Find mere om:
Guide: Man taber sit hjerte til Symi | rejser.guide.dk

Guide: Man taber sit hjerte til Symi

Den lille ø ved Rhodos er for dem, der ønsker fred og ro. De fleste bliver kun nogle timer.

Når man kommer sejlende til Symi, kan det næsten ikke blive andet end kærlighed ved første blik. Havnebyen Gialos og den øvre bydel Chorio er så smukt beliggende op ad den naturlige havns stejle, næsten nøgne, grå-brune bjergskrænter, at det af mange er beskrevet som det smukkeste stykke kulturlandskab, de har set i Grækenland - måske i hele verden.

Huse og bygninger er smagfuldt klassicistiske og udgør et helhedsbillede så stilrent, at det savner sidestykke. Det meste er opført i natursten, og nogle huse står smukt, uden at der er gjort noget ved overfladen, men de fleste er pudset og malet i pastelfarver med gullige nuancer som fremherskende. På tagene med lav rejsning er der røde teglsten, og dørkarme og vinduesrammer er malet i stærkere farver, mest blåt og grønt.

Når man kommer i land og bevæger sig op ad skråningerne, bliver det samlede syn ikke ringere, men tæt på - i de labyrintiske gader og smøger fra havnen op mod Chorio - ser man, at der er ar i den smukke overflade. En del huse er ruiner, og det har to hovedårsager: Tyske bombninger mod Anden Verdenskrigs slutning, og så - formentlig vigtigst - at Symi har kendt bedre dage. Omkring 1900 var folketallet mindst 10 gange så stort som nutidens ca. 2.500 fastboende.

Symionitterne var berømte for skibsbygning og søsatte til tider 500 skibe om året. Afsætningsmulighederne forsvandt, da Symi og de andre dodekanesiske øer i løbet af 1900-tallets første halvdel (definitivt i 1948) blev skilt fra Tyrkiet. Symi havde også indtægt på naturlige (vaske)svampe, som dykkere hentede i havet, og øen var blandt de rigeste i øgruppen, der har Rhodos og Kos som de største. I dag er det turismen, der skaffer smør (ofte dansk Lurpak) på brødet.

Dannebrog i havnen

I havnens indbydende omgivelser vajer Dannebrog fra agterenden af en stor sejlbåd, der ligger side om side med andre luksusfartøjer. Nysgerrigheden tvinger et »daw« over læberne, og det besvares omgående med et »daw« fra manden på båden. Den er go' nok: Sejlerne, mand og kone, tæt på pensionsalderen, er danske.

Vi bliver inviteret om bord til en snak om, hvorfor og hvordan de er kommet her. Jo, da han kom på efterløn, skulle den store drøm opfyldes. Hun, der er nogle år yngre, sagde sit job op, og selvbyggerbåden blev for motor sejlet til Middelhavet ad de europæiske kanaler og floder i Holland, Belgien og Frankrig. Det var i 2007, og det tog tre måneder. Fra Frankrig videre til Syditalien, hvor båden lå den første vinter, mens ejerne rejste hjem. Næste forår videre syd om Italien til den græske ø Korfu og gennem Korinther-kanalen til Marmaris i Tyrkiet, hvor båden har ligget tre vintre. Parret, der ikke vil have navn eller anden identitet i avisen, tog hjem i vintermånederne og sejlede tyrkiske farvande og fjorde tynde om sommeren.

Fra Marmaris er der ikke langt til Rhodos og Symi, og midt i maj i år lå de her. De har oplevet meget under mange ture i land til fods, i bil, med tog og med bus. De har ingen problemer haft, men græsk bureaukrati mht. bådens færden er besværligt. De føler sig privilegerede. Især hun pointerer, at det er vigtigt at være ydmyg og hele tiden holde sig for øje, at man er gæst.

Gåtur med 386 trappetrin

Den sydlige havnekaj i Gialos, hvor danskerne lå fortøjet nogle dage, er det bedste udgangspunkt for oplevelser i bygningskultur, historie og natur og samtidig Symis livligste. Når færger og udflugtsbåde fra Rhodos og Kos lægger til sidst på formiddagen, myldrer det ud med endags-turister, og havneområdet kommer til at ligne enhver anden turistmagnet, dog med de undtagelser, at de fleste turistbutikker på Symi har et varesortiment over gennemsnit, og at der er flere ”rigtige” restauranter end fastfood-steder. De fastboende og de turister, der bor på Symi flere dage eller uger, holder sig gerne væk, mens halløjet står på. Det er til at holde ud, for mellem kl. 14 og 16 stilner stormen af, færgerne opsluger masserne, kaster trosserne, og Gialos finder sit normale, yderst rolige pulsslag frem igen.

Som besøgende med få eller mange overnatninger behøver man ikke holde sig inden døre i de hektiske timer. Søger man bare lidt væk fra havnen - og det vil sige opad - er mylderet til at overse og stort set fraværende, når man kommer en halv til en hel kilometer væk fra havnen.

