Find mere om:
Nyhed: Kæmpe udvalg af autocampere | rejser.guide.dk

Nyhed: Kæmpe udvalg af autocampere

De høje danske afgifter betyder, at de fleste nøjes med at drømme om egen autocamper på danske nummerplader. Udbuddet har ellers aldrig været større.

Overalt i Europa meldes der om flugt fra traditionelle campingvogne over i autocampere. De seneste år er der udviklet masser af nye modeller, ligesom nye mærker har fået del i det øgede salg.

Tendensen har fået yderligere luft under vingerne af den helt simple grund, at de fleste campere bygger på samme chassis, og at opbygningerne er blevet både billigere og bedre.

En moderne autocamper på et Fiat Ducato-chassis er i 2016 bedre end en tilsvarende var for ti år siden. Der er ikke ændret afgørende på konstruktionen, men komfort- og sikkerhedsudstyret i varebilerne er fulgt med personbilerne, og derfor er oplevelsen i en gennemsnitlig autocamper langt bedre nu, end den var tidligere.

Det gælder både mere støjsvage dieselmotorer, men også bedre aerodynamik og støjdæmpning til gavn for oplevelsen bag rattet. Sidst, men ikke mindst, er mulighederne for sikkerhedsudstyr også øget og køreegenskaberne forfinet hen mod det, man kender fra personbiler.

Ekstremt udvalg – også i Danmark

På den store campingudstilling i Herning for en måned siden kunne de danske campister se stort set alle de modeller, der forhandles i Danmark. Og aldrig har der været så mange store autocampere udstillet med meterlange udstyrslister.

Mens man blandt campingvognene kan opleve en let opbremsning i jagten på at fylde komfort-udstyr i vognene, ja så forholder det sig nærmest omvendt for autocamperne.

B972252978Z.1_20160331150956_000+G2AS8AI6.1-0.jpg

Her kappes importørerne om at tilbyde de længste udstyrslister i de billigst klasser vel vidende, at camper-folket er på jagt efter en 650.000-kroners camper og meget bevidste om udstyret i forhold til prisen.

Tidligere var der en del kunder, der valgte at eftermontere udstyr, så de slap for afgiften, men nu bestiller de fleste udstyret fra fabrikkens side, lyder det fra branchen. Årsagen er, at man kun sparer ganske lidt ved eftermontering og desuden risikerer, at resultatet ikke lever op til forventningerne.

Ingen med alkove

Rundt omkring i Europa sælges der stadig campere med alkove, men de er stort set væk fra markedet i Danmark, men findes naturligvis som brugte og til udlejning.

Kunderne til autocampere er det som en sælger fra campingbranchen betegner som »det grå guld, der ikke orker at kravle op ad en stige for at sove og ned igen for at besøge toilettet i løbet af natten«

Bliv glamourøs campist

Salget af campere ligger på beskedne 2-300 biler om året, og langt de fleste, der kommer ud at rulle i 2016, er allerede bestilt i 2015.

Mange forbrugere på Herning-messen måtte derfor se i øjnene, at bestilte de en lækker autocamper med diverse individuelle ønsker, kunne de først få den leveret til efteråret.

Jagten på vægt

For udbyderne af campere er den sorte hest altid forholdet mellem totalvægten og evnen til at rumme passagerer, og her viste Herning en nyhed i form af en P.L.A. En camper, der har plads til syv personer. Både når de skal sove, og når der skal køres, idet vognen har syv sikkerhedsseler. Godt nok er der kun tale om tre hofteseler, men det er lovligt nok.

B972252978Z.1_20160331150956_000+G2AS8AG7.1-0.jpg

»Det er et lidt usædvanlig produkt, men vi har løbende kunder, der efterspørger autocampere med mulighed for at store familier kan holde ferie sammen,« forklarer Niels Brændekilde fra importøren NBC ApS.

Den lette konstruktion er blandt andet opnået ved brug af en mere simpel bund end normalt for klassen. Desuden er der vægtoptimeret i alle hjørner af camperen.

