Find mere om:
Pas på ryggen på Lolland | rejser.guide.dk

Pas på ryggen på Lolland

En ridefoged fik knækket ryggen. En poet fik så mange børn, at han hele tiden byggede til.

Jeg er på vej langs Frejlev Skov i det sydøstlige Lolland. Mit mål er Knækkerygstenen, det lyder drabeligt, og det er det også.

Stenen, der står på en strandeng ud mod Guldborgsund, ser i sig selv fredelig ud med sin spidse top, dog forstyrrer en del klæger (store bidske fluer) freden, de har fået fært af mit blod, og de bider væmmeligt.

Men det var endnu mere væmmeligt for ridefogeden på det nærliggende Ålholm Slot, da han i 1533 kom i klammeri med en række af egnens bønder i en sag om udnyttelse af skovene. Bønderne, der havde kongebrev på retten til skovene, blev så ophidsede over Ålholms forsøg på at trænge ind på deres enemærker, at de slog ridefogeden ihjel med høtyve. Dernæst tog bysmeden den maltrakterede ridefoged ved vingebenet og brækkede hans ryg på den store sten, som siden har båret navnet Knækkerygstenen. Bare navnet - av min ryg!

Kongen ville benåde bønderne, hvis de inden en bestemt frist afleverede 24 kridhvide okser med røde ører til Ålholm. Det lykkedes kun at skaffe 22 med røde ører, så bønderne farvede frejdigt ørerne på to helt hvide okser røde. Da farven skallede af, blev bedraget opdaget, men kongen morede sig og tilgav atter bønderne. Dog blev de beordret til at rejse et vejkors, der skulle markere deres skam. Frejlev Skalkekors (en skalk er en skurk) passerer man på vej ud til Knækkerygstenen, ikke langt fra vejkrydset, der skilter med 10 km til Nykøbing. Korset er dog ikke den originale udgave, det er udskiftet flere gange i årenes løb.

Bevar roen

Turen på Sydhavsøerne begynder i et mere roligt hjørne, fra Sundby - Nykøbings tvilling ved sundet - til Guldborg og ad snørklede veje til Sakskøbing, hvor roepigerne midt på torvet i patineret bronze fortæller om en sød fortid. De leverede - sammen med polske kolleger - varme hænder til øernes sukkerroeindustri, der blomstrede især i første halvdel af forrige århundrede. I dag kan man stadig overalt se roerne stå på rad og række - næsten som huse til salg-skiltene - men der er kun to sukkerfabrikker tilbage i Danmark, i Nakskov og Nykøbing Falster. Roekampagnen, som det hedder, når roerne fragtes til fabrikkerne, begynder i slutningen af september, og da vil det ikke være nogen spøg at cykle på vejene.

Kampagnens motto er: ”Bevar roen, støt melis”, der mangler ikke humor i geledderne. Og roerne fylder også godt i visen ”Livet på Lolland”, der indledes med:

Vi er nede fra Lolland, hvor roerne gror,

Og de gror - og de gror - og de gror.

Da vi nærmer os Bandholm, kommer et gammelt tog brusende i en jernbaneoverskæring. Det er veterantoget, der om sommeren kører de otte kilometer på skinnerne mellem Maribo og Bandholm. Og det får minderne frem i mine gamle knogler, der i deres sprøde ungdom sad på træsæde i en togvogn trukket med damp på linjen Skive-Glyngøre, når søndagsturen gik ud på landet til besøg hos bedstefar og bedstemor i Jebjerg, hvor der vankede flæskesteg, æblekage og kræmmerhuse med flødeskum.

Jeg smutter omkring Bandholm Station fra 1869 og kigger på de uniformerede, modne mænd, der leger med modeljernbane i naturlig størrelse. Det er en fornøjelse at se banens ældste damplokomotiv, ”Kjøge” fra 1879, i aktion. Man kan i øvrigt få cyklen med for en tyver på Danmarks ældste privatbane.

De Lollandske Alper

Det er i den lille havneby Kragenæs på nordkysten, at kragerne vender, dog undtagen dem, der skal på kvindelejr på Femø. Færgen fra Kragenæs fragter i løbet af ni uger i sommermånederne kvinder i alle afskygninger til den lille ø, hvor man i år fejrer kvindeølejrens 40-års-jubilæum.

