Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Guide til Nyborg Strandcamping | rejser.guide.dk

Guide til Nyborg Strandcamping

Selv om man blot er på gennemrejse, gør det bestemt ikke noget, at campingpladsen har gode faciliteter og ligger smukt med et opland, der har oplevelser til en længere ferie.

Nyborg Strandcamping

Helt tæt ved god bade- og fiskestrand

Godt udgangspunkt for vandre- og cykelture

Hyggelig by med en spændende historie

Se mere på: www.strandcamping.dk



De fleste kender Nyborg Strandcamping uden at vide det. Det er nemlig den campingplads ved Storebælt, som man kan kigge ned på, når man på motorvejen mod vest netop er kommet over Storebæltsbroen.

Pladsen ligger langs en dejlig, hvid sandstrand, hvor TrygFonden i bedste Baywatch-stil har en af sine kystlivredningsposter. Campingpladsen følger kysten og giver derfor mange pladser helt ned til sandstranden.

Det betyder, at de fleste pladser har et fantastisk panoramaview fra Storebæltsbroen i syd til de store bøge, der går helt ned til bæltkysten i nord.

B972334550Z.1_20160708112420_000+GM5UDB4F.1-0.png

På Nyborg Strandcamping er der også høje bøgetræer, der giver kølig skygge til telte og campingvogne, hvis man vil undgå den stærke sol. Pladsen har sæson fra april til september.

Bag pladsen står Tina Demant Jensen, der har ejet den de seneste 19 år. Men lejrpladsen blev anlagt allerede i slutningen af 1940’erne. Her kunne man glæde sig over, at man havde haft besøg af 170 telte på en sæson, der de følgende hurtigt blev til mange flere.

Også dengang var mange af gæsterne udlændinge fra blandt andet Norge og Sverige, som i dag suppleres med gæster fra blandt andet Tyskland og Holland. De tager en hurtig overnatning, inden de haster videre ad motorvejen. Eller de gør Nyborg og stranden til et af de mange mål på ferieturen.

Centralt i landet

Mange af gæsterne kommer gennem Nyborg på gennemrejse nord- eller sydpå i Europa. Mens andre vælger Nyborg Strandcamping på grund af den lange og meget brede, hvide, børnevenlige sandstrand, og fordi vandet i Storebælt af gæsterne betegnes som godt fiskevand med torsk, fladfisk, hornfisk og ørred.

Er man ikke til vand og strand, har pladsen desuden en fin legeplads og flere muligheder for boldspil. Men mange klubber og foreninger bruger også pladsen til træf, fordi den ligger centralt i Danmark. Faktisk kaldes Nyborg for Danmarks Riges Hjerte, fordi Nyborg var landets første hovedstad, der blev grundlagt i 1170. Det benytter byen til forskellige historiske events på og omkring Nyborg Slot, der stadig knejser midt i den gamle by.

B972334550Z.1_20160708112420_000+GM5UDB5D.1-0.jpg

Er man et par dage i Nyborg, kan det anbefales at tage en cykeltur sydpå ad småvejene og cykelstierne forbi Holckenhavn Slot til den lille fiskerihavn Lundeborg.

På hjemvejen kan man besøge Damestenen, der også kaldes Hesselagerstenen, der skulle være Danmarks største sten.

Inden man triller ind i Nyborg igen, kan man lave et stop ved Bryggeriet Refsvindinge, der har brygget øl siden 1885 og stadig præsenterer nye øltyper, der vinder danske og udenlandske udmærkelser.

Vælger man at køre nordpå, er Kerteminde inden for rækkevidde, hvor man bør gøre en afstikker ad småvejene nordpå til Fynshoved.

Guide: Opdag nogle af Danmarks fredelige øer

12-08-2015: Ø-camping kan blive den nye trend, efter campingpladserne på otte af Danmarks småøer nu sammen inviterer til ferie, hvor man kan ”komme ned i gear”. Læs artikel

Nyhed: Hytteferie hitter

20-10-2009: Der er mange gode grunde til at tage på campingferie, selv om man hverken har vogn eller telt. Og muligheden ligger ligefor: Lej en hytte. Læs artikel

Guide til overnatning i det fri

22-06-2016: Flere og flere danskere overnatter i det fri over sommeren. Jyllands-Posten guider her til, hvordan man skaber den perfekte naturoplevelse under nattehimlen. Læs artikel

Guide til Elverdams Camping ved Kalundborg

11-06-2016: Elverdams Camping lidt vest for Kalundborg er en hyggelig plads, som tiltrækker lystfiskere og andre naturelskere, for hvem stjerner og faciliteter på campingpladsen ikke er det vigtigste. De vil bare være tæt på naturen og oplevelserne i Kalundborg og Vestsjælland. Læs artikel

Guide til Skiveren Camping tæt på Vesterhavet og den nordjyske natur

10-10-2015: En af Danmarks nordligste campingpladser tiltrækker danske og udenlandske campister på grund af Vesterhavet og den vilde natur. Men Skagen og de andre nordjyske attraktioner er naturligvis også en magnet for campisterne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på rejser.guide.dk
Loading...