Man kan få bil med til Symi, eller man kan leje én, evt. noget tohjulet, men de fleste går. Som det første vælger mange Kali Strata, trappegaden, der fører en fra det inderste af havnen i Gialos til et lille torv i den gamle, øvre bydel Chorio. Så har man taget 386 trin op plus de fladere småstykker undervejs, hvor trin ikke er nødvendige. Omkring hvert hjørne ser man nye bygningsdetaljer, og udsigten, som skifter, hver gang der er en åbning mellem husene, bliver bedre og bedre, jo højere man kommer op. Uventet dukker cafeer og taverner op, og pludselig kigger man mod øst ud over et andet vand, nemlig fjorden ved den lille by Pedi. I det fjerne ligger Tyrkiets bjerge, der fra Symi ser sorte og truende ud.

Frygt ikke labyrinten af gader og smøger; når man igen går nedad, ender man før eller siden ved havnen. Ved torvet i Chorio må man godt belønne sig selv for opstigningen med et ophold på cafeen Lefteris, restauranten George og Maria eller et af de andre steder, der sælger mad og drikke, og skulle det gå så galt, at benene ikke vil mere, kan man nok finde bussen, der kører i pendulfart mellem Gialos og Pedi, eller tage en taxa. Begge dele er billige.

Bo i en gammel vindmølle

Er der kræfter til mere, finder man lidt højere i Chorio byens museum, men man kan også forlænge vandringen - nu mindre krævende - ved at kigge nærmere på de gamle vindmølletårne i natursten, der ligger højt over det østlige Chorio. Møllernes præcise opførelsestidspunkt er usikkert, men de ses på et maleri fra 1700-tallet. De blev brugt til at male hvede til mel, som blev sejlet over fra det nærliggende Lilleasien, nu Tyrkiet. Da Symi og de andre øer først i 1900-tallet mistede deres tilknytning til Det Osmanniske Rige, hvoraf Tyrkiet er udsprunget, forsvandt hveden, og møllerne gik i forfald. Den sidste var i brug kort før Anden Verdenskrig.

Den halve snes møller er i forskellig stand. En ruin er til salg, andre er restaurerede til beboelse. Mindst én lejes ud til turister. Er man interesseret, må man opsøge ejeren, der bor i nabohuset. Der skiltes ikke med udlejningen, og møllen lejes ikke ud gennem noget bureau. Men ejeren viser den gerne frem. Desværre kan vi ikke oplyse priser og detaljer, da ejeren under fremvisningen godt nok fortalte meget, men alt på græsk. Lokale kilder siger, at tidligere udlejning har måttet indstilles, da lejerne klagede over, at møllen - naturligt nok for møller - er meget vindomsust.

For vandringsmænd og -kvinder

Udsigten over Gialos fra området ved møllerne er formidabel, og det er den i endnu højere grad, hvis man går mod vest fra torvet i Chorio ca. 30 minutter op til et udsigtspunkt, hvorfra man ser Gialos, Chorio, Pedi, to fjorde og længst mod øst Tyrkiets bjergrige kystlinje. Det er ikke nemt at følge denne rute via kort eller gps, men på www.aartworld.com (underside om ”Greek island walks”) er en alternativ vejviser, nemlig fotografier af rutens fikspunkter, som man kan printe og tage med. Alt efter smag måske Symis bedste udsigt, og det siger ikke så lidt.

Lidt længere, men stadig overkommelig, er turen fra Gialos/Chorio til Pedi, hvor man kan opleve en enkelt tilbageværende skibsbygger, der til dels holder øens stolte traditioner i hævd. Glasfiber er nu det fremherskende konstruktions-materiale, men er man heldig med tidspunktet, vil man se, at der stadig lægges køl og monteres spanter i svært tømmer.

Interessant nok er der trods skibsbyggeriet ved Pedi meget grønt af pinje og cypres, mens andre dele af Symi står nærmest ubevoksede. Nogle kilder siger, at nøgenheden skyldes den historiske skibsbygningsindustris skovning.

En fin vandretur af overkommelig længde (ca. tre timer foruden pauser) får man mod sydvest fra havnen i Gialos. En kørevej fører det første stykke stejlt ud af byen. Efter ca. et kvarter begynder en sten- og marmorbelagt bred sti for vandrere og tohjulede, der fører forbi et af de kapeller for helgener, som Grækenland har så mange af. Jo højere, man kommer, jo mere bliver bevoksningen kratagtig og omfatter bl.a. krydderurter som timian og salvie. Der er god mulighed for at opleve geder finde føde på (for mennesker) ufremkommelige og livsfarlige klippefremspring. Ved kapellet åbner sig en ny, storslået udsigt over bugten Agios Visilios.

Symi er i det hele taget et eldorado for folk, der kan lide at gå. Man kan komme meget videre omkring end her beskrevet. Det må vi tage en anden gang. For rejsende med andre interesser: Symi har et diskotek. Ét. Onde tunger siger, at det er hjemsøgt af fortabte sjæle.