Ikke langt fra Kragenæs kører vi ind i det, der på disse flade egne med dansk lune betegnes som De Lollandske Alper, ja, man bliver helt forpustet. Lollands højeste punkt ved Birket Bavnehøj er 30 meter. Men så regner man også bronzealderhøjen på syv meter med.

Man ser ingen tyrolerbukser som i sydligere alper, men jodlen? Joh, lollikernes sprog kunne godt minde lidt om det.

Ud for Onsevig, der blev overskyllet af en stormflod i 2006, står verdens første havvindmøllepark ud for Vindeby og Blæsenborg Odde, hvilke jo er fortrinlige navne i den sammenhæng. Man kan blive lidt mere bekymret over, at den store landbaserede vindmøllepark står på Nøjsomheds Odde, det skulle nødigt hentyde til vinden, for så bliver der brug for tællelysene i de små hjem.

Nakskov har den dejlige fjord som sit største aktiv, og ude på en af spidserne ligger Langø. Det var engang en ø, men lokaliteten er nu landfast og en lille hyggelig enklave. På havnen opdager vi et hus med hår, de gule strå på det flade tag stritter lige i vejret som på en yngre studievært. Jeg har set mange sommerhuse med græs på taget, men det er vist ikke meningen, at denne bygning skal bære paryk. Den lille rødkalkede bygning fra 1938 ser livagtig ud med to øjne og hvid næse. Hvad den rummer, ved vi ikke.

Dige-cykelsti

Tæt på Langø kan man køre ud på Danmarks længste dige-cykelsti, der går fra Albuen Tange til Rødbyhavn. Den grusede vej er tung at køre på med læs på cyklen, men udsigten er næsten en punktering værd, hvis det skulle komme så vidt.

Lige øst for Rødbyhavn bliver vi igen mindet om roernes betydning for landsdelen. I kanten af en vældig roemark ser vi et skilderhus. Hvorfor det står der, er en gåde, men man må sige, at Lolland står på vagt for roerne.

Næste stop på ruten er Nysted, der ligger særdeles kønt ud til Østersøen. I Adelgade boede lægen og digteren Emil Aarestrup (1800-1856) i nummer 80, der i dag er museum. Det var ikke kun i poesien, at Aarestrup lod erotikken blomstre, det skete også på hjemmefronten, hvor fru Caroline, der i øvrigt var digterens kusine, fødte det ene barn efter det andet. Det medførte, at huset måtte tilføjes adskillige udvidelser, og disse mange fornøjelige ”knaster” kan man tage i øjesyn, hvis man går ind i gården. Aarestrup, der kun solgte 40 eksemplarer af sin første digtsamling, fik 12 børn.

Sådan en børneflok var ikke så usædvanlig i gamle dage, jeg kendte en familie med 12 børn, der havde døbt den sidstfødte Dusinus, for man havde jo fået dusinet fuldt!

Frederik 9.s bro fører os over Guldborgsund til Nykøbing, der med sine omtrent 17.000 indbyggere er øernes største by. Det gulkalkede og velformede vandtårn, der i dag er tørlagt, byder efter 146 trin på en flot udsigt over sund og stad. Og jeg kan se næsten til Vålse Vig på nordkysten, som jeg når ved madpakketid efter en herlig tur op langs det blånende bælt. I den lille Gåbense Havn er der dobbelt gevinst for broentusiaster: Storstrømsbroen og Farøbroen kappes om opmærksomheden.

Skattely

Stubbekøbing dukker op i al sin nuttethed længere østpå, og min veninde ”Ida” lægger til kaj i havnen efter endt sejlads fra Bogø. Hende hilste jeg på for ikke længe siden på den anden side af Grønsund, hvor træfærgen travlt futter på tværs hen over sommeren. Byens gamle rådhus byder på inskriptioner på gavlene: »Lad dem styre som kan forstaae det,« lyder et af de manende råd, men om det er klogt, kan der vel være flere meninger om.

Et stykke uden for byen kører vi forbi et lille stråtækt, gulkalket hus på en hjørnegrund, ”Skattely” hedder det. Mon skatteministeren er klar over, at det findes i Danmark? Jeg røber i hvert fald ingenting, sæt man skulle få brug for at nyde sit otium på disse kanter. Sikken fest.

Østersøen byder sig til her i den østlige ende, og vi ruller ned til Falsters eneste østhavn, Hesnæs. På disse kanter ser man huse, som man ikke kender til andre steder i Danmark: Foruden strå på taget er de også stråtækte på murene, altså en slags halmhuse. Det skulle efter sigende yde beskyttelse mod den til tider stærke østenvind - om folkene også har halm i træskoene, bemærkede vi ikke.

