Artiklens emner:
Find mere om:
Inspiration (valgte)
Campingferie (valgte)

Nye vogne til vintercamping

Få kan måle sig med svenskerne, som bygger campingvogne, der kan modstå det barske vejr.

Vinteren er den bedste tid til camping, mener mange. Men det gælder om at vælge den rigtige vogn, for at vintercamping bliver så behagelig som muligt. Flere og flere får øjnene op for charmen ved vintercamping, og mange står i kø for at få en sæsonplads, enten for en weekend eller for en længere periode. Andre vælger at køre til norske og svenske fjelde eller til Alperne for at kombinere vintercamping med skiferie.

At bo i campingvogn om vinteren er en stor oplevelse, og man undgår besværet med at lede efter en hytte, som kan lejes. De, der vælger at campere i vinterhalvåret, kommer som regel tilbage til den samme plads år efter år, og dem, der rejser for blot en uges vinterferie, ringer som regel bare til campingpladsen et par uger i forvejen og booker sig ind på en ledig plads.

Fordelen ved at campere og rejse på vinterferie i sin egen bolig er, at man har alting med fra starten. Tingene er pakket, når man forlader indkørslen, og man ved, hvordan alting virker. Man har sit lille hjem med som huset på ryggen.

Forestil dig at være i stand til at trække rullegardinerne op om morgenen, mens der er minus 15 grader udenfor med strålende solskin, og dagens eneste udfordring er, om man skal blive liggende i den lune seng med en god bog eller udfordre de sneklædte pister udenfor. Vintercamping i Danmark giver sjældent mulighed for skiløb, men så er der meget andet, man kan foretage sig.

Billig camping

Det økonomiske aspekt er interessant og alt efter, hvordan man regner det ud, så er vintercamping billigt. En sæsonplads på en campingplads, der har åbent i vinterhalvåret, hvor du kan bruge din campingvogn, så meget som du ønsker, koster normalt ikke mere end en uge i en lejet hytte. Selvfølgelig indebærer køb af en campingvogn en større investering, men det er en investering, som man har en masse glæde af hele året - og i mange år ud i fremtiden.

Svenskerne har produceret vintercampingvogne gennem generationer, og deres erfaringer er guld værd i forhold til de campingvogne, der produceres i dag. De tyske producenter hænger godt i - dog med forskellige niveauer for succes. Er man ude efter en god vintercampingvogn, skal man se sig godt for eller vende blikket mod de dygtige svenskere.

Cabby

Cabby har otte forskellige layout-variationer af navnet "Family" fra størrelse 620 og opefter. Der er varianter med køjesenge til børn i midten eller på tværs bag i vognen - alle med en fast dobbeltseng til de voksne - og der er også variationer, hvor hele familien sover i samme soveværelse. Cabby-vognene fås i standard og i en ekstra luksuriøs og veludstyret model kaldet "Caienna".

KABE

Siden KABE i 1992 introducerede Flexline-systemet, hvor kunden kan vælge indretning efter behov, er antallet af modeller vokset til 15, og mange af dem er tilpasset den store familie. Der er indretninger, hvor børnene har deres eget værelse bagest, mens forældrene sover i siddegruppen. Men der er også modeller med treetagers køje og dobbeltseng i ét rum. Flexline-systemet fås i alle ”Edelsten”-modeller, som ender på "GL" - fra den 6,4 meter lange ”Ametyst” til den 8 meter lange ”Amber” - og fem af de mest luksuriøse og veludstyrede Royal-modeller. Selv i ”Royal Hacienda” 880 og 1000 findes planløsninger til den store familie.

Polar

I Polar står betegnelsen "BK" for stort soveværelse med dobbeltseng og en køjeseng. Planløsningen findes i fem modeller fra 560 til 730. Betegnelsen ”DBD” betyder, at der i stedet for køjeseng er en siddegruppe, der kan laves om til en seng i soveværelset. Tre forskellige størrelser findes i denne planløsning: 560, 590 og 620. Fra 5,9 meters længde er det også muligt at få badeværelse i hele bagenden. Ud over forældrenes seng indeholder disse vogne et soveværelse, dinette og køjesenge, og de fås i alle størrelser fra 590 op til den nyankomne 950.

Solifer

Solifers lavprisserie ”Artic” består udelukkende af indretninger med plads til en mindre familie - 560 NS SG med dobbeltseng og konvertibel dinette i soveværelset. Samme plan er også i den mere veludstyrede Finlandia 560 NS, 600 T-NS 630 og NS FIN, som alle er udstyret med et cirkulært opholdsområde. Køjesenge i stedet for dinette kan findes i 600 T LK, LK 630 og FIN 690 LK. I de tre største Finlandia-modeller er der også grundplaner med dinette og køjeseng i midten af vognen.

Anmeldelse: Carado-camper med nydelig finish

18-05-2012: Autocampere fra tyske Hymer er dyre. Men Hymer har også deres billigere Carado-serie. Læs artikel

Anmeldelse: Populær og futuristisk bestseller

24-03-2012: Forholdet mellem pris og udstyr gør tyske Hobby til en bestseller på det europæiske marked. Læs artikel

Anmeldelse: Intet og alt på campingkrogen

01-01-2012: Hymer Feeling 230 er på en og samme tid det hele og ingenting på krogen. Læs artikel

Anmeldelse: Tysk kvalitet går ikke af mode

22-11-2011: Campingvognen Dethleffs Beduin bygger på mange års erfaringer. Kun få ting har ændret sig. Læs artikel

Anmeldelse: Campingvogn for de prisbevidste

06-11-2011: Knaus fejrer 50 års jubilæum med en storsælger, der er spækket med udstyr og sænket i pris. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...