Find mere om:
Guide til eventyr på Madeira | rejser.guide.dk

Paradisisk pensionist-ø gemmer på eventyr for alle

Som Bulgariens Sunny Beach har ry for at være de 20-åriges mekka, er den portugisiske ø Madeira blevet kendt som seniorernes foretrukne ferieparadis. Men hvorfor er det primært de ældre, der valfarter til øen? Og går vi andre glip af noget? Jyllands-Posten satte kursen mod den frodige ø i Atlanterhavet.

Der er blevet gravet dybt i både garderoben og glimmerskrinet denne tidlige fredag aften, hvor direktionen på vores femstjernede Cliff Bay Hotel har inviteret nyankomne gæster til velkomstdrinks i hotellets afslappede lobby-bar.

Madeira_grafik.jpg

Godt 150 festklædte mennesker er troppet op til mousserende vin, fyldte butterdejsoverraskelser og mingleri. Da undertegnede ankommer med sin medrejsende veninde fem minutter over mødetid, bliver vi modtaget af et hav af nysgerrige elevatorblikke. Med vores nogle-og-tredive år er vi godt halvt så gamle som gæstegennemsnittet, og min venindes outfit, der består af en funky, kongeblå kjole, multifarvede Nike-sneakers og en skæv fletning, er tydeligvis ikke kutyme i denne forsamling.

Vi tager champagnen med ud på terrassen, hvor Atlanterhavet bogstaveligt talt ligger for vores fødder, indrammet af en særdeles velplejet have, hvor palmer, blomstertræer og udkigsposter med velplacerede træbænke kæmper om at fange gæsternes opmærksomhed. Det er blandt andet haven her, der har fået det schweiziske ægtepar, vi falder i snak med, til at vende tilbage til Cliff Bay Hotel og den lille ø i Atlanterhavet igen og igen. De har lige overstået en stor flytning hjemme i Zurich, og da de skulle vælge, hvilken destination der skulle hjælpe dem med at lade batterierne op igen, var der ingen tvivl: Madeira. Her slapper de af. Nyder naturen. Og benytter sig af de mange restauranten på lidoen – Madeiras svar på Strandvejen, hvor hoteller ligger som perler på en snor langs kysten fra øens hovedby, Funchal.

Et europæisk Hawaii

Madeira er et af Europas ældste turistmål, og særligt det grå guld har kastet deres trofaste kærlighed på den portugisiske ø, der ligger 600 km ud for Marokkos kyst som en sidste bastion, inden turen går over Atlanten. Øen blev opdaget ved et tilfælde tilbage i 1400-tallet, da portugiserne som så ofte før satte kursen mod deres kolonier i Afrika for at tanke op med diverse fornødenheder. Undervejs blev det et forfærdeligt uvejr, og delegationen kom ud af kurs og drev hvileløst rundt, indtil sømændene øjnede uopdaget og særdeles velkomment land i form af Madeira.

Den frodige ø havde ligget der og passet sig selv i nogle 30 millioner år, siden den blev skabt af et vulkanudbrud i havet. Asken og lavaen fra tidligere vulkanudbrud har givet øen en særdeles frugtbar jord, og kombineret med et mildt klima, der ligger stabilt mellem 15 og 25 grader, kan alt, hvad man planter på øen, gro. Og det gør det.

»Det er jo sådan her, man forestiller sig, at Hawaii ser ud!,« siger min veninde begejstret, da vi sidder i en minibus, som skal fragte os gennem øens enorme bjerglandskab. Noget af det mest slående ved udsigten er fraværet af bare pletter. Alt er grønt, alt er bevokset. Takket være snedige terrassesystemer, hvor bønderne planter i forskudte niveauer, er det lykkedes dem at udnytte de stejle bjergsider, og alle steder kan man se palmer, grantræer, vinranker, laurbærbuske og alskens blomster fra orkideer til bourgonvillaer. Og naturligvis banantræer, som vokser i hobetal på øen, og er en af Madeiras største eksportvarer. Mango, passionsfrugt og lignende eksotiske frugter er øboerne også selvforsynende med.

Men trods det behageligt milde klima og de smukke, blomsterrige omgivelser kan det alligevel undre, at Madeira næsten kun tiltrækker seniorer, for øen gemmer på et slaraffenland af oplevelser for alle eventyrlystne sjæle. Tag med en båd ud fra havnen, og du er så godt som garanteret at sejle mellem delfiner og hvaler. Kør til øens østside, og du vil finde bølger, som tilfredsstiller selv den mest vovede surfer. Kør op til bjergbyen Monte, og du kan tage en slæde i fuld fart ned ad bjergsiden. Hop i havet, og du kan tage dig et dykkercertifikat.

