Find mere om:
Guide til naturoplevelser på De Kanariske Øer | rejser.guide.dk

De Kanariske Øer er mere end grisefest og solstole

De populære spanske ferieøer Tenerife og Gran Canaria har langt mere at byde på end grisefester og swimmingpools. Jyllands-Posten guider her til fem oplevelser af den mere autentiske slags, der viser andre sider af ferieparadiset.

I 1960’erne introducerede Simon Spies danskerne for De Kanariske Øer. På grund af beliggenheden ud fra den afrikanske nordkyst og dermed et mildt vintervejr blev det straks et populært rejsemål for solhungrende danskere.

I dag er det stadig et af de mest populære rejsemål for danskerne, men de færreste vil tage sig til takke med en solstol og en overdåd af grisefester og sangria, som var populære dengang. Derfor har Jyllands-Posten fundet fem fantastiske nedslag på De Kanariske Øer, der kan give solstolen konkurrence.

Spis som de lokale

Et hurtigt afstik fra hovedgaderne kan betale sig, hvis man vil opleve en mere autentisk side af De Kanariske Øer. Her finder man de små restauranter, hvor de lokale spiser.

Lokalerne er som oftest små, brune og emmer af lokal charme. Og ikke nok med det. Her finder man den bedste kvalitet råvarer, som typisk er friskfanget fisk, nyåbnede østers eller langtidsrøget skinke serveret med friske grøntsager og stærke saucer, typisk serveret som let tapas, som kan imponere selv den mest kræsne gane.

Generelt er kvaliteten høj og udvalget stort, så uanset hvad man har lyst til, burde det være til at opdrive. Man kan for eksempel prøve en pattegris stegt på spyd eller en friskfanget hummer – og så skylle det hele efter med en Ron Miel, en lokal honningrom, hvis sødme gør den til en dejlig afrunding på måltidet.

B971991437Z.1_20150528162630_000+G16LH2VI.2-0.jpg

Nyd en drink på Playa de las Américas

Playa de las Américas er næsten ikke til at komme udenom, hvis man besøger Tenerife. Stranden er nemlig øens midtpunkt, når det kommer til fest og natteliv, og selv om man møder alle de andre turister her, er den alligevel et besøg værd.

Vulkanøens overraskelser

Her kan man sidde på en af de mange cocktailbarer og nyde en frisklavet drink med udsigt til den smukke bounty-strand, hvor både voksne og børn boltrer sig i de azurblå bølger. Her hersker den dovne strandstemning året rundt, for selv om vinteren lægger temperaturen typisk på den gode side af de 20 grader.

B971991437Z.1_20150528162630_000+G16LH2VD.2-0.jpg

Hvis man har brug for at brænde lidt energi af eller er til den eventyrlystne side, kan man også prøve en del forskellige vandrelaterede forlystelser såsom vandski, dykning og windsurfing.

La Gomera på én dag

Om natten forvandler den dovne stemning ved stranden sig til en hurtigbankende puls, som nattelivet overtager scenen med natklubber, cabaret-barer og restauranter, hvor unge fra hele Europa søger hen for at feste igennem.

Tag på vulkanvandring

Hvis man er til storslåede naturoplevelser, bør man leje en bil og besøge Parque Nacional del Teide, som ligger midt på Tenerife. Parque Nacional de las Cañadas del Teide har officielt været nationalpark siden 1954 og er centreret omkring et enormt vulkankrater med en omkreds på 48 km, hvoraf Teidebjerget med sine 3.718 meter er Spaniens højeste bjergtinde. Og som bekendt er der koldt på toppen, så det er en god ide at huske vinterjakken hjemmefra, hvis man planlægger et besøg på bjerget, særligt i vintermånederne, hvor temperaturen kan komme under frysepunktet.

Man skal være i nogenlunde form for at vandre op på toppen af bjerget, men udsigten er i høj grad anstrengelserne værd.

Man kan også nøjes med at vandre i bjergene uden at nå til tops. Man kan blandt andet tage med på en stjernevandring efter mørkets frembrud. På el Teide befinder verdens største teleskop, Gregor, sig nemlig, og forskellige grupper tilbyder stjernevandring i det månelignende område mod en lille betaling. På en stjernevandring går man rundt på de øde klipper, kun guidet af månens skær, og det er muligt at se langt mere af nattehimlen end i Danmark. Flere af stjerneguiderne har både teleskop og laserpointer med, så man lærer en hel del både om planeternes farve og stjernernes placering.

Grundet det klare udsyn er både Tenerife og Gran Canaria oplagte rejsemål for stjerneelskere. På begge øer kan turistkontorer sætte dig i forbindelse med stjerneguider.

Se kanarisk kunst i en doven, lille landsby

Naboøen Gran Canaria opleves bedst, hvis man lejer en bil og kører op i bjergene. Det golde bjerglandskab adskiller sig meget fra kysternes frodighed, og selve køreturen gennem det forrevne bjerglandskab er både nervepirrende og smuk.

