Find mere om:
Lille campingvogn er god til begyndere | rejser.guide.dk

Lille campingvogn er god til begyndere

Salget af de helt små campingvogne går strygende. Vi mødte en begynder til en snak om, hvorfor han har valgt småt.

Der er fuldt tryk på salget af små campingvogne, der kun lige tilbyder det mest nødvendige på mindst mulig plads. Kigger man for eksempel i Adria-programmet, er det de små modeller, der står for det største salg.

Det hænger naturligvis sammen med, at der sælges mange små biler, men det er ikke hele forklaringen. For flere og flere opfatter også camping som noget, der skal være let og uden alle de komfort-features, som præger de store vogne.

B97744969Z.1_20140501184229_000+G6ECEG08.1-0.jpg

Et glimrende eksempel på den type af campister er Ole Berg Nielsen, der netop har fået leveret en Adria Action i forhaven på bopælen i Storkøbenhavn. Den fylder det meste af pladsen foran rækkehuset, men det er helt bevidst.

»Den skal simpelthen stå og være klar, hvis vi pludselig får lyst til at køre af sted. Den skal ikke parkeres i en garage langt væk. Nej, den skal kunne være klar på 10 minutter,« forklarer han.

Han har netop taget hul på den tredje alder og har dermed fået masser af tid til overs. Så han og kæresten besluttede, at det med campingvogn skulle prøves af. Deres normale feriemønster passer perfekt til camping, idet de typisk tager en lang tur til Italien i foråret og her vælger bed and breakfast eller mindre hoteller 1-2 dage hvert sted.

Børnevogn til hele året

Ligesom at have båd

De sidste 20 år har Ole Berg Nielsen haft egen båd, og han forventer, at en række af de kommende camping-oplevelser vil minde noget om livet med en båd.

»Det spontane element ved at have en båd og aldrig helt vide, ”hvilken vej vinden blæser”, tror jeg bliver det samme med campingvognen. I båden tager vi altid beslutningen om, hvor vi skal sejle hen ved morgenmaden, og det bliver nok det samme i campingvognen,« vurderer han.

Når valget faldt på en helt lille vogn, var det meget bevidst og ikke et direkte resultat dikteret af en lille bil med en begrænset evne til at trække.

»Det skal være let at flytte rundt på vognen, og den skal være let at køre med. Vi kunne godt have fået en større vogn for de samme penge, men det er tiltalende, at man blot lige har det mest nødvendige. At vognen er lille, er en klar fordel,« forklarer han

I købsfasen kiggede han også på t@b-modellen, men faldt alligevel for Adria, ikke mindst på grund af det forholdsvis neutrale design indvendigt.

»Vognen har mange gode detaljer, og selv om en campingvogn jo skal være bygget i lette materialer, har den alligevel en god finish,« mener han.

Når han vægter finish og materialer højt, skyldes det ikke mindst, at han i mange år havde en stor træbåd, og at den nuværende båd er en svensk Najad, der er kendt for gedigne materialer og udsøgt forarbejdning.

»Vi er virkelig spændte på, hvordan det bliver at køre af sted med en campingvogn. Fornemmelsen er stort set som inden, vi tager hul på sejler-sæsonen, så vi glæder os meget,« siger han.

Foruden et fortelt har Ole Berg Nielsen også købt en mover til vognen, så i alt løber investeringen op i ca. 140.000 kr.

På jagt efter et camping-ikon

Næsten udsolgt

Hos importøren af Adria mærker man også den stigende interesse for de helt små vogne, og i sæson 2014 er det Action, der slår alle rekorder.

»Vi kan næsten ikke følge med og har på ingen måde været konservative, når vi har bestilt Action-modeller på fabrikken, og alligevel er vi tæt på at må melde alt udsolgt. Der er kun en håndfuld Action-vogne tilbage her på hovedlageret, forklarer Salgschef Per Højgaard fra Adria Danmark.

Han vurderer, at der er en række afgørende faktorer, der lige nu gør, at modellen er så populær.

»Størrelsen gør den meget overkommelig og nem at tage med på tur – og så skal man ikke til kiropraktor efter at have skubbet den i position på campingpladsen,« vurderer han.

I princippet har Action alt udstyr, selv om karosseriet ”kun” lyder på 3,6 x 2,1 meter.

»Men alligevel er der blevet plads til alt det, du kender fra større campingvogne – køkken, badeværelse, ”lounge”, opbevaring og masser af hygge,« siger Per Højgaard.

Klar, parat, camping-start

Action-modellen blev født og fik sin form i forbindelse med Adrias 40-års jubilæum – og siden da er danskernes kærlighed til den lille charmør bare vokset og vokset. Indretningen af vognen findes i to udgaver.

Adria ACTION 361 LH

  • Længde: 361 cmBredde: 260 cm
  • Egenvægt: 850
  • Totalvægt: 1000
  • Lasteevne: 150
  • Pris: 120.000 kr.

Guide: Hop med på campingbølgen

19-05-2016: Det kan være fristende at købe en ny campingvogn, men hvad skal man vælge som begynder? Jyllands-Posten besøgte en forhandler for at se på mulighederne for de mange, der ønsker at springe ud som campist. Læs artikel

Nyhed: Telte med "luft-stænger" breder sig i familieklassen

16-05-2016: Moderne telte holder vandet ude og kan næsten være lige så komfortable som en campingvogn. Telte med luft som bærende element udgør størstedelen af markedet. Læs artikel

Guide: Den praktiske campingvogn er tilbage

01-05-2016: Knaus’ berømte Sport & Fun er tilbage. Vognen ligner sig selv, men udstyret er øget massivt i den nye udgave. Læs artikel

Nyhed: Kæmpe udvalg af autocampere

10-04-2016: De høje danske afgifter betyder, at de fleste nøjes med at drømme om egen autocamper på danske nummerplader. Udbuddet har ellers aldrig været større. Læs artikel

Nyhed: Årets nye campingvogne er praktiske – og ikke altid hvide

19-03-2016: Årets store udstilling i Herning viser, at branchen har mere fokus på det funktionelle, fremfor at vognen skal være en kopi af alt det, som vi har derhjemme. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...