10 grader koldere

Øens absolutte trumfkort er dog de smukke levada-vandringer, hvor man går langs øens vandkanaler i op til 1.600 meters højde. Og det er netop sådan en, minibussen skal fragte os til denne søndag morgen, hvor vi har indfundet os sammen med 13 andre morgenfriske turister.

»Der er 10 pct. chance for regn, og 50 pct. chance for at blive våd, hvis du falder i levadaen,« kluklér chaufføren Alvardo og skruer op for den karakteristiske fado-musik.

Dagens mål er levadaen ”The Lakes of Madeira”, der i brochuren står beskrevet som den vandring, flest gæster har nydt, og som skulle lede os igennem et helt uforligneligt og varieret terræn. Efter en halv times kørsel i bjergterræn, begynder bussen pludselig at køre virkelig stejlt opad, og jeg overvejer, om det lille køretøj nu virkelig kan trække 15 mennesker op ad sådan en stigning uden pludselig at give fortabt og trille baglæns.

Vi ankommer dog helskindet til dagens destination, hvor Alvardo spørger, om vi har husket en ordentlig vindtæt frakke. En frakke!? Det var jo 26 grader og sol, da vi forlod hotellet ... Her 1.300 meter over havet, er temperaturen dog dalet med godt 10 grader, og blæsten står lige på.

Den urutinerede del af os, der er mødt op i korte shorts og en enkelt trøje, bliver derfor udstyret med en hellang regnfrakke fra Alvardos lager. Således påklædt starter vandringen, og efter blot nogle få hundrede meter åbenbarer der sig en helt overvældende udsigt over øens dale, bjerge og byer. Vi står bogstaveligt talt midt i skyerne, og selv om undertegnede normalt er bange for blot at prøve ballongyngerne i Tivoli, udebliver højdeskrækken mirakuløst her på bjergtoppen.

Herfra fortsætter vandringen i højt tempo gennem et af øens mange Unesco-beskyttede områder. Vi bevæger os ind i et regnskovslignede område, hvor vi bl.a. spotter kæmpemæssige bregner og gigantiske mælkebøtter. Her er også masser af blåbær- og brombærbuske, men ikke mange dyr til at spise dem ud over enkelte bogfinker. Da portugiserne opdagede Madeira, levede der ingen pattedyr på øen, og dyrestanden er stadig stærkt begrænset.

»Vi har ingen vilde dyr ud over katte og kaniner. Det største dyr, vi har, er præsidenten,« siger Alvardo, der mere end én gang understreger, at han ikke er bange for at tage kampen op med øens autoriteter, når det kommer til at beskytte det oprindelige Madeira.

Uspoleret natur

Den uspolerede natur har nemlig givet flere udenlandske investorer dollartegn i øjnene, og der er blandt andet blevet spekuleret i at anlægge indtægtsgivende kabelbaner hen over det naturskønne område. Indtil videre er det lykkedes de lokale at bevare naturen fri og åben for alle.

Langs de smalle stier støder man også på ubehagelige overraskelser i form af tidsler, der mere end én gang får fat i de shorts-klædte ben og sætter humøret en anelse på prøve. Lavthængende grene skal man også konstant være på vagt over for, og guiden råber med jævne mellemrum:

»Pas på hovedet!« Og efterfølgende:

»Hvis I ser godt efter, kan I se, at der hænger masser af gråt hår på dem ... «

Undervejs passerer vi jævnligt kilder, udsigter og vandfald, der per automatik får én til at hive kameraet frem. Blomster er der dog ikke mange af på denne højtliggende vandring, så landskabet kan i løbet af den fire timer lange tur synes lidt ensformigt. Godt halvvejs gør vi holdt ved et smukt vandfald, hvor vores nu temmelig sammensunkne medbragte sandwich bliver indtaget, mens jeg erfarer, at vi nybegyndere ikke når guiden til sokkeholderne. Alvardo spiser tun direkte af dåsen med sin schweizerkniv.

Vi snegler os vej tilbage gennem trætætte områder og slipper med blot 15 minutters gang i regn, inden vi er tilbage ved bussen. Flere falder i søvn på vejen hjem, og skulle man vågne op med ømme ben dagen derpå, har Madeira også en kur for det. Øen har de seneste år oparbejdet en særdeles stærk spa- og massagekultur, så det er bare at lægge sig på briksen og lade kyndige hænder massere eventyrets skavanker væk.

