt et hvidt skur med ”Torvets Pølser” fra vi ved ikke hvornår.

Det mest specielle ved torvet i Varde er den nye belægning fra 2003. I forbindelse med den har man ladet Varde Å pible op mellem brostenene, da den i en snoet jernkanal løber fra et bassin foran rådhuset og ud i en rist længere nede ad torvet. Det lille stykke med å er landskabsarkitekten Charlotte Horns fortjeneste.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JN1.1-0.jpg

Hun tog udgangspunkt i det, der kaldes Vardemuslingen, bedre kendt som flodperlemuslingen, der kun er fundet i Varde Å. Muslingen har en sort og lang skal på op til 15 centimeter, og den kan blive 140 år gammel. Den er først kønsmoden som 30-årig, og dens larver lever i en periode som parasitter hos ørreder og laks.

I 1995 blev det seneste eksemplar af muslingen fundet, og nu regnes den for uddød.

Den store granitkugle midt i bassinet på torvet er altså et symbol på Vardemuslingens perle. Men den pølsevogn – den kan man bestemt ikke kalde en perle.

Pas på oversvømmelse

Varde Havn har været anløbssted for skibe i århundreder, og der har været toldsted. Da jeg kører ad Storegade og passerer broen med det hvidmalede jerngelænder over åen, ligger lystbådene fredeligt til kaj i havnen, og tidligere pakhuse og hejsekraner kan nyde deres otium.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GNEU9JLP.1-0.jpg

Varde Å er det eneste større vadehavsvandløb, der ikke er reguleret med diger og sluseporte, så tidevandet i Ho Bugt, hvor Vardeåen har sit udløb, påvirker både vandstanden og strømmen. Det kan man forvisse sig om, når man følger åen til dørs ved Tarp Enge og Marbæk Plantage i den nordlige del af Ho Bugt. Her er placeret skilte, der med et snuptag kan spærre adgangsvejene til området, skilte med ”Oversvømmelse – Gennemkørsel forbudt”. Husk gummistøvlerne, hvis naturen viser tænder.

Her er de undervurderede storbyer i Europa

Så står vi ved Ho Bugt, som driftige folk i 1941 havde planer om at tørlægge. Det blev heldigvis ikke til noget, da man frygtede en tilsanding af sejlrenden til Esbjerg. Og hvor skulle Varde Å ellers være løbet ud?

Ruten:

Møllebjerg, Vandel, Billund, Grindsted, Hodde, Nørholm, Karlsgårde, Varde, Janderup, Tarp Enge.

B972329745Z.1_20160701125127_000+GRVU9KBO.1-0.png

Tre råd til rejsen

Karlsgårde Kraftværk blev etableret i 1919 ved en opstemmet sø nordøst for Varde. Det ligner et lille, hvidt slot ved åen, og efter års spændende virksomhed er det nu fredet. Det kan ses på et frimærke til 17 kroner.

I Arnbjergparken i Varde kan man se, hvordan byen så ud i midten af 1800-tallet. 300 minihuse i størrelsesforholdet 1:10 udgør en af verdens ældste lilleputbyer, alle huse er nøjagtige kopier af de oprindelige.

Janderup Kirke i Varde Ådal er en af Vestjyllands rigest dekorerede landsbykirker. Den ligger ved den gamle ladeplads, hvor der er bygget shelters til cyklister, vandrere og kanoroere.

Guide til en cykeltur omkring Nakskov Fjord

08-08-2014: En by med spiritusforbud, en kanonramt kirke, en dans med myggene, det forsvundne ørige, Danmarks længste badebro, roer og syngende frøer – der er lidt af hvert ved den skønne Nakskov Fjord. Læs artikel

Guide til en vandretur i Ejer Bjerge

04-08-2015: En vandring i Ejer Bjerge byder på Danmarks højeste tinder, kokasser, gratis overnatning, en sikker slankekur og en heks, der slog Lindormen ihjel med sin kost. Læs artikel

Guide: På safari i Vendsyssel

14-07-2015: Vilde og eksotiske dyr lavet af minktråd, kofangere, haveredskaber og cement er udstillet på Peterspladsen - en skulpturpark i Nordjylland. Manden bag var kunstneren, særlingen og opfinderen Peter Jensen. Læs artikel

Guide til cykelferie på Fanø

27-05-2015: Hunde, sæler og søfolk hører med til Fanøs dna. Dertil kommer smukke huse, enorme sandsletter, rekord i kirkeskibe og Danmarks ældste sømærke. Læs artikel

Guide til Ærø rundt på cykel

16-05-2015: Døre, der fortæller om rig og fattig, et dukkehus, skibe i flasker, et kogehus, farverige badehuse, trapper til havet og træsejlskibenes by – vi er på Ærø. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...