Er man kunstinteresseret, vil et smut forbi den idylliske by Fataga være en fristende oplevelse. Her bor nemlig Gran Canarias store kunstner, Luis Montull, en berømt billedskuptør og maler, hvis værker er udstillet blandt andet i New York, London, Paris og Beijing.

B971991437Z.1_20150528162630_000+G16LH31H.2-0.jpg

Han er yderst venlig og tager gerne imod besøgende. Hvis man kan lide hans værker, kan en lille tegning fra kunstnerens egen hånd, erhverves for små 10 Euro (75 kr.).

Luis Montulls studie findes på Calle le Montaneta 3 i Fatega.

Hans hus finder man ved at stille bilen ved byens eneste kro og lade sig forvilde ned ad de små gader med hvidkalkede huse, som står flot i kontrast til bjergbyens vilde, farverige fauna. Byen er nemlig så lille, at man bare kan spørge sig frem – beboerne er meget venlige og hjælpsomme.

På marked i fiskerby fra fordums tid

Et godt sted at slutte sin rundtur på Gran Canaria er i Arguineguin, som er den ældste bebyggelse på sydkysten og indtil for ganske nylig var en lille fiskerby. Den har dog udviklet sig til et turistområde, men har formået at bevare sin oprindelige charme med fiskerbyens traditionelle kultur – man finder blandt andet en fungerende havn, livlige fiskerbarer og fremragende fiskerestauranter her.

Hvis man er på jagt efter friske råvarer eller gode tilbud, kan man besøge øens største marked, som afholdes hver tirsdag. Der er desuden fiskeauktion tidligt hver morgen, som bestemt også er en oplevelse – hvis man altså ikke har noget imod lugten af fisk og højtråbende lokale, der prøver at overbyde hinanden i kampen om at få de bedste fisk til de bedste priser.

Det mest charmerende ved byen er dog den lange strandpromenade, der forbinder de mere eller mindre luksuriøse hoteller med stedets smukke strande og bugter.

Promenaden slutter i en klynge af restauranter, der ligger helt ud til havet, og her kan man se traditionelle flamencodansere underholde, mens bølgerne slår ind mod kysten i takt med dansernes klaprende kastagnetter.

B971991437Z.1_20150528162630_000+G16LH30M.2-0.jpg

3 råd til rejsen

  • Få en særlig hoteloplevelse: Hvis feriebudgettet tillader det, kan man overveje en nat eller to på Radisson Blu Resort i Arguineguin, Grand Canaria. Hotellet er nemlig bygget ind i klippevæggen, så rammerne er smukke og anderledes. Og så er det heller ikke af vejen, at man kan nyde en cocktail i sit eget private boblebad på altanen.
  • Lej en el-cykel: Hvis man ikke ønsker at leje en bil, og måske ikke ligefrem har baller af stål, kan det betale sig at leje en elektrisk cykel for at komme rundt på øerne. Landskabet er nemlig meget kuperet, og formen skal være god, hvis man vil transportere sig selv rundt uden hjælpemidler.
  • Stop i Fagata-dalen: Kører man til Bjergbyen Fataga, er det værd at stoppe i Fataga-dalen, bedre kendt som de tusinde palmers dal, som er et indbydende, grønt sted, hvor man kan besøge forskellige frugtgårde og nyde de frodige marker.

Rejsen dertil

  • Flyv til lufthavnen Las Palmas, Gran Canaria, hvis du rejser på egen hånd.
  • Fra Billund kræves en mellemlanding. Priser fra ca. 3.000 kr.
  • Fra Københavns Lufthavn kan man flyve direkte med bl.a. Norwegian til priser fra omkring 2.000 kr.
  • De fleste charterbureauer tilbyder pakkerejser til De Kanariske Øer, hvor både transport og hotel indgår.

Jyllands-Posten var inviteret af Star Tour

Guide: Kanariske ø-hop

05-02-2012: Gran Canaria-Fuerteventura-Lanzarote: På De Kanariske Øer venter eventyret. Læs artikel

Guide til kultur og natur på kanarieøen La Palma

28-05-2016: Efter den verdensomspændende økonomiske krise har kanarieøen La Palma set sig nødsaget til at forny sig ved at tiltrække turisme. Men samtidig er der et ønske fra de lokale om at holde ved den traditionelle kultur – et ønske, som både en bananplantage, cigarproduktion og et observatorium forsøger at efterleve. Læs artikel

Guide til den sydspanske turistmastodont Benidorm

01-02-2014: Meningerne er delte om den sydspanske turistmastodont Benidorm, der byder på herlige strande, varieret underholdning samt et suverænt klima – men som også er et inferno af forlystelsessyge turister. Læs artikel

Nyhed: De kanariske indianere

04-05-2010: Gran Canaria er ældre end solcreme, klorvand og pommes frites. Den spanske ferieø gemmer også seværdige fodaftryk fra øernes originalbefolkning guancherne. Læs artikel

Anmeldelse: Gran Canaria i nye klæder

20-10-2009: Gran Canaria har ry for at være et slidt og lidt gammeldags turistmål, men naturen er smuk, og på et femstjernet hotel som Villa del Conde lider man ingen nød. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...