5 råd til rejsen

De lokales feriested: Når turisterne valfarter til Madeira, sætter de lokale selv kursen mod naboøen Porto Santo, der ligger 40 kilometer fra hovedøen. Porto Santo er langtfra lige så frodig og blomstrende som sin storebror, men øen har et trumfkort, som Madeira ikke kan matche: En ni km lang strand med fint, gyldent sand og vand, der med sine turkise toner lige så vel kunne omgive en ø i Caribien. Øen kan nås med både færge og fly.

Mad: Det er ikke maden, du skal tage til Madeira for, men øen har dog et rigtig fint udvalg af fisk og skaldyr som muslinger, tun, sværdfisk og øens nationalfisk espada, der gerne serveres med ristede bananer. Prøv også espetada, der er oksekød grillet på spyd af laurbærgrene samt selvfølgelig øens kendte hedvin, madeira. Drik den tørre som aperitif, og den søde efter behag. Og så kan du først som sidst sætte tænderne i øens lækre hvidløgsbrød (bolo de caco) og honningkage (bolo de mel), som de ofte og stolt serverer. Restauranten Venda de Donna Maria i den gamle bydel er en anbefaling værd.

Kunstgaden: Tidligere var facaderne i Funchals ældste gade, Rua de Santa Marie, et faldefærdigt syn, men sidste sommer sparkede byen gang i et projekt, der skulle gøre dørene til små kunstværker. Kommunen gav maling og øvrige materialer, kunstnerne gav deres arbejdskraft, og resultatet er en gade fyldt med sjove, mærkelige, grimme og smukt udsmykkede døre, der bl.a. byder på en glad mariehøne i nr. 15, en frodig nøgen dame i nr. 82 og tegneseriefiguren Obelix i nr. 158. www.arteportasabertas.com

Madeira_8.jpg

Slædetur: Er man på Madeira, skal det prøves: En tur ned ad bjergsiden i en kurveflettet slæde, der styres af to mænd med særlige futter på fødderne. Det lyder halsbrækkende, og det giver også et gevaldigt sus i maven, men de lokale har praktiseret skikken siden 1900-tallet, hvor en englænder kom på idéen for at hjælpe sin dårligtgående hustru ned af bjergsiden. Slæderne kan fanges i den smukke bjergby Monte, som ligger ca. 6 km fra Funchal, og som kan nås via bus eller kabelvogn, som giver en smuk udsigt over øen på vej op.

Madeira_6.jpg

Parkerne: At være på Madeira føles lidt som at gå rundt i én stor nationalpark, men der er adskillige skønne haver i og omkring Funchal, som er et særskilt besøg værd. Snyd ikke dig selv for en tur i Santa Catarina parken, der ud over smukke springvand og et utal af blomster byder på en eminent udsigt over Funchal-bugten. Byparken midt i Funchal, der byder på palmer, svaner og en lille café, er bestemt også en oase, der er værd at besøge. Og endelig må man tage bussen en tur op i højderne, for at besøge øens største blomsterpark, Monte Palace Tropical Garden, der er et opdagelseseventyr ud i bl.a. japansk anlagte haver, utallige blomster og fine vandanlæg.

Rejsen dertil

  • Pakkerejse: Bl.a. Spies Rejser, Apollo Rejser, Kulturrejser-Europa, Albatros Travel, Best Travel og Aarhus Charter arrangerer rejser til Madeira.
  • Fly: Fra november begynder Norwegian at flyve direkte fra København til Funchal, Madeira.
  • Morgenavisen Jyllands-Posten var inviteret af Spies Rejser.

Guide: Madeira, min blomst

10-06-2011: Madeira er seniorernes yndlingsø, men et yngre publikum er også begyndt at komme. Læs artikel

Nyhed: Madeira på ungdomskur

20-10-2009: Madeira vil af med sit ry som det grå gulds paradis. Den smukke portugisiske atlanterhavsø gør i disse år en målrettet indsats for at lokke yngre turister til. Læs artikel

Guide til oplevelser i Palma de Mallorca

17-06-2015: Mallorca er en af danskernes foretrukne sommerferiemål, og skal du dertil, så smut forbi Palma de Mallorca. Læs artikel

Guide: Mærk historiens vingesus på Mallorca

12-05-2015: Mallorca er foruden solskinstimer rig på historiske bygninger og anekdoter fra fortiden. Den spanske ø indbyder derfor til at gå på jagt efter historien – i klostret, hvor komponisten Chopin opholdt sig i tre kolde vintermåneder, i en majestætisk katedral og i dunkle drypstenshuler. Læs artikel

Guide til aktiv ferie på Madeira

30-03-2014: Den portugisiske ø Madeira er kendt som pensionisternes paradis, det er også et slaraffenland for naturelskere, ekstremsportsudøvere og eventyrlystne med hang til aktive ferier. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...