LÆS OGSÅ: Øhop i Grækenland for begyndere

Symi

Rejsen dertil

  • Pakkerejse: Apollo Rejser og Spies har charterrejser til Symi, men ingen guideservice på øen. Man flyver til Rhodos og transporteres til havnen og videre med færge til Symi. Hotelafhentning ved færgen. Tilbuds-ugepriser i august fra ca. 3.500 kr.
  • Fly/bil: Der er ingen lufthavn på Symi. Man flyver til Rhodos og sejler derfra med færger, hvoraf nogle tager bil med. Der er også bilfærge fra Piræus ved Athen.

Morgenavisen Jyllands-Posten var inviteret af Apollo Rejser.

Symi

  • Navnet kan også staves Simi. 58,1 km +2 og dermed nr. 8 i størrelse blandt de 12 dodekanesiske øer i det sydøstlige græske øhav. Kystlængden er 85 km. Beliggenheden er nordvest for Rhodos og kun otte km fra den tyrkiske sydvestkyst. 2.560 indbyggere ved seneste folketælling i 2001. For 100 år siden var der ca. 25.000. Primære indtægter fra turisme, byggeindustri og handel.
  • Turistsæsonen er på syv måneder (april-oktober) med højsæson i juli, august og september.
  • Højeste punkt er Vigla-bjerget på 616 meter.
  • Historie: Homer nævner i Iliaden Symi for øens deltagelse i Den Trojanske Krig for ca. 3.000 år siden. I 1522 kommer øen under tyrkisk herredømme, der varer til 1912, da Italien får magten over øgruppen Dodekaneserne. Den 8. maj 1945 underskrives på Symi Nazitysklands kapitulation på Dodekaneserne. Den 7. marts 1948 underskrives på Symi en protokol, som igen gør Dodekaneserne græske. Den tyrkiske befolkning forlod i stort tal Dodekaneserne fra 1923 iht. en international aftale om befolkningsudveksling mellem Grækenland og Tyrkiet. I dag er der et tyrkisk mindretal på ca. 5.000 personer på hhv. Rhodos og Kos. Tyrkerne taler tyrkisk hjemme, men anses i øvrigt for integrerede i det græske samfund. Grækenland og Tyrkiet, der begge er medlem af NATO, strides stadig om nogle af De Dodekanesiske Øer.

Kilde: Primært www.symi.gr, lokalstyrets hjemmeside.

Fem råd til rejsen

Seværdigheder:

  • Panormitis-klostret fra 1700-tallet, som man kan komme til i bil eller med turbåd fra Gialos, Rhodos eller Kos.
  • Bymuseum i Chorio med et Symi-hjem fra 1700-tallet, antikke statuer og figurer og byzantinske fund på øen. Følg skilte fra torvet i Chorio.
  • Søfartsmuseum med ting og redskaber fra Symis storhedstid med skibsbyggeri og svampedykning. Ligger centralt for enden af havnen i Gialos.

Manglende prislogik:

  • Guidebøgerne skriver, at der er dyrest ved havnen i Gialos, men Jyllands-Postens medarbejder oplevede varierende og ”ulogiske” priser: Billig frokost ved havnen, sammenlignelig men dyr frokost i det afsides liggende Pedi. Øl og kaffe til skyhøje priser højt oppe i Chorio, hvor mange endagsturister ikke når op. Prisniveauet generelt nærmer sig vesteuropæisk niveau.

Indkvartering:

  • Symivisitor.com formidler hoteller og privat indkvartering. To hotelmuligheder centralt i Gialos:
  • Iapetos Village, som både Apollo Rejser og Spies tilbyder. Et nyere hotel med værelser og lejligheder grupperet i huse omkring et velholdt og hyggeligt gårdhavemiljø. www.iapetos-village.gr
  • Opera House, som trods Symis lidenhed har en sal til 400 tilskuere, hvor der bl.a. opføres opera og anden musik. Men primært er operahuset et hotel med indkvartering i huse i klassisk Symi-stil omkring gårdhaver. www.symioperahouse.gr

På nettet:

Litteratur:

  • Ejgil Søholm: Breve fra Simi (Samleren, 1995)

Guide: Thassos er forfriskende som en kilde

01-04-2012: Den græske ø byder på silkeblødt havvand, drikkevand fra hanen og turister i begrænset antal. Læs artikel

Nyhed: Græsk idyl - hvis man kan finde den

12-08-2010: Bilfrie bjerglandsbyer. Kølig hvidvin under platantræet på torvet. Æselkaravaner på blankslidte brosten. Vandrestier over skovklædte bjerge. Velkommen til den græske halvø Pelion - fire timers kørsel fra Athen, hvis man kan finde vej. Læs artikel

Nyhed: Smag på det græske ørige

30-07-2010: Hvis valget står mellem Athen eller en af øerne, så fortvivl ej: Begge dele er muligt. Læs artikel

Anmeldelse: Grækenlands grønneste ø

20-10-2009: Korfu er Grækenlands frodigste ø og rummer foruden dejlige strande en af landets mest charmerende byer. Læs artikel

Nyhed: Olivengrøn frodighed

21-06-2008: Danske turister har aldrig søgt til Korfu i større stil, hvilket er både synd og uforståeligt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...