Til gengæld bemærker vi, at de laver god kaffe på det lille traktørsted, der ligger i en skovlysning ved Pomlenakke et par kilometer syd for Hesnæs. Dertil serveres vid udsigt over Østersøen.

Således rustet med koffein kører vi til Gedser, den glemte by på sydspidsen af øen.

Møde med Mads Skjern

Banegården, som blev brugt i tv-serien "Matador" som Korsbæk Station, er i dag lukket, det sidste tog blev fløjtet til afgang i slutningen af 2009. Det er nu kørt ud på et sidespor og kan ses som et levn fra de glade dage på jernbaneterrænet. Gedsers eneste livline til omverden er nu færgeruten til Rostock i Tyskland. De fleste biler - og alle togene - kører nu via Rødby-Puttgarten og om nogle år gennem tunnelen, der vil udgøre den nye Femern-forbindelse, som man er i fuld gang med at etablere på Lolland.

Gedser Station er i øvrigt bemærkelsesværdig ved sin konstruktion. I den sydlige ende er banegården udformet som en fæstning med tårne og skydeskår. Da den blev opført i 1903, frygtede man en invasion sydfra, derfor ville man kunne forsvare sig mod fjenden, hvis han skulle dukke op på skinnerne!

Som en fjende blev Mads Skjern betragtet, da han kom til Korsbæk (Gedser) med toget. Man kan næsten se ham og lille Daniel komme om hjørnet af den røde stationsbygning, der står i fin stand med sine småsprossede vinduer. Dog er bygningen forsynet med et skilt, som vi ikke kan lide, min rejsekammerat og jeg: Cykling forbudt!

Jamen, så kører vi da igen, ud på Gedser Odde til Danmarks og Nordens sydligste punkt. På stedet står en stor sten og markerer, at her går den ikke længere.

Da vi vender tilbage til byen, er der stille i den lange, lige hovedgade, og hotellet og krostuen har kendt meget bedre dage.

Mens vi forlader Gedser, noterer vi os et sjovt makkerpar. Øernes Kloak Service og Mikkels Grillbar ligger klos op ad hinanden. To slags pølsemænd på samme matrikel. Husk at vælge den rette dør, hvis du er sulten.

På en smuk sensommerdag vender vi atter styret mod Nykøbing, der byder velkommen med sin vidunderlige vandvej.

Sydhavsøerne blev rundet på 472 km - så vi sniger os indtil videre op på 4.035 km på turen rundt om Danmark.


Tidligere artikler: 2009: 16. maj, 13. juni, 8. august, 29. august. 2010: 8. maj, 5. juni, 3. juli, 7. august. Find artiklerne på www.jp.dk ved at skrive Arne Rudi Jensen i søgefeltet.

LÆS OGSÅ: På Møn er Fanden løs

Paradisruten

  • En del af cykelrute 38 på sydkysten af Lolland kaldes for Paradisruten. Den tager sit udgangspunkt i Keldskov sydøst for Holeby og fortsætter til Nagelsti lige syd for Sundby ad stier, skovveje og småt befærdede landeveje.

Nyhed: Aktivferie fra toppen af Danmark

12-04-2010: Nok er Danmark fladt, men et voksende udbud af udendørs aktiv-oplevelser giver rig mulighed for både at komme højt til vejrs og ned på dybt vand. Tag med på aktivferie i Nordjylland: under havet, over klitterne og op i trækronerne. Læs artikel

Guide til cykeltur på Hvalpsundruten

16-08-2013: På Hvalpsundruten kan man se en haleløs stork, en bredskuldret fjordkone, blærerøve, en maskinbegejstret, verdenskendt skribent og et logihus. Læs artikel

Guide: En pige i hver havn

16-09-2012: På Sallingbanen fra Skive til Glyngøre kan man opleve nøgne piger, Danmarks længste træbro, aber på gågaden, landets bedste pilsner, naturister og vibedans. Læs artikel

Nyhed: Spændt op til leg i trætoppene

19-04-2011: Fyn er fin. Også fra toppen af trækronerne. Tag med på en anderledes skovtur. Læs artikel

Nyhed: Bornholms herlige hemmeligheder

19-04-2011: Østersøens perle byder på mere end attraktioner som Hammershus, Rokkestenen og Dueodde. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...