Find mere om:
Nyhed: Den simple autocamper er tilbage | rejser.guide.dk

Nyhed: Den simple autocamper er tilbage

De fleste kender de kæmpestore autocampere, der giver masser af features og fordele, men kræver plads, når man skal køre eller overnatte. En camper kan dog sagtens være minimalistisk. VW California er et godt eksempel, og nu er bilen klar i nyeste version.

En enkel camper med minimalistisk udstyr og en pebret pris. Sådan kendes VW California, og den nye er ingen undtagelse.

Siden introduktionen i 1988 er California for hver generation steget i popularitet og vokset til at blive et ikon inden for campingsegmentet. Det er en funktionel kombination af en personbil med op til fem siddepladser og en campingbus med op til fire sovepladser, og dens fleksibelt indrettede og eksklusive interiør med køkken gør den lige egnet til både hverdag og ferie. Nu introduceres den nye T6 California i Danmark til priser fra 426.800 kr.

Taget er nøglen

Et af de mest karakteristiske træk ved California-serien er hævetaget, der giver plads til en seng på ”1. sal”, der måler 1,2 x 2 meter. I brochuren beskrives sengen som en dobbeltseng, men kun som enkeltseng går den an.

Når taget er hævet, og sengen ikke er foldet ud, er højden i interiøret op til 199 cm, hvilket gør det muligt at stå op inde i bilen, og det er også en af grundene til bilens popularitet.

California er udstyret med topersoners ligge-/siddebænk med aflæggerum og et separat enkeltsæde (ekstraudstyr). Rullegardiner hele vejen rundt i interiøret holder sol og nysgerrige blikke ude, og forsæder, der kan dreje 180 grader rundt, giver mulighed for at arrangere en hyggelig siddegruppe.

0207 camping (3).jpg

Campinglivets svar på Airbnb

I kombination med det udtagelige campingbord monteret i skydedøren og klapstole i bagklappen er California udrustet til både store og små udflugter. Den typiske California-ejer elsker bilen, fordi den er nem at komme rundt med og modsat mange andre campere ikke rasler og skramler, når man kører.

Den opfører sig komfortabelt på vejen takket være et lavt tyngdepunkt og et affjedringsniveau over gennemsnittet. Er man California-ejer, er man typisk deltidscampist forstået på den måde, at man nogle dage overnatter i vognen, mens man andre dage bor på hotel for lige at få lidt mere komfort, og her er bilen perfekt, idet man nemt kan komme rundt i en snæver by og trods alt kan parkere på almindelige parkeringspladser.

Aldrig billig

California kommer i to udstyrsversioner, henholdsvis Coast og Ocean. Førstnævnte har manuelt hævetag og møbler i aluminium med lyst trædekor, og den er mere campingbus end personbil, uden at du går på kompromis med bilens hverdagsegenskaber.

B972329966Z.1_20160701145046_000+GUQU9JCN.1-0.jpg

Luksuscamperen er en rullende villa

Med op til fem sæder viser den, hvor smart konceptet i California er. Køkkenet med en vask i rustfrit stål, en 42 liters køleboks med kurv samt to gasblus kombineret med masser af aflæggerum gør livet om bord i California Coast komfortabelt på ferieturen. Priserne for California Coast begynder ved 426.800 kr. for en 2,0 TDI med 102 hk.

California Ocean er topmodellen og byder på mere standardudstyr såsom en programmerbar kabinevarmer, klimaanlæg, termoruder, elbetjent skydedør og bagklap med hjælpe-lukke-mekanisme og meget mere. Hævetaget betjenes elektrohydraulisk og hæver eller sænker sig ved et tryk på en knap. Det justerbare LED-lys i tag og bagklap giver stemningen i bilen en ny dimension. California Ocean kan fås til priser fra 507.995 kr. for en 2,0 TDI med 102 hk.

Avanceret udstyr

Rent teknisk er camperen baseret på den nye VW T6, så derfor kan California bestilles med masser af innovativ teknologi fra assistentsystemer som adaptiv fartpilot eller lightassist over de nyeste infotainmentsystemer med App Connect til adaptiv undervogn. Aldrig har livet om bord i en California været så komfortabelt, sikkert og underholdende. Men pas på, hvis du bliver fristet, så er tillægsudstyret kostbart, og det er ikke noget problem at gøre en California 150.000 kr. dyrere. Et kig på prislisten viser, at eksempelvis adaptiv fartkontrol koster 25.000 kr., mens Alcantara kunstruskind på alle sæder løber op i 23.000 kr.

California kan også fås med DSG-dobbeltkoblingsgearkasse, og afhængig af motorvariant kan California yderligere fås med firehjulstræk.

Guide: Luksuscamperen er en rullende villa

20-06-2016: De helt store autocampere triller uden om Danmark. Afgifterne betyder, at de nemt runder to millioner kroner, og derfor kører de mest luksuriøse campere fortrinsvis i udlandet. Det koster dog ikke noget at drømme. Læs artikel

Guide til luksuriøs campingferie i Europa

30-03-2016: Den nye friluftstrend glamping går ud på at få de bedste oplevelser fra den traditionelle campingferie og samtidig have komfort som på et hotelophold. Læs artikel

Guide: Et monster af en autocamper

17-03-2015: Her er camperen, som du kan køre jorden rundt i. Køretøjet er bygget til ekspeditioner, men alle kan købe deres helt egen, hvis man ellers har det helt store kørekort og økonomien til det. Læs artikel

Nyhed: Luksus er nøglen til camping i 2013

15-09-2012: Luksus er en tendens, der også rækker ind i campingvognen. Læs artikel

Anmeldelse: Vild luksus i autocamperen

06-05-2012: Autocampere er en dyr drøm for de fleste. Frankias store modeller indbegrebet af luksus. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...