Kostbar vinder

Traditionen tro blev Årets Autocamper valgt på messen og titlen gik denne gang til Bürstner for modellen Ixeo IT680, skarpt efterfulgt af Knaus Sun I 900 LEG, mens tredjepladsen blev tildelt Morelo Loft 84MX, der befinder sig i luksusklassen med en pris på 2.650.000 kr.

Der var nomineret hele ti autocampere i forskellige prisklasser. Bürstner-modellen har en lasteevne på 650 kg og koster cirka 800.000 kr.

Kør foråret i møde i en klargjort vogn

På messen var det tydeligt, at de fleste tænker sig meget godt om, inden de kaster sig ud i at investere i en camper. Markedet vrimler med muligheder for at leje, inden man køber. Og i mange tilfælde kan man få leje refunderet, hvis man ender med at købe en camper efterfølgende.

Når det gælder sikkerhedsudstyr i autocampere, er standardudstyret magert, så vil man have noget af det udstyr, som vi tager for givet i personbiler, skal man bestille det ekstra til høje priser.

En airbag til passagersiden kan således let koste 5.-6.000 kr.

Noter:

Klassisk telt i kraftig version

B972252984Z.1_20160331151247_000+G2AS8AEP.1-0.jpg

Nordisk har lanceret det alsidige fjeldtelt Faxe 3 PU, der hopper ind i serien med Faxe 2 og 4. Det er en asymmetrisk 3-i-1-konstruktion med indertelt i bomuld og oversejl i polyester med PU-coatning. Konstruktionen betyder, at teltet har øget styrke i kraftig vind.

Teltet har to indgange med magnetisk lukke samt to teltstænger. Til ekstra opbevaring kan man tilkøbe et apsis i hver ende. Inde i teltet er der lommer til opbevaring. Pladsen er ideel til en eller to personer, der også vil have plads til opbevaring.

Se mere på: www.cooloutdoor.dk

Smartphone som fjernbetjening i Adriaen

B972252984Z.1_20160331151247_000+G2AS8AF5.1-0.jpg

Adria har introduceret en Bluetooth Controller, hvor man i de største modeller på 7,5 meter og derover kan fjernbetjene sit varmeanlæg, så vognen er behageligt opvarmet, inden man ankommer. Den nye kontrolenhed findes i de fleste Adria-modeller fra 2016, mens de mindre Alpinaer kan leveres med Smart Control til en merpris på 4.500 kr., der så er monteret. Styringsenheden styrer også vognens højttalere, hvor man kan streame sin musik fra smartphone eller tablet og få dem i ordentlig kvalitet i hele rummet.

Se mere på: www.adria.dk

Guide til overnatning med campingvognen i Tyskland, Østrig og Italien

31-05-2016: På ferieturene sydpå var det for år tilbage helt naturligt at overnatte i campingvognen på de tyske rastepladser, men i dag er der på mange af strækningerne så stor trængsel, at det i højsæsonen kan være vanskeligt at finde et sted at skrue støttebenene ned. Som alternativ kan man vælge en af de mange campingpladser, der ligger praktisk i forhold til motorvej og afkørsler hele vejen ned gennem Europa. Læs artikel

Guide: Hop med på campingbølgen

19-05-2016: Det kan være fristende at købe en ny campingvogn, men hvad skal man vælge som begynder? Jyllands-Posten besøgte en forhandler for at se på mulighederne for de mange, der ønsker at springe ud som campist. Læs artikel

Nyhed: Telte med "luft-stænger" breder sig i familieklassen

16-05-2016: Moderne telte holder vandet ude og kan næsten være lige så komfortable som en campingvogn. Telte med luft som bærende element udgør størstedelen af markedet. Læs artikel

Guide: Den praktiske campingvogn er tilbage

01-05-2016: Knaus’ berømte Sport & Fun er tilbage. Vognen ligner sig selv, men udstyret er øget massivt i den nye udgave. Læs artikel

Nyhed: Årets nye campingvogne er praktiske – og ikke altid hvide

19-03-2016: Årets store udstilling i Herning viser, at branchen har mere fokus på det funktionelle, fremfor at vognen skal være en kopi af alt det, som vi har derhjemme. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...