Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Guide til Campingpark Sanssouci zu Potsdam,.. | rejser.guide.dk

Guide til Campingpark Sanssouci zu Potsdam, Berlin

”Ihr königlicher Campingpark” er vist lidt ”lånte fjer” af Campingpark Sanssouci zu Potsdam/Berlin. Men pladsen er dejlig og et godt udgangspunkt for at besøge – ja, netop – adskillige slotte, slotsparker og den natur, hvor stribevis af kronede hoveder og berømte statsmænd har opholdt sig.

Campingpark Sanssouci zu Potsdam/Berlin

Fredelig og velholdt plads tæt ved sø og badestrand.

God restaurant.

Midt i naturen, tæt ved natur og kultur.

www.camping-potsdam.de


Mange danskere besøger hvert år Berlin, men alt for få giver sig tid til at stikke en lille halv time væk med tog eller bil for at tage et kig på Potsdam. Men man kan jo også vælge at bo i den smukke natur i Potsdam og så besøge Berlin, når storbylivet drager.

Potsdam ligger midt i et kuperet område med masser af træer og søer ved floden Havel. På grund af den smukke beliggenhed har konger og kejsere i århundreder boet i Potsdam. Og en halv snes smukke slotte som Frederik den Stores rokokoslot Schloss Sanssouci med den imponerende Park Sanssouci samt stribevis af pragtfulde bygninger præger byen og egnen. Potsdam er derfor også ganske fortjent på Unescos Verdensarvliste.

Den historiske by

Ud over de mange slotte er den gamle by med tre vidt forskellige byporte værd at kigge på. Byen blev hårdt ramt under Anden Verdenskrig, men er nænsomt genopbygget, hvor man har forsøgt at bevare den oprindelige stil uden store gadeskilte – men alligevel med de kendte butikker, man forventer i en moderne by.

B972055069Z.1_20150813181837_000+GKEN393U.2-0.jpg

Nogen vil måske huske Potsdam som stedet, hvor statslederne Josef Stalin, Harry Truman og Winston Churchill lige efter Anden Verdenskrig mødtes for at aftale delingen af Tyskland på Schloss Cecilienhof (der senere har været hotel).

Mens andre måske vil lægge mærke til Glienicker Brügge, når de besøger Potsdam. Broen var en af de berømte grænseovergange mellem DDR og BRD – øst og vest i 1945 til 1990. Den blev bl.a. benyttet til udveksling af tilfangetagne agenter mellem øst og vest. Broen har derfor også været med i mange agentfilm.

Kongelig campingplads

Og når nu hele egnen emmer af kongelighed, er det oplagt at opbygge en velordnet og eksklusiv campingplads og kalde den ”kongelig”. Pladsen ligger helt fredeligt fem km sydvest for byens centrum ude i en åben skov med gamle egetræer. Så der er masser af lys, men også skygge for kraftig sol. Der er plads til 170 enheder samt en del mindre, tøndeformede hytter og nogle ferielejligheder.

Pladsens hovedbygning rummer receptionen, den hyggelige restaurant Anna Amalia med terrasse med søudsigt, en lille forretning med de gængse kolonialvarer samt diverse lokale specialiteter og souvenirs. Lidt utraditionelt har pladsen en frisør, hvis man har været længe hjemmefra. Bygningerne er holdt i massivt træ samt røde teglsten.

Camping med middelalderlige oplevelser for børnene

Templiner See udgør den ene langside af campingpladsen, hvor der er pladser helt ned til søen samt en strand og et solbadeområde. På pladsen kan man leje både, men man kan også holde sig på landjorden og leje en cykel eller elcykel og tage en tur på det store stisystem. Der går faktisk en offentlig cykelsti gennem pladsen, som man kan følge. Ligesom campingpladsen byder på guidede cykelture for deres gæster.

Uden miljømærke

Har man børn med, er der legepladser samt et træværksted til dem. Vil man ud i området, er det muligt at dyrke geocaching på og omkring pladsen. Ligesom pladsen afholder kurser i surfing, kanosejlads og anden vandsport for både børn og voksne.

B972055069Z.1_20150813181837_000+GKEN393P.1-0.jpg

Selv om der er rigeligt med oplevelser og afslapning på pladsen og i Potsdam, kan man jo tage en tur til Berlin. Togstationen ligger mindre end to km fra pladsen, og pladsen har endda gratis shuttlebus til og fra stationen.

Pladsen gør i øvrigt opmærksom på, at man kan køre til pladsen med biler uden den tyske miljømærkat, der kræves i forruden, hvis man vil køre inde i Berlin og en række andre tyske byer.

Campingpark Sanssouci

zu Potsdam/Berlin

Fredelig og velholdt plads tæt ved sø og badestrand.

God restaurant.

Midt i naturen, tæt ved natur og kultur.

www.camping-potsdam.de

Guide til en tysklandsferie i Mecklenburg-Vorpommern

25-05-2016: Mecklenburg-Vorpommern – de fleste kender navnet på den tyske delstat, men de færreste kan sikkert placere den på Tysklands-kortet. Og det er synd. For den fortjener meget større interesse med – også på grund af de mange tilbud den har til campingfolket. Så overvej Meck-Pomm som feriedestination, eller nyd et par dage i Nordøsttyskland på vej til eller fra feriemålene i Sydeuropa. Der er nok at opleve. Læs artikel

Guide til Bad Griesbach Campingplads i Bayern

03-06-2011: Bad Griesbach Campingplads med golføvebane og massage oser af luksus, store biler og kapital. Læs artikel

Nyhed: Med sø og slot som nabo

21-01-2011: Ferienpark Seehof i Schwerin er med sin egen charme et fint udgangspunkt for en ferie. Læs artikel

Nyhed: Rejs ad Bloksbjerg til

05-11-2010: Harzen giver associationer til pensionister på bustur, men bjergene få timers kørsel fra Danmark har aktiviteter for hele familien, og Harz-Camp Bremer Teich er et godt udgangspunkt. Læs artikel

Guide til overnatning med campingvognen i Tyskland, Østrig og Italien

31-05-2016: På ferieturene sydpå var det for år tilbage helt naturligt at overnatte i campingvognen på de tyske rastepladser, men i dag er der på mange af strækningerne så stor trængsel, at det i højsæsonen kan være vanskeligt at finde et sted at skrue støttebenene ned. Som alternativ kan man vælge en af de mange campingpladser, der ligger praktisk i forhold til motorvej og afkørsler hele vejen ned gennem Europa. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...