Find mere om:
Nyhed: Ferie med 'det hele' hitter | rejser.guide.dk

Nyhed: Ferie med 'det hele' hitter

'All Inclusive' konceptet, hvor mad og drikkevarer i døgnets 24 timer er inkluderet i feriens pris, er på tre år blevet den helt store trend i charterbranchen.

Smag og behag i rejsevaner skifter som moden. Det ene år står skjorten åben til navlen, det næste hænger bukserne nede på lårene, og nu er det absolut in at rejse på ferie med fuld forplejning inkluderet i prisen.

»Hvor vi for 2-3 år siden stort set ingen rejser havde af den type, er det nu på nogle destinationer helt op til 80 pct., der sælges med 'All Inclusive',« siger Peder Hjortshøj, direktør i Bravo Tours, der på 10 år er vokset til at være Danmarks tredjestørste rejsebureau.

Med 'All Inclusive' menes mad og drikkevarer ad libitum inkluderet i rejsens pris fra morgen til sen aften. Konceptet giver forringede valgmuligheder og en form for 'binding' til hotellet, hvor man er indlogeret, men til gengæld spares en hel del tidskrævende restaurationsbesøg, reservationer og transport.

»All Inclusive har flere store fordele, som åbenbart er faldet i manges smag. For det første bliver det nemmere at holde styr på budgettet. For det andet er mange restauranter på de mest populære rejsemål fyldte, hvilket vil sige, at man går forgæves. For børnefamilierne er der sparet meget bøvl ved at kunne gå direkte ned til buffeten, når man er sulten,« siger Peder Hjortshøj.

Bravo Tours sender i år 150.000 danskere af sted på ferie. De 65.000 rejser til vinter, og af dem har knap halvdelen købt All Inclusive.

»Det er en trend, der er kommet af ingenting. Men virkelig noget, rejsebranchen er ved at omstille sig til med lynets hast« siger han.

I sådanne øjeblikke er turistindustrien god til at vise sin dynamik. Ifølge Peder Hjortshøj var det i 90'erne hotellejligheder, som folk ville bo i, i 00'erne blev det attraktivt med halvpension, hvor der stadig var frihed til det ene måltid. Nu er man i fuld gang med at ændre hotellejligheder til værelser og indrette hotellerne til 'All Inclusive'.

»Et kendetegn er også, at 'All Inclusive' ikke automatisk er ensbetydende med lav kvalitet. Også luksushoteller i vores allerbedste kategorier har 'All Inclusive'. Deres priser er naturligvis noget højere, men så er det også med luksusbuffeter med udsøgte drikkevarer alle døgnets 24 timer,« siger Bravo Tours direktøren.

Tyrkiet og Gran Canaria har været hurtigst til at omstille sig. 40 pct. af alle rejser til Tyrkiet er nu 'All Inclusive', mens det på den canariske ø Fuerteventura er 80 pct.

»Vores førende luksushoteller tilbyder 'All Inclusive' på 6-7 restauranter, hvor man vælger mellem for eksempel kinesisk, italiensk, fransk og thailandsk køkken. Det betyder, at der faktisk er en ny restaurant at vælge hver dag,« siger rejsedirektøren.

All inclusive

Koster 1000-3000 kr. per person per uge.

All Inclusive deles op i tre kategorier:

- All Inclusive Light:

Morgen-, middags- og aftensmad serveret fra simpel buffet. Lokaltproducerede drikkevarer serveret kl. 11-23.

- All Inclusive:

Alle måltider serveret fra 'flot' buffet. Snacks, chips og is i dagtimerne.

- Ultra All Inclusive:

Særligt gode restauranter, flere buffeter, lokale og de fleste typer udenlandske drikkevarer ofte 24 timer i døgnet. Gratis håndklæde-, liggestol- og strandservice. Daglig aftenunderholdning.

Nyhed: På charterferie "med det hele"

12-02-2009: Nye rejsevaner er blomstret op i kølvandet på finanskrisen. Vi vil gerne leve ekstra godt, når de holder sommerferie. Læs artikel

Nyhed: Senior Rail med faldgruber

02-07-2009: Men også en rejseform med store muligheder. Læs artikel

Nyhed: Kunsten at rejse alene med børn

06-11-2009: Giv dem en pool. Giv dem sol og souvenirs, og de vil ikke bede om mere. Lad dem få klorforgiftning med is til, og deres ferie vil nå højderne af den sky, vi ikke fik set et glimt af i den uge, vi var på ferie i Tyrkiet. En vel at mærke eneforældre-ferie med to børn i alderen 10 og 13 år. Læs artikel

Nyhed: Vådt nytår i Isaan

20-10-2009: Landbrugsprovinsen Isaan er blot en kort afstikker fra Bangkok eller Pkuket, men en helt anden slags Thailand. Og der er vild vandfest, hvis man kommer i midten af april. Læs artikel

Nyhed: Der er penge at spare på skiferien

21-09-2009: Få 22 pct. rabat på hytteferien, eller hold familieferie i Alperne med all inclusive, liftkort og skileje for 8.000 kr. Finanskrisen har gjort det billigere at komme på